Region Midtjylland

SAU Rindbæk Hus 1 - Service

Bækketoften 2B, 8722 Hedensted

Social- og sundhedshjælper søges til botilbud for voksne mennesker med autisme i Hedensted

Vi søger en dygtig social- og sundhedshjælper til vores botilbud Rindbæk Hus 1 i Hedensted. Som social- og sundhedshjælper arbejder du som bostøtte, hvor vi forventer, at du bidrager til de daglige opgaver med din monofaglighed. Er det dig, vi leder efter? 

Som ny medarbejder bliver du en del af en afdeling med systematisk introduktion og fokus på tværfagligt samarbejde. Vi arbejder målrettet, systematisk og med tydelige metoder for at understøtte beboernes udvikling, mestring og selvstændighed.

Nyuddannede er også velkomne til at søge – vi prioriterer grundig introduktion og faglig udvikling.

Vi tilbyder:

  • Rig mulighed for kompetenceudvikling, for eksempel igennem uddannelsen Autismepiloten
  • En grundigt tilrettelagt introperiode med flere intro-vagter, hvor du er med som "føl" hos en erfaren kollega.
  • Du bliver en del af en engageret og tværfaglig personalegruppe, hvor samarbejde, faglig refleksion og respekt for borgernes perspektiv vægtes højt.
  • Løbende faglig vejledning, sparring og supervision fra Specialområde Autismes interne konsulentenhed.
  • En arbejdsplads med fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Alle vagter afsluttes for eksempel med en kort kollegial samling, hvor man i fællesskab kan få lukket vagten godt af. 
  • Tid til fordybelse i samarbejdet med den enkelte borger.
  • Stor indflydelse på egen arbejdsplan og mulighed for at tilrettelægge arbejdet, så du for eksempel kun har weekendarbejde hver 4. weekend.
  • Ikke mindst får du muligheden for at gøre en forskel for vores borgere.

At være social- og sundhedshjælper hos os:

  • Du vil indgå i et miljø, hvor samarbejde, kommunikation og et højt fagligt niveau er centralt. Vi forventer, at du kan navigere i komplekse problemstillinger, anvende din faglighed i praksis og bidrage til et professionelt samarbejde.
  • Som social- og sundhedshjælper på vores socialpædagogiske botilbud får du mulighed for god tid sammen med den enkelte borger i forhold til mange andre steder i sundhedsvæsnet. 
  • Det er vigtigt, at du kan skabe gode relationer i samarbejdet med vores borgere og yde en professionel omsorg. Du får ansvar for at støtte borgerens strukturering af hverdagen.
  • Ud over behov for praktisk støtte har vi også borgere, der har behov for hjælp til personlig hygiejne. Da vi primært har socialfagligt personale ansat, er det vigtigt, at du går forrest i forhold til formidling af de hygiejniske principper.
  • Det er vigtigt, at vores borgere bevarer så selvstændigt et liv som muligt under hensyntagen til deres forudsætninger, så dit fokus på den rehabiliterende tilgang kan komme i spil. 
  • Mange borgere, der bor her, har ikke et sprog for at fortælle om ændringer i deres helbred. Derfor er din viden om sundhedsfremme, forebyggelse og sygdom samt evne til at identificere begyndende sygdom vigtig i samarbejdet med borgeren. Vi har ligeledes et sundhedsteam bestående af social- og sundhedsassistenter og en sygeplejerske samt et godt samarbejde med vores tværfaglige samarbejdspartnere og pårørende. 
  • Mange borgere er stadig unge, men vi har også ældre borgere som på sigt vil få behov for støtte til forflytninger, hjælpemidler mm, som du med din baggrund kan hjælpe med at identificere. 
  • Kendskab til sundhedsfaglig dokumentation og medicinhåndtering er ligeledes en stor fordel, men du vil naturligvis få introduktion til kravene på vores tilbud.

Om afdelingen:
Rindbæk Hus 1 er en del af Specialområde Autisme (SAU), som er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne mennesker med autisme. 

Vores arbejde tager udgangspunkt i Specialområde Autismes Fælles Faglige Fundament, der sikrer en systematisk, metodisk og fagligt begrundet praksis med borgeren som omdrejningspunkt. Vi arbejder blandt andet med LA2 U, Intensive Interaktion og SIKK.

Rindbæk Hus 1 er § 108-botilbud. Borgerne har autisme som den primære diagnose, men de er også diagnosticerede med psykisk udviklingshæmning i moderat til svær grad. Kombinationen af handicaps betyder, at borgerne har brug for intensiv støtte og hjælp til alle hverdagens gøremål samt til udvikling af færdigheder. 

I Hus 1 bor der 19 borgere fordelt i 4 teams. Der vil typisk være én medarbejder til 2-3 borgere, der støttes på skift efter behov gennem dagen. 

Samarbejdet med borgerne
En del af borgerne har ikke et verbalt sprog, men bruger tegn, lyde eller deres krop til at kommunikere. Vi skal derfor ofte være detektiven, der lægger mærke til det spændende i borgerens adfærd og derigennem giver dem en god dag. 

Borgerne har det vanskeligt ved for store fællesskaber, hvilket betyder, at den pædagogiske indsats i høj grad er fokuseret omkring den enkelte. 

I arbejdet skal du kunne indgå i et socialt samspil med borgeren og hjælpe med at finde livsglæde til borgeren i egen lejlighed, i fællesarealerne og i udelivet.

Alle borgere er mobile, og de fleste elsker en gåtur, en cykeltur eller en tur i bussen. Eller bare at være sammen med dig, når der skal ske noget i deres hverdag. Vi arbejder derfor også med Intensive Interaktion (II), hvor vi prøver at følge borgerens udspil i stedet for vores egne. Læs mere om vores arbejde med Intensive Interaction på side 20 i denne udgave af Lev Magasinet.

Du er aldrig alene på arbejde, og du vil indgå i et team med dygtige og engagerede kollegaer i Hus 1. Du er som udgangspunkt tilknyttet det ene team.

Arbejdstid
Arbejdstiden er skiftende tider på både dag og aften og alle dage året rundt. 

I nogle teams er der desuden mellemvagter med 10 eller 12 timers.

Der arbejdes som udgangspunkt hver 2. weekend, men via de 10 og 12 timers mellemvagter i de forskellige teams, kan arbejdet tilrettelægges til at være hver 4. weekend.

Du er selv med til, sammen med teamet, at udarbejde et 12 ugers rul som en grundlæggende arbejdsplan, samt med til at lave både sommerferieplan og plan over fordelingen af helligdage. 

Så generelt har du stor medindflydelse på dine arbejdstider.

Rekrutteringsproces 
Ansøgningsfrist er 6. september 2026.

Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Ansættelsesdato: 1. oktober eller 1. november.

Løn og ansættelsesvilkår 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt aftaler om Ny Løn.

Kontakt
Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Pia Kjeldal. Telefon 50 99 49 10. Mail: Pia.kjeldal@social.rm.dk 

Om Specialområde Autisme
Specialområde Autisme er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme. Vi tilbyder og udvikler optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Vi støtter flere end 400 borgere og har ca. 800 medarbejdere fordelt på 26 afdelinger.

I Specialområde Autisme tror vi på ledelse som et fælles anliggende. At ledelse er noget, vi gør sammen. Vi sigter mod at skabe en sammenhængende organisation, hvor fællesskab og samhørighed er bærende elementer i alle livsfaser, og hvor høj faglighed, god ledelse og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.
Du kan læse mere om os på www.sau.rm.dk og følge os på Instagram under navnene socialomraadet_regionmidt og autismeplatform

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Anne Katrine Hoe Pedersen
    ANNEKP@rm.dk
    61405114
  • Adresse
    Bækketoften 2B, 8722 Hedensted
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    66205
  • Quick-nr.
    495226
  • Indrykningsdato
    13-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    06-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Bækketoften 2B, 8722 Hedensted
  • Kontaktperson
    Anne Katrine Hoe Pedersen
    ANNEKP@rm.dk
    61405114
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    66205
  • Quick-nr.
    495226
  • Indrykningsdato
    13-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    06-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Social- og sundhedshjælpere, der kan skabe tryghed og nærvær for borgerne i hverdagen, søges til Specialområde Autisme, Hedensted, Rindbæk Hus 2

Socialområdet  |  Bækketoften 2C, st. 1, 8722 Hedensted
Social- og sundhedshjælper

Opslået
13-08-2026

Ansøgningsfrist
27-08-2026