Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Speciallæge i anæstesiologi

Afdeling for Bedøvelse og Operation, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet

Vil du være en del af en afdeling med høj faglighed, stærkt kollegialt sammenhold og gode muligheder for at udvikle dig?

Vi søger en speciallæge i anæstesiologi, der har lyst til at blive en aktiv del af vores afdeling og bidrage til både patientbehandling, kompetenceudvikling og det gode kollegiale fællesskab. Hos os får du en alsidig klinisk hverdag inden for gynækologisk, obstetrisk og pædiatrisk anæstesi og mulighed for at udvikle en særlig ekspertise i tæt samarbejde med erfarne kolleger.

En specialiseret afdeling med stor klinisk bredde
Afdeling for Bedøvelse og Operation ved Juliane Marie Centret varetager årligt anæstesi til:

  • ca. 3.000 gynækologiske operationer
  • ca. 5.000 fødsler
  • ca. 4.000 pædiatriske anæstesier

Ydermere står afdelingen for anlæggelse af ca. 2500 centrale venekatetre (inkl. tunnelerede, Port a-Cath, Pi-CVK, dialyse, midline) til voksne og børn.

Vores opgaver giver dig en klinisk hverdag med stor faglig variation, hvor du arbejder med både voksne, børn og gravide og møder komplekse patientforløb.

Vi har desuden et tæt samarbejde om børneanæstesi på tværs af Rigshospitalets øvrige centre, blandt andet i forbindelse med MR-scanninger, på Traumecentret og i behandlingen af intensive børn.

Børnesmerteenheden er en integreret del af afdelingen og varetager avanceret smertebehandling af børn og unge med komplekse og alvorlige smerteproblematikker.

Afdelingen har desuden en aktiv forskningsenhed med 5 ph.d.-studerende og 3 forskningsansatte, og der er gode muligheder for at engagere sig i forskning og udvikling.

Vi lægger vægt på høj kvalitet, tværfagligt samarbejde og et arbejdsmiljø præget af hjælpsomhed, respekt og kollegial sparring.

En afdeling i udvikling
Ved årsskiftet 2027/28 forventer vi at flytte en stor del af vores aktiviteter til Mary Elizabeths Hospital – Danmarks nye hospital for børn, unge, gravide og deres familier. Her samles højt specialiseret behandling, forskning og uddannelse i moderne rammer med fokus på sammenhængende patientforløb, tværfagligt samarbejde og familien som aktiv medspiller.

Flytningen giver os en særlig mulighed for at gentænke arbejdsgange og udvikle nye samarbejdsformer. Børneanæstesien samles på Mary Elizabeths Hospital sammen med størstedelen af obstetrikken.

Vi søger derfor en kollega, som har lyst til at være med til at forme denne udvikling.

Vagt med tæt speciallægesparring
Du indgår i afdelingens tilstedeværelsesvagt sammen med en anden speciallæge. Vagten omfatter aften- og nattevagter på hverdage samt dag-, aften- og nattevagter i weekender og på helligdage. Vi prioriterer tæt sparring og fælles ansvar i vagtarbejdet.

Vi forestiller os, at du

  • er speciallæge i anæstesiologi
  • har interesse for gynækologisk, obstetrisk og/eller pædiatrisk anæstesi 
  • trives med komplekse patientforløb og et højt specialiseret fagområde
  • har lyst til at bidrage aktivt til afdelingens kliniske og organisatoriske udvikling
  • ser muligheder i forandringer og har lyst til at være med til at udvikle vores arbejdsformer
  • bidrager til et godt, respektfuldt og inkluderende arbejdsmiljø
  • har lyst til at dele din viden og udvikle dig sammen med andre

Vi er interesseret i forskellige profiler. Du kan fx have særlige kliniske kompetencer inden for obstetrisk eller pædiatrisk anæstesi eller interesse for undervisning, forskning, simulation, smertebehandling eller kvalitetsudvikling. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at tage ansvar, samarbejde og bidrage til kollegaskabet.

Vi tilbyder

  • en spændende stilling med stor bredde inden for obstetrisk og pædiatrisk anæstesi
  • tæt speciallægesparring i tilstedeværelsesvagten
  • mulighed for subspecialisering
  • mulighed for at engagere sig i forskning, undervisning, simulation og kvalitetsudvikling
  • mulighed for ansvar for kliniske indsatsområder og tværfaglige udviklingsprojekter
  • engagerede og erfarne kolleger i et uformelt og respektfuldt arbejdsmiljø

Ledelse, samarbejde og kultur
Afdelingsledelsen består af en cheflæge og en chefsygeplejerske samt et lederteam med oversygeplejersker og afsnitsansvarlige/ funktionsansvarlige overlæger.

Dialog, medinddragelse og fælles ansvar er centrale principper for os. Vi ønsker en kultur, hvor man hjælper hinanden, deler viden og trækker i samme retning – for patienterne, for kollegerne og for afdelingens udvikling. Vi tror på, at forskellige kompetencer, erfaringer og perspektiver gør os bedre.

Har du lyst til at være med?
Hvis du har lyst til at blive en del af en afdeling med høj faglighed, stærke specialiserede funktioner og stærkt kollegialt sammenhold, hører vi meget gerne fra dig.

Løn- og ansøgningsvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er fastsat i henhold til gældende overenskomst for underordnede læger indgået mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningen skal indeholde en motiveret ansøgning, CV samt en beskrivelse af dine kvalifikationer inden for de syv lægeroller.

Ansøgningsfrist er den 10. september.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 39 med tiltrædelse pr. 1. november eller efter aftale.

Søg stillingen via linket på siden.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Mona Tarpgaard på telefon 35 45 17 45 eller mail mona.tarpgaard@regionh.dk.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Mona Tarpgaard
    mona.tarpgaard@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    270099
  • Quick-nr.
    495320
  • Indrykningsdato
    17-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Mona Tarpgaard
    mona.tarpgaard@regionh.dk
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    270099
  • Quick-nr.
    495320
  • Indrykningsdato
    17-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-09-2026
På baggrund af dette job