Region Hovedstaden
Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Ambulatorium for Psykoterapeutisk Dobbeltdiagnosebehandling på Psykiatrisk Center København (tidligere APU Byen team) søger en læge ifm. udbredelse til en 1-årig u-klassificeret lægestilling
Her får du en helt særlig mulighed for at være med til at udvide et veletableret og velfungerende team, hvor en central del af opgaven bliver at implementere koordineret psykoterapeutisk dobbeltdiagnosebehandling (APU-modellen) på Psykiatrisk Center København.
Og samtidigt sikre specialiserede og sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer i forbindelse med udbredelsen af APU-modellen til hele Region Hovedstaden, med etablering af et team under hvert akuthospital og et mindre tilbud på Bornholm.
Ambulatorium for Psykoterapeutisk Dobbeltdiagnosebehandling vil fra foråret 2027 være placeret i Psykiatrisk Center Københavns spændende nye og store Psykoterapeutiske Ambulatorie, der kommer til at ligge ved Nordhavn Station (Ambulatoriet får midlertidigt placering på Frederiksberg hospital fra 1. december 2026 frem til flytning til Nordhavn). Ambulatorium for Psykoterapeutisk Dobbeltdiagnosebehandling (APU Byen) er et selvstændigt afsnit med egen erfaren afsnitsledelse. Psykoterapeutisk Ambulatorie København/Bispebjerg bliver et fagligt fyrtårn i regionen, som huser evidens baseret psykoterapi og tværfaglig psykiatrisk behandling, supervision, undervisning og klinisk uddannelse og forskningsprojekter.
Som ny i teamet, får du en unik mulighed for at deltage i et månedlangt kompetenceløft med klinisk undervisning om bl.a. dobbeltdiagnose, psykopatologi og rusmiddelproblematikker, psykoterapeutiske metoder (Ruminationsfokuseret KAT, DAT, MI og PE), recovery og tværsektorielt samarbejde samt teametablering i forbindelse med APU modellens udbredelse.
Et kig ind i afsnittet
APU blev etableret i 2017 med formålet at udvikle, afprøve, tilpasse og udbrede en model for specialiseret psykoterapeutisk behandling og systematisk koordineret tværsektorielt samarbejde mellem region og kommune for mennesker med dobbeltdiagnoser. Vi behandler mennesker med angst, OCD, PTSD, depression og personlighedsforstyrrelse og en samtidig rusmiddelproblematik.
Vi har udviklet et transdiagnostisk og fleksibelt modulbaseret psykoterapeutisk behandlingskoncept med udgangspunkt i caseformuleringer og nyere kognitiv adfærdsterapi.
APU-modellen har opnået flotte kliniske resultater med betydelig effekt af psykoterapi og er højaktuel på den politiske dagsorden i Danmark om at sikre behandling for mennesker med dobbeltdiagnoser i psykiatrien i en parallel og koordineret form.
Teamet består af afsnitsledende psykolog, afsnitsledende overlæge, læger, psykologer, fysioterapeut, socialrådgiver, sekretærer og recovery mentor.
Du kan læse mere om APU her.
Dine arbejdsopgaver
- Du indgår i det daglige kliniske arbejde og tværfaglige samarbejde i henhold til dine lægefaglige kompetencer.
- Varetagelse af lægefaglig behandling i ambulatoriet, hvor vi tager udgangspunkt i dine erfaringer.
- Du har mulighed for at udføre psykoterapeutisk behandling på kognitivt adfærdsterapeutisk grundlag, i gruppe og individuelt alt afhængig af interesse og kompetencer.
- Samarbejde på tværs af sektorer mhp. koordinering af behandlingsforløb.
- Udviklings- og forbedringsarbejde.
Din profil
- Du har tilladelse til selvstændigt virke som læge
- Du har ønske om at afprøve, hvorvidt specialet psykiatri er noget for dig
- Du er bevidst om din faglige kunnen og tøver ikke med at søge vejledning hos mere erfarne kollegaer
Vi ser desuden gerne, at du:
- har psykoterapeutisk interesse
- arbejder recovery-orienteret og fremmer håbet om og muligheden for at komme sig
- har lyst til at arbejde i en forbedringskultur
Dine egenskaber og kompetencer
- Du er nysgerrig og har humor
- Du er fagligt stærk og engageret
- Du er udviklingsorienteret, fleksibel og evner at arbejde selvstændigt
- Du har gode samarbejdsevner og har lyst til at arbejde tværfagligt og tværsektorielt
Arbejdssted
Ambulatorium for Psykoterapeutisk Dobbeltdiagnosebehandling får midlertidigt placering på Frederiksberg hospital fra 1. december 2026 frem til flytning til Nordhavn i maj 2027 hvor adressen er:
Gammel Kalkbrænderi Vej 51A, 2100 København/ Østbanegade 117, 2100 København
Teamet er organisatorisk forankret på Psykiatrisk Center København, Frederiksberg og Bispebjerg Hospital.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en 1-årig tidsbegrænset ansættelse i en u-klassificeret lægestilling, med tiltrædelse den 1. november 2026.
Du ansættes i henhold til overenskomst for Underordnede læger - 33.06.1
Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt.
Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
Du vil desuden blive en del af centerets fælles forvagtslag med forvagter i dagtid og aften/nat på sengeafdelingerne på Bispebjerg og Frederiksberg.
Vil du vide mere?
Hvis du er nysgerrig, og gerne vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afsnitsledende psykolog Cathryn Sarah Hockridge på 23 11 82 90 eller cathryn.sarah.hockridge@regionh.dk eller afsnitsledende overlæge Mikala Zinck 23 29 81 13 / mikala.zinck@regionh.dk
Interesseret?
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest den 31. august 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 9. september 2026.
Ansættelsesudvalget vil bestå af afsnitsledelse og tværfaglige teammedlemmer.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.
Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.
Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri. Centret rummer Ambulatorium for Affektive lidelser og Ambulatorium for Selvmordsforebyggelse.
Læs mere om job i Psykiatri og Psykiatrisk Center København her
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Rikke Hilker
rikke.hilker@regionh.dk - Adresse
Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
270078 - Quick-nr.
495247 - Indrykningsdato
14-08-2026 -
Ansøgningsfrist
31-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg -
Kontaktperson
Rikke Hilker
rikke.hilker@regionh.dk - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
270078 - Quick-nr.
495247 - Indrykningsdato
14-08-2026 -
Ansøgningsfrist
31-08-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Yngre læge søges til Psykiatrisk Ambulatorium Ballerup, Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 16, 2750 Ballerup
Læge | PsykiatriOpslået
10-08-2026Ansøgningsfrist
28-08-2026 -
Læge søges til klinisk ph.d.-forløb inden for akut psykiatri
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København
Læge | PsykiatriOpslået
09-07-2026Ansøgningsfrist
20-08-2026 -
Overlæge eller speciallæge søges til nyt team for psykoterapeutisk dobbeltdiagnosebehandling (TPD – tidligere APU)
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Læge & Overlæge & Afdelingslæge & Speciallæge | PsykiatriOpslået
11-08-2026Ansøgningsfrist
31-08-2026 -
Speciallæge eller overlæge søges til Ungdomspsykiatrisk ambulatorium, Afdeling Bispebjerg, BUC Region Hovedstaden
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Lersø Park Allé 107, 2100 København
Læge | PsykiatriOpslået
16-07-2026Ansøgningsfrist
15-08-2026