Blodsygdomme
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Forsker og sygeplejerske i en stilling som klinisk specialist i Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital
Blodsygdomme ønsker at være én af de ledende aktører inden for tværfaglig, klinisk sundhedsvidenskabelig forskning. Derfor søger vi en klinisk sygeplejespecialist med en erhvervet ph.d.-grad, som kan videreudvikle det sygeplejefaglige forskningsfundament, der allerede er etableret i afdelingen.
Vi søger en klinisk sygeplejespecialist med et forskningsmæssigt drive, der brænder for at styrke og kvalificere sygeplejefaglig og tværfaglig klinisk forskning. Forskningsfeltet kan omfatte det hæmatologiske patientforløb fra udredning og diagnosticering til afsluttet opfølgning eller død.
Stillingen er på 37 timer om ugen og med tiltrædelse d. 1. november 2026 eller efter aftale.
Om stilingen
Dine opgaver vil være fordelt mellem forskning og forskningsrelaterede opgaver fx ledelse af implementeringsindsatser og udvikling af klinisk praksis inden for forskningsfeltet.
En af dine vigtigste opgaver bliver at udvikle en stærk sygeplejefaglig forskningskultur og et forskningsmiljø i Blodsygdomme, hvor målsætningen er, at sygeplejersker forsker i problemstillinger, der udspringer fra klinisk praksis.
Denne opgave og andre udviklingsrelaterede projekter varetages i tæt samarbejde med den udviklingsansvarlige sygeplejerske, nøglepersoner i sygeplejen, den sygeplejefaglige ledelse og afdelingens kliniske lærestolsprofessor.
I stillingen som klinisk sygeplejespecialist ønsker vi at understøtte din karrierevej mhp., at du bliver kvalificeret til at lede forskningsprogrammer samt være hovedvejleder for ph.d.-studerende.
Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du
- modtager en veltilrettelagt introduktion til stillingen i samarbejde med afdelingens nuværende kliniske sygeplejespecialist den første tid af ansættelsen. Har du ikke erfaring med det hæmatologiske speciale tilpasser vi dit introduktionsforløb
- fra starten bliver involveret i vores nystartede forskningsprojekt, COGNITOX studiet. Du vil på sigt overtage ansvaret for projektets gennemførelse og formidling af resultaterne. På baggrund af projektets resultater vil du, i samarbejde med forskningsgruppen, skulle videreudvikle og teste en intervention målrettet patientgruppen. Læs om projektet her
- selvstændigt udarbejder en forskningsplan som led i kvalificering til en deltidsansættelse (20%) som adjunkt eller lektor ved Health, Aarhus Universitet
- indgår i et positivt og udviklingsorienteret arbejdsmiljø, hvor nye ideer mødes med åbenhed og nysgerrighed. Du har en unik mulighed for at præge retningen for sygeplejen i Blodsygdomme
- fungerer som faglig rådgiver for afdelingsledelsen
- udvikler og vejleder sundhedsfagligt personale ift. at tilknytte akademiske kompetencer i afdelingen
- bliver en del af i det Nationale Tværfaglige Hæmatologiske Forskningsnetværk i Danmark (NIHR-DK) samt netværket for kliniske specialister på AUH (mulighed for mentor). Bidrager til det aktive forskningsmiljø på AUH, nationalt og internationalt.
Vi søger en klinisk sygeplejespecialist, der
- har klinisk erfaring og ambition om en forskerkarriere
- har en kandidat eller master samt ph.d. eller et planlagt forskeruddannelsesforløb
- arbejder systematisk, selvstændigt og analytisk og har viden og færdigheder inden for kvalitative og/eller kvantitative forskningsmetoder
- kan indgå i tværsektorielle, nationale og internationale forskningssamarbejder
- har erfaring med at lede udviklingsprocesser og implementering og motiveres af at drive forandring i en foranderlig klinisk hverdag
- er fagligt velfunderet og trives med at formidle viden på alle niveauer
- skaber gode relationer og engagerer kolleger i faglig udvikling.
Patienterne og sygeplejen
Både hæmatologiske kræftsygdomme og behandlingen er kendetegnet ved langvarige patientforløb præget af høj kompleksitet og uforudsigelighed. Sygeplejen er karakteriseret ved tætte observationer i akutte situationer i kombination med stor variation i de sygeplejefaglige problemstillinger, symptomlindring og forebyggelse af komplikationer.
Vejledning af og samtaler med patienter og pårørende med afsæt i deres ændrede livssituation udgør en væsentlig del af sygeplejen. De langvarige forløb indebærer ligeledes planlægning og koordinering med involvering af mange parter. Endelig er administration af den specialiserede medicinske kræftbehandling en stor og central opgave.
Om Blodsygdomme
I Blodsygdomme er der ca. 270 ansatte, som på tværs af hele afdelingen arbejder ud fra en fælles holdånd. Afdelingen består af to sengeafsnit, to klinikker, en hjemmeklinik, et laboratorium og en klinisk forskningsenhed.
Vil du vide mere kan du søge på vores hjemmeside her.
Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Der må forventes 3 måneders prøvetid.
Du er velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Marie Møller på tlf. 4014 7965 for yderligere oplysninger.
Se Funktions- og stillingsbeskrivelse her.
Vi afholder ansættelsessamtaler d. 22. september 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
MAria Møller
marimoel@rm.dk
4014 7965 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
66240 - Quick-nr.
495360 - Indrykningsdato
18-08-2026 -
Ansøgningsfrist
17-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
MAria Møller
marimoel@rm.dk
4014 7965 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
66240 - Quick-nr.
495360 - Indrykningsdato
18-08-2026 -
Ansøgningsfrist
17-09-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Sygeplejerske til blandende vagter søges til Psykiatri, sengeafsnit O1, Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens | Strandpromenaden 35, 8700 Horsens
SygeplejerskeOpslået
13-08-2026Ansøgningsfrist
18-09-2026 -
Sygeplejerske søges til Retspsykiatrisk Sengeafsnit R2, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Tyge Søndergaards Vej, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
22-07-2026Ansøgningsfrist
01-11-2026 -
Er du sygeplejerske og brænder du for at gøre en forskel for børn og unge og deres familier? Så er du måske den, vi søger! AUH
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Søndersøparken 15, 8800 Viborg, Danmark, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
18-08-2026Ansøgningsfrist
09-09-2026 -
Sygeplejerske i ambulant funktion søges fra 1. november 2026 til Klinik for skolebørn Team 2 ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Skejby, AUH.
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
SygeplejerskeOpslået
03-07-2026Ansøgningsfrist
30-08-2026 -
Klinisk udviklingssygeplejerske til Operation og Opvågning, Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens | Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
SygeplejerskeOpslået
02-07-2026Ansøgningsfrist
19-08-2026