Region Hovedstaden
Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Specialiseret jordemoder søges til omsorgskonsultationen på Hvidovre Hospital
Har du lyst til at fordybe dig i arbejdet med sårbare gravide og familier?
Vi søger en engageret og erfaren jordemoder til vores omsorgskonsultation 1-2 dage om ugen som en fast del af din ansættelse. I omsorgskonsultationen får du mulighed for at arbejde specialiseret med gravide og familier, der har brug for en særlig indsats og kontinuitet gennem graviditeten.
Om stillingen
Du vil varetage forløb for en del af vores niveau 3-gravide, herunder unge gravide, kvinder med tidligere angst eller depression, tidligere foetus mortuus-forløb samt gravide med andre sårbarhedsfaktorer.
Du får ansvar for at tilrettelægge forløbene med udgangspunkt i den enkelte gravides behov, ressourcer og livssituation.
Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med seks erfarne omsorgskonsultationsjordemødre, som alle har konsultation samme ugedag. Vi prioriterer det tværfaglige samarbejde højt og afholder faste teammøder. Der er gode muligheder for sparring med kolleger, konsultationskoordinatorer, Familieambulatoriet, socialrådgivere samt det Regionale Kompetencecenter – God start på Familielivet.
Arbejdet giver mulighed for at udvikle kompetencer inden for både den jordemoderfaglige, socialfaglige og voldsfaglige indsats.
Stillingen er en mulighed for den erfarne jordemoder, der ønsker faglig fordybelse, kontinuitet i patientkontakten, opbygning af specialiserede kompetencer inden for arbejdet med sårbare gravide og familier.
Din profil
Du:
- har solid erfaring som konsultationsjordemoder.
- har stærke konsultationskompetencer og trives med selvstændigt at tilrettelægge individuelle forløb.
- har erfaring med eller særlig interesse for arbejdet med sårbare gravide og familier.
- er stærk i kommunikationen og evner at møde familierne med både faglighed, tydelighed og empati.
- har lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med læger, socialrådgivere og øvrige samarbejdspartnere.
- har gerne relevant efteruddannelse eller særlige kompetencer inden for området.
Vi tilbyder
- et alsidigt og fagligt udfordrende job i et stærkt og engageret team.
- grundig introduktion til både konsultationsfunktionen og det specialiserede omsorgsområde.
- løbende faglig sparring, supervision og mulighed for kompetenceudvikling gennem kurser og workshops.
- mulighed for at fordybe dig i et specialiseret område og udvikle en faglig profil inden for arbejdet med sårbare gravide og familier.
Arbejdstilrettelæggelse
Der vil være mulighed for en fast ugentlig konsultationsdag. Den øvrige arbejdstid vil være i skiftende vagter på afdelingens øvrige kliniske afsnit herunder fødegangen. Har du erfaring fra en lignende funktion, vil der være mulighed for to faste konsultationsdage om ugen.
Stor indflydelse på dit arbejdsskema, herunder mulighed for at arbejde hver 2. eller hver 3. weekend. Der er mulighed for normnedskrivning, så optjent afspadsering afvikles løbende.
Hvem er vi?
Fødeafdelingen på Hvidovre Hospital er Danmarks største fødested med cirka 7.000 fødsler om året. Her får du som erfaren jordemoder mulighed for både faglig fordybelse og et bredt klinisk spænd af obstetriske problemstillinger.
Vi er omkring 170 jordemødre på en arbejdsplads med højt til loftet, stærkt kollegialt sammenhold og et tæt tværfagligt samarbejde med obstetrikere, sygeplejersker, SOSU-assistenter og sekretærer. Samtidig værner vi om den særlige Hvidovre-ånd, hvor faglighed, hjælpsomhed og fællesskab går hånd i hånd.
Vi prioriterer tid til den enkelte fødende og arbejder målrettet for, at jordemoderen i videst muligt omfang kan følge familien gennem hele fødselsforløbet – fra ankomst til familien forlader fødegangen.
Læs mere om os på: www.hvidovrehospital.dk/jordemoder
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er fra 1. november 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre mellem RLTN og Jordemoderforeningen m.fl. med lønindplacering som jordemoder.
Kig forbi, inden du søger
Du er velkommen til at besøge os og få en rundvisning og en kop kaffe, inden du søger.
Ring eller skriv til en af vores vicechefjordemødre: Sisse Kammann – 38 62 26 14 eller Stine Tobiasen – 29 62 67 69 for at høre mere om jobbet eller aftale et besøg. Du kan også booke os til et online møde.
Ansøgningsfrist: 10.september
Samtaler: forventes afholdt i uge 38
Se mere om afdelingen på afdelingens hjemmeside www.hvidovrehospital.dk/baby samt hospitalets strategi, visoner og mål på www.hvidovrehospital.dk
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital -
Kontaktperson
Elena Hemann
elena.hemann@regionh.dk - Adresse
Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre - Stillingstyper
Jordemoder med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
270079 - Quick-nr.
495252 - Indrykningsdato
14-08-2026 -
Ansøgningsfrist
10-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Elena Hemann
elena.hemann@regionh.dk - Stillingstyper
Jordemoder med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
270079 - Quick-nr.
495252 - Indrykningsdato
14-08-2026 -
Ansøgningsfrist
10-09-2026