Region Nordjylland
Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
Afsnit for kikkertundersøgelser, Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, søger sygeplejerske
Så hvis du kunne tænke dig at blive en del af et team af engagerede og meget kompetente sygeplejersker og SoSa`er, så har vi alletiders job til dig i Afsnit for Kikkertundersøgelser. Her er fokus på korttidssygepleje og instrumentel sygepleje.
Hvis du er uddannet skoperende sygeplejerske, vil det være en fordel, ellers forventer vi, at du er interesseret i at tage uddannelsen til skoperende sygeplejerske, og dermed selv udføre koloskopi.
I afsnittet møder vi patienter med både medicinske og kirurgiske mave- tarmsygdomme. Vi foretager forskellige kikkertundersøgelser, bl.a. gastroskopi, koloskopi, sigmoideoskopi, EUS, ERCP, HALO, stentanlæggelser mm. Vi varetager undersøgelser til nyhenviste patienter, patienter i akutte forløb, kræftpakkeforløb samt patienter i kontrolforløb.
Herudover varetager vi screeningskoloskopier for Region Nordjyllands borgere, der er tilbudt screening for tarmkræft.
De fleste af vores patienter er ambulante eller er i et dagbehandlingsforløb. Der ud over foretager vi to dage om ugen subakutte skopier på indlagte patienter.
I afsnittet foretager vi desuden kikkertundersøgelser på børn i generel anæstesi og observerer børnene efterfølgende.
Personalegruppen består af 24 sygeplejersker og to social-og sundhedsassistenter, og vi har et meget tæt samarbejde med vores sekretærer, læger, operationsafsnit og sengeafsnit. Vi arbejder også meget tæt sammen med et team af ca. 10 rengøringsteknikere, som står for genbehandling af vores skoper.
På nuværende tidspunkt er fem af vores sygeplejersker uddannet til at udføre koloskopi, og en enkelt sygeplejerske kan foretage gastroskopi.
I Afsnit for Kikkertundersøgelser bidrager vi til uddannelse og læring. ved bl.a. at være uddannelsessted for sygeplejestuderende på 1. og 2. semester, og vi understøtter udvikling og forskning i specialet.
Afsnit for kikkertundersøgelser har for nuværende åbent alle hverdage mellem kl. 07.00-16.00.
Vi samarbejder på tværs i vores speciale og hjælper hinanden, når der er brug for det.
Dit primære ansættelsessted vil være i Afsnit for Kikkertundersøgelser, men med tværgående funktion i sengeafsnit 1 eller 2. I sengeafsnittene vil du også møde en flok engagerede sygeplejerske og her vil der være grundig oplæring.
Vi søger ny kollega:
• der kan yde en kvalificeret og omsorgsfuld sygepleje til vores patienter
• der har interesse og erfaring indenfor det mave- og tarmkirurgiske speciale og gerne med endoskopiske undersøgelser
• der har stort fokus på patienten og pårørende i det korte møde
• der ønsker høj faglighed og patientsikkerhed i specialet
• der er aktivt deltagende i den daglige fælles indsats, så vi får afviklet alle programmer
• der har en positiv indgangsvinkel til alle arbejdsopgaver i afsnittet og i specialet
• der har gode samarbejdsevner, mono- og tværfagligt, i afsnittet og i specialet
• der er aktivt deltagende i at opretholde og bidrage til et godt arbejdsmiljø
• der har teknisk snilde, da du skal kunne betjene avanceret apparatur
• der har en konstruktiv og fleksibel tilgang til nye arbejdsopgaver og forandringsprocesser
Vi tilbyder dig:
• en god arbejdsplads med et stort patientflow
• en gruppe dygtige og engagerede kolleger, som glæder sig til at tage godt imod dig
• en fast kontaktsygeplejerske i et oplærings- og introduktionsforløb, der vil være tilrettelagt og tilpasset dine behov og kompetencer
• teamsamarbejde på stuerne - hvor vi med respekt for hinanden og for fagkompetencerne, løser opgaverne i fællesskab
• kollegaer, som ønsker at udvikle sig selv, hinanden og sygeplejefaget.
Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling med tiltrædelse 1. november eller snarest derefter.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning
Du kan læse mere på:
Ambulatorium for Mave- og Tarmkirurgi, Aalborg (rn.dk)
Om din ansættelse
På Aalborg Universitetshospital har vi besluttet, at vores sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter samt jordemødre fremadrettet ansættes på afdelingsniveau, frem for afsnitsniveau.
Formålet med denne ændring handler om:
At skabe en attraktiv og fremtidssikret arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig fagligt, både i dybden og i bredden.
At skabe sammenhæng i patientforløbene inden for specialerne.
At styrke din faglighed og dine sygeplejefaglige kompetencer inden for det samlede speciale.
At give dig mulighed for fleksibilitet i arbejdsforholdene.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer
Ansøgningsfrist:
21.09.2026
Ansættelsessamtaler:
Vi læser ansøgninger og inviterer til samtaler løbende. Der vil først ske ansættelse efter udløbet af ansøgningsfristen, og alle, der har søgt rettidigt, vil komme i betragtning
Tiltrædelse:
1. november 2026 eller efter aftale.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Lisbeth Skytte Laursen
l.laursen@rn.dk
22153724 - Adresse
Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
144368 - Quick-nr.
495398 - Indrykningsdato
19-08-2026 -
Ansøgningsfrist
21-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup -
Kontaktperson
Lisbeth Skytte Laursen
l.laursen@rn.dk
22153724 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
144368 - Quick-nr.
495398 - Indrykningsdato
19-08-2026 -
Ansøgningsfrist
21-09-2026
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Sygeplejersker søges til Intensiv afsnit Regionshospital Nordjylland i Hjørring
Regionshospital Nordjylland | Bispensgade 37, 9800 Hjørring
SygeplejerskeOpslået
14-08-2026Ansøgningsfrist
14-09-2026 -
Sygeplejerske til neurologisk ambulatorium og sengeafdeling
Aalborg Universitetshospital | Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
SygeplejerskeOpslået
03-07-2026Ansøgningsfrist
23-08-2026 -
Sygeplejerske til E4 – Nyremedicin og Reumatologi, Aalborg Universitetshospital
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
30-07-2026Ansøgningsfrist
20-09-2026 -
2 ambulante sygeplejersker til Børne- og Ungdomspsykiatrien, Ambulatorium for Børn
Psykiatrien - Region Nordjylland | Hospitalsbyen, 9260 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
29-07-2026Ansøgningsfrist
01-09-2026 -
Sygeplejerske til Neuroenhed Nord Brønderslev
Regionshospital Nordjylland | Nørregade 77, 9700 Brønderslev
SygeplejerskeOpslået
07-08-2026Ansøgningsfrist
23-08-2026