Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Overlæge/speciallæge til Enhed for Lindrende Behandling, i Medicinsk Afdeling for Mave, Gigt, Blod og Lindrende Behandling, Esbjerg Grindsted Sygehus.

Grundet opnormering og nye opgaver, søger Enhed for Lindrende Behandling (ELB) 1-2 speciallæger/overlæger med interesse for, og gerne erfaring med det palliative område pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Vi søger en kollega med lyst til og flair for tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, udvikling og uddannelse. Det er afgørende, at du har lyst til udvikling, og kan bidrage med input og ideer. Det er vigtigt, at du er omstillingsparat og fleksibel i din tilgang til dagens opgaver og udfordringer.

Enhed for Lindrende Behandling er et udekørende og veletableret team med stor viden og højt fagligt niveau. Teamet består for nuværende af 4 læger, 5 sygeplejersker, 2 fysioterapeuter, 1 psykolog og 1 socialrådgiver.

ELB arbejder overordnet på at udvikle og implementere en helhedsorienteret palliativ indsats til patienter med livstruende sygdom. Der er tale om maligne såvel som non- maligne uhelbredelige diagnoser.

ELB’s kliniske funktioner:

  • ”Udefunktion”, hvor ELB varetager symptombehandling af alvorligt syge patienter i hjemmet
  • Tidlig palliativ indsats, hvor patienter visiteres til et kortere forløb tidligt i sygdomsforløbet
  • Varetagelse af den lægelige funktion på Hospice Sydvestjylland, Esbjerg
  • Rådgivning og tilsyn på indlagte patienter på Esbjerg Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital
  • In-house funktion på daglig basis. Funktionen er etableret, men forventes udbygget. ELB har et velfungerende samarbejde med de kliniske afdelinger på Esbjerg Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital
  • Tværfaglige konferencer
  • Understøttende funktion ift. implementering af den Palliative Strategi på Esbjerg Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital

Ud over den kliniske funktion har ELB ansvar for udvikling og forbedring af den palliative indsats gennem undervisning, udviklings- og forskningsprojekter både i primær- og hospitalssektoren.

Udvikling:

Aktuelt er der i sygehusregi udviklet en samlet strategi for palliation på Esbjerg Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital. Samarbejdet er under forsat udvikling. Der er især fokus på integration af palliation i den kliniske hverdag og på styrkelse af den basale palliation på hele sygehuset. In-house funktionen er en del af denne strategi.

Undervisning:

ELB er aktivt deltagende i uddannelse, undervisning og udvikling af den palliative indsats såvel regionalt som nationalt.

ELB vægter deltagelse i nationale og internationale forskningsprojekter.

Medicinsk Afdeling for Mave, Gigt, Blod og Lindrende Behandling (Afdeling M1)

ELB er en del af Medicinsk Afdeling for Mave, Gigt, Blod og Lindrende Behandling (M1). Afdelingen blev dannet i maj 2021 i forbindelse med en organisatorisk ændring med etablering af fire selvstændige medicinske afdelinger. Afdelingen råder over et fælles sengeafsnit med 23 senge. Sengeafsnittet har patienter fra alle tre specialer, onkologi samt patienter inden for den mere brede interne medicin og i nogen grad infektionsmedicin.

Enhed for Lindrende Behandling er organisatorisk en del afdelingen, men har i høj grad selvstændig funktion i dagligdagen. Enheden deltager på udvalgte afdelingskonferencer og yder sparring ift. blandt andet palliative forløb i afdelingen. Enheden har ingen sengepladser.

Afdelingen har en afdelingsledelse, som består af en cheflæge og en chefsygeplejerske. Ledergruppen udgøres derudover af fem ledende overlæger (en for hvert speciale, en for sengeafsnittet og en for Enhed for Lindrende Behandling), tre oversygeplejersker (en for sengeafsnittet, en for ambulatorierne og en for Enhed for Lindrende Behandling), den uddannelsesansvarlige overlæge, specialernes forskningsansvarlige læger samt en ledende lægesekretær.

Dine kvalifikationer:

  • Speciallægeuddannelse i relevant klinisk speciale
  • Uddannelse som fagområdespecialist er ønskværdig, men nødvendig uddannelse kan evt. erhverves efter ansættelse
  • Klinisk erfaring, kompetence og interesse i alvorligt syge patienter og deres pårørende
  • Erfaring med og kompetence i tværfagligt samarbejde
  • Interesse i organisation, administration og udvikling
  • Undervisningserfaring
  • Gerne forskningserfaring og kendskab til rehabilitering
  • Lyst og evne til at påtage sig selvstændige ansvarsområder
  • Fagligt engagement, gode samarbejds- og kommunikationsevner samt humoristisk sans og lyst til at være en del af en lille enhed, hvor vi kender hinanden, bakker op om hinanden og griber hinanden når tingene indimellem bliver svære
  • Respekt for de forskellige faggrupper og deres særlige kompetencer
  • Du må gerne være god til at bage boller eller kage

Vi tilbyder:

  • Arbejde i en relativ lille enhed, som sætter sammenhold, samarbejde og fælles trivsel højt
  • Højt fagligt niveau
  • En hverdag hvor opgaver løses med afsæt i en velfungerende tværfaglig indsats
  • Tætte forløb på egne patienter på tværs af sektorerne
  • Daglig og tæt intern sparring
  • Mulighed for fordybelse
  • Mulighed for og forventning om fortsat faglig udvikling
  • En afvekslende hverdag, hvor dagene sjældent er helt ens
  • En hverdag hvor humor og alvor går hånd i hånd

Arbejdstid:

37 timer/uge eller efter aftale, med tjeneste i ELB og funktion på Hospice Sydvestjylland. ELB er tilgængeligt i dagstid på hverdage. På nuværende tidspunkt deltager ELB’s læger ikke i region Syddanmarks palliative vagtordning.

Yderligere oplysninger:

Øvrige oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til ledende overlæge Lise Mondrup (lise.mondrup@rsyd.dk) eller oversygeplejerske Hanne Christensen (Hanne.Christensen1@rsyd.dk) Begge med telefon 79182668.

Oplysninger om Esbjerg Sygehus fås på www.esbjerggrindstedsygehus.dk

Esbjerg Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune, om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren. Se mere om Esbjerg Kommune her.

Løn:

Ved ansættelse af overlæge:

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomsten 33.04.01 for overlæger. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Ved ansættelse af speciallæge:

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomsten 33.06.01 for underordnede læger. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startløn for stillinger i Region Syddanmark


Ansøgning:

Ansøgning fremsendes elektronisk med relevante bilag til nedenstående link. Ansøger bedes forholde sig konkret til de 7 lægeroller (Se vedhæftede skema).

Ansøgningsfrist er 13. september 2026. Samtaler forventes afholdt uge 39.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Lise Mondrup
    Lise.Mondrup@rsyd.dk
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    236785
  • Quick-nr.
    495343
  • Indrykningsdato
    18-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    13-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Lise Mondrup
    Lise.Mondrup@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    236785
  • Quick-nr.
    495343
  • Indrykningsdato
    18-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    13-09-2026
På baggrund af dette job