Blodsygdomme
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Faglighed, nærvær og plads til dig - Sygeplejersker til Blodsygdomme Klinik, AUH
Er du sygeplejerske, og har du lyst til at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor patienten altid er i centrum?
Så har vi måske jobbet til dig.
I Blodsygdomme Klinik 1 & 2 på Aarhus Universitetshospital søger vi sygeplejersker, der har lyst til at arbejde med patienter med hæmatologiske sygdomme og blødersygdomme. Vi søger to sygeplejersker til faste stillinger, samt en sygeplejerske til et års vikariat, med start 1. oktober 2026.
Hos os får du mulighed for at følge patienterne tæt og være en vigtig del af deres forløb – fra den første udredning, gennem behandling og opfølgning og til enten helbredelse, et liv med kronisk sygdom eller palliation.
Det kræver både faglighed, overblik og menneskelighed. Og du står aldrig alene.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der
- møder patienter og pårørende med nærvær, respekt og nysgerrighed
- trives med en hverdag, hvor patientkontakten er central, og hvor to dage sjældent er ens
- kan arbejde selvstændigt og samtidig sætter pris på tæt mono- og tværfagligt samarbejde
- har lyst til at udvikle dine faglige kompetencer inden for hæmatologisk sygepleje
- kan bevare overblikket, også når tempoet stiger og patienternes behov ændrer sig
- har lyst til at bidrage aktivt til både faglig udvikling og det gode arbejdsmiljø.
Har du erfaring med hæmatologisk sygepleje eller fra en anden specialiseret afdeling, er det en fordel – men det vigtigste for os er, at du har lyst til at lære og udvikle dig sammen med os.
En hverdag med faglig bredde
I Blodsygdomme Klinik udreder og behandler vi patienter med både benigne og maligne sygdomme i blod, knoglemarv og lymfesystem.
Du vil møde en bred vifte af patientforløb – fra udredning og behandling til akutte problemstillinger, langvarige behandlingsforløb og palliation. Det giver en hverdag med stor faglig variation og mulighed for at opbygge en stærk specialiseret sygeplejefaglighed.
Du bliver også en del af vores modtagelse af akutte patienter. Her er sygeplejerskens kliniske blik, faglige vurdering og evne til at skabe ro og tryghed særligt vigtig.
Og fordi vi arbejder tæt på patienterne gennem længere forløb, får du mulighed for at opbygge relationer og virkelig lære patienterne at kende.
Vi sørger for, at du får en god start
Når du begynder hos os, bliver du ikke bare sendt ud i det blå.
Du får et struktureret og individuelt tilpasset introduktionsforløb med tæt sparring fra vores introduktionsansvarlige og dine nye kolleger. Vi tager udgangspunkt i dine erfaringer og kompetencer og bygger videre derfra.
Du får mulighed for at udvikle dig inden for blandt andet
- hæmatologisk sygepleje
- medicinsk kræftbehandling og cytostatikabehandling
- observation og behandling af akutte hæmatologiske problemstillinger
- knoglemarvsundersøgelser
- lumbalpunkturer
- patient- og pårørendesamtaler
- komplekse og langvarige patientforløb.
Vi har fokus på, at faglig udvikling ikke kun foregår på kurser, men også i hverdagen gennem sparring, refleksion, undervisning og samarbejde.
Et sted, hvor vi lykkes sammen
Vi er stolte af vores faglighed, men vi ved også, at et godt arbejdsliv handler om mere end det.
Hos os skal der være plads til høj faglighed, humor, nysgerrighed og forskellige mennesker. Vi hjælper hinanden, når hverdagen bliver travl, og vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen.
Vi er en klinik i udvikling, og derfor har vi brug for medarbejdere, der har lyst til at byde ind. Har du en idé, der kan gøre noget bedre, så vil vi gerne høre den.
Kort sagt, du får mulighed for at gøre en forskel – både for patienterne, dine kolleger og den måde, vi arbejder på.
Praktisk information
Blodsygdomme Klinik har åbent på hverdage fra kl. 8.00–17.00 med udvidede åbningstider til kl. 18.00 tirsdag og torsdag. Der er desuden åbent på helligdage, der falder på hverdage.
Der er weekendvagt i afdelingens sengeafsnit hver 6. weekend, og der er mulighed for at komme med ønsker til dine vagter.
Vi forventer i de kommende år at udvide klinikkens åbningstider, hvorfor der på sigt kan blive tale om flere vagter i aftentimerne.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og tilfredsstillende børneattest.
Har vi vakt din nysgerrighed?
Hvis du har lyst til at vide mere om stillingen eller gerne vil høre, hvordan det er at være sygeplejerske hos os, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejersker Line Seir Jørgensen via afdelingens sekretær på tlf. 7845 5848.
Vi glæder os til at høre fra dig, og måske byde dig velkommen på holdet i Blodsygdomme Klinik.
Der er ansøgningsfrist den 26. august 2026 med ansættelsessamtaler 28. august 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Line Seir Jørgensen
linjoerg@rm.dk
7845 5848 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
66228 - Quick-nr.
495217 - Indrykningsdato
13-08-2026 -
Ansøgningsfrist
26-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Line Seir Jørgensen
linjoerg@rm.dk
7845 5848 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
66228 - Quick-nr.
495217 - Indrykningsdato
13-08-2026 -
Ansøgningsfrist
26-08-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Sygeplejerske til Operation og Opvågning Dagkirurgi 4, Bedøvelse og Operation Syd, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
13-08-2026Ansøgningsfrist
25-08-2026 -
Sygeplejerske/jordemoder der er uddannet sonograf søges til Klinik For Gravide
Regionshospitalet Horsens | Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
SygeplejerskeOpslået
16-06-2026Ansøgningsfrist
17-08-2026 -
Souschef –Psykiatrisk Klinik 1 , Regionspsykiatrien Horsens
Regionshospitalet Horsens | Strandpromenaden 35, 8700 Horsens
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
14-07-2026Ansøgningsfrist
16-08-2026 -
Sygeplejerske søges til Retspsykiatrisk Sengeafsnit R2, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Tyge Søndergaards Vej, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
22-07-2026Ansøgningsfrist
01-11-2026 -
Sygeplejersker søges til Stroke Sengeafsnit ved Neurologi, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
12-08-2026Ansøgningsfrist
30-08-2026