Region Hovedstaden
gl.kongevej 33, 1610 København
To sygeplejersker søges til 37 timers stilling i et meget velfungerende Psykiatrisk Ambulatorium.
Trives du med de ambulante arbejdstider og har samtidig lysten til at have enkelte vagter på et psykiatrisk sengeafsnit, muligheden for selv at strukturere din arbejdsdag, selvstændighed, udvikling, høj faglig kvalitet og forskellige patientforløb?
Lidt om vores ambulatorie
Vi er et engageret og tværfagligt psykiatrisk ambulatorium under Psykiatrisk Center Glostrup, beliggende på Gl. Kongevej på Vesterbro. Vores optageområde dækker Valby og Hvidovre, og vi arbejder efter F-ACT modellen (Flexible Assertive Community Treatment), der sikrer helhedsorienteret og tilpasset behandling til den enkelte patient.
Vi tilbyder ambulant behandling til patienter med ikke-psykotiske lidelser, psykosediagnoser, dobbeltdiagnoser samt patienter med dom til ambulant behandling. Vores arbejde er præget af høj faglighed, tæt samarbejde i teamet og fokus på patientens recovery.
Dine opgaver og ansvarsområder i FACT-teamet
Du bliver primær kontaktperson for ca. 25-30 patienter og er medansvarlig for tilrettelæggelse af patientforløb. Du har udekørende dage ca. 1 gang om ugen sammen med en kollega. Du varetager selvstændigt individuelle patientsamtaler i hjemmet eller i ambulatoriet.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være;
- Psykoedukation
- observation af symptomer
- pårørendekontakt
- virkning/bivirkning i forhold til medicin
- afholdelse/deltagelse i netværksmøder
- fokus på skadereduktion i forhold til rusmidler
En stor del af patientkontakten foregår ude og indebærer også akutarbejde og hurtige beslutninger i patienternes eget hjem. Du skal derfor kunne trives med at træffe beslutninger på egen hånd eller med supervision over telefonen.
Vi arbejder recoveryorienteret og har i patientbehandlingen stort fokus på den personlige og kliniske recoveryproces.
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du har en stor forståelse for målgruppens kompleksitet og er god til at møde patienterne, der hvor de er og har blik for deres ønsker og behov.
Derudover forventer vi, at du:
- Kan arbejde selvstændigt, recoveryorienteret og være aktivt deltagende i et tværfagligt team
- Har lyst til tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
- Har erfaring med arbejde i psykiatrien efter endt uddannelse
- Kan planlægge egen arbejdstid i forhold til rammerne og prioritere dagens opgaver
- Gerne har erfaring med rusmiddelproblematik
- Har evt. interesse i gruppebehandling
- Har erfaring fra behandlingspsykiatrien
- Har lyst og interesse i udvikling og forbedring af patientbehandlingen
Vi tilbyder:
- Et velfungerende psykiatrisk ambulatorium man har lyst til at være en del af
- Mentorordning og uddannelsesplan over to år
- Et alsidigt arbejde med både samtaleforløb i ambulatoriet og opsøgende funktion
- Dygtige stabile kolleger med en høj faglighed, humor, betænksomhed og alt muligt andet
- Gode samarbejdsrelationer
- Fokus på sammenhæng imellem arbejde og privatliv
- Mulighed for at deltage i forbedringer & udvikling af patientforløbene
- Fast supervision i teamet
- Fast planlagt undervisning i team og afsnit
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og til besættelse d. 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område med lønindplacering som sygeplejerske. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum. Du ansættes i blandede vagter med primært dagvagter.
Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.
Du ansættes som sygeplejerske i Region Hovedstaden med tjeneste indtil videre på Psykiatrisk Center Glostrup, Psykiatrisk Ambulatorium, Gl. Kongevej 33.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg stillingen via linket her på siden. Du bedes uploade CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning.
Ansøgningsfristen er d. 8. september 2026.
Søg allerede i dag – vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Ønsker du at vide mere om stillingen og ambulatoriet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mai Berg Hansen på tlf.: 26 30 04 26, eller via mail: mai.hansen@regionh.dk
Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup -
Kontaktperson
Mai Berg Hansen
mai.hansen@regionh.dk - Adresse
gl.kongevej 33, 1610 København - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
270065 - Quick-nr.
495211 - Indrykningsdato
13-08-2026 -
Ansøgningsfrist
08-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup - Adresse
gl.kongevej 33, 1610 København -
Kontaktperson
Mai Berg Hansen
mai.hansen@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
270065 - Quick-nr.
495211 - Indrykningsdato
13-08-2026 -
Ansøgningsfrist
08-09-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Kom og bliv en del af et fantastisk team i Ortopædkirurgisk Afdeling, Afsnit MOA.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
02-07-2026Ansøgningsfrist
18-08-2026 -
Genopslag: Bliv assisterende oversygeplejerske i Gastroenheden – dér hvor stærk faglighed, ledelse tæt på praksis og komplekse patientforløb går hånd i hånd
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
20-07-2026Ansøgningsfrist
17-08-2026 -
Operationssygeplejersker til til ortopæd- og plastikkirurgi samt brandsårsbehandling på Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
03-06-2026Ansøgningsfrist
20-08-2026 -
Unik jobmulighed for den erfarne sygeplejerske - Et særligt sygeplejerskejob med høj faglighed i centrum
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
15-07-2026Ansøgningsfrist
17-08-2026 -
Sygeplejerske til Endokrinologisk Ambulatorium - Hormon og Stofskiftesygdomme
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
23-06-2026Ansøgningsfrist
16-08-2026