Region Syddanmark
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Oversygeplejerske Lunge Ambulatorium
Vi søger en synlig og faglig stærk oversygeplejerske til lungemedicinsk ambulatorie på Esbjerg Sygehus
Kunne du tænke dig og har lyst til at motivere, lede, udvikle og inspirere en gruppe engagerede medarbejdere? Bevarer du roen, hvis dagsprogrammet ændrer sig og ikke altid er nemt at planlægge? Er du motiveret for at skabe resultater og sætte patienten først? Kan du sætte en retning uden at miste engagementet? Så læs videre!
Vi søger pr. 1. november 2026 en oversygeplejerske til vores lungemedicinske ambulatorium.
Forventninger og kvalifikationer
Dine opgaver
- Som oversygeplejerske forventes du at have det overordnede ansvar for den faglige udvikling i ambulatoriet, sikre en høj sygeplejefaglig kvalitet i alle patientforløb, herunder at den kliniske sygepleje er videns- og evidensbaseret.
- Du skal sikre resultater og målsætninger for ambulatoriet, så vi lever op til vores populationsansvar.
- Du skal tilrettelægge og kvalitetssikre meningsfulde og effektive arbejdsgange med udgangspunkt i Den Syddanske Forbedringsmodel.
- Du skal sikre mulighed for uddannelse og læring, forskning og innovation samt sikre sammenhæng mellem drift og faglig udvikling.
- Du skal sikre at det daglige arbejde udmøntes i tæt samarbejde med sygehusets øvrige afdelinger, hvor samarbejde på tværs mellem både specialer og personalegrupper såvel prioriteres som praktiseres.
- Du skal medvirke til og sikre, at der er et tæt samarbejde mellem sengeafdeling og ambulatorie. Det forventes at du indgår i et tæt samarbejde og har sparring med oversygeplejersken på sengeafsnittet.
- Du skal have lyst til Compassionate leadership og forbedringsarbejde samt du har passion for at opnå det højeste faglige arbejde.
- I samarbejde med den forskningsansvarlige overlæge, er du med til at implementere forskning i afdelingen.
- Sammen med den driftsansvarlige overlæge vil du udgøre ledelsen i ambulatoriet. Der vil være et tæt samarbejde med afdelingsledelsen, og en forventning om at du bidrager strategisk og operationelt til specialets udvikling. Oversygeplejersken har personale- og ledelsesansvaret for plejepersonalet og sekretærgruppen.
Kvalifikationer
- Du er sygeplejerske.
- Du har relevant lederuddannelse eller er interesseret i at tage dette på sigt.
- Du har klinisk erfaring og er på forkant med udviklingen inden for specialet.
- Du har gode kommunikative evner, og praktiserer inddragende og dialogbaseret ledelse.
- Du har fokus på og arbejder for et sundt arbejdsmiljø.
- Du er udviklingsorienteret og bidrager til fortsat udvikling af afdelingen ud fra Den Syddanske Forbedringsmodel.
- Du har fokus på stabil og veltilrettelagt drift.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode kollegiale forhold og et godt samarbejdsklima, også med de øvrige kolleger og personalegrupper på sygehuset.
Du kan forvente:
- En god onboarding proces samt introduktion til sygehuset og afdelingen.
- Sparring med en afdelingsledelse, som arbejder med inddragende og dialogbaseret ledelse og som prioriterer trivsel og udvikling højt.
- Stor selvstændighed med mulighed for at sætte sit eget præg på stillingen.
- Klinisk arbejde i en afdeling med højt fagligt niveau, og mulighed for og forventning om fortsat faglig udvikling.
Om ambulatoriet
I lungemedicinsk ambulatorie udredes, behandles og kontrolleres et bredt udvalg af lungemedicinske patienter blandt andet for: KOL, astma, høfeber og allergi, sarkoidose samt initial diagnostik lungefibrose. Der laves naturligvis også udredning og behandling af thorakale smerter, dyspnø- og hostepatienter. Vi har årligt normalt 10-11.000 konsultationer. Ambulatoriet håndterer mere end 2000 nyhenviste patienter årligt. Vi arbejder aktuelt på at udvikle mulighed for at udføre bronkoskopier i sedation lokalt i ambulatoriet. I ambulatoriet er der ansat 9 sygeplejersker samt 5 sekretærer.
Organisation
Esbjerg og Grindsted Sygehus har høje ambitioner og ønsker at være blandt landets allerbedste. Med etablering af Syddansk Universitetshospital og kandidatuddannelsen i medicin bringer det sygehuset i selskab med kun 4 andre sygehuse i landet og giver os en helt særlig rolle. Vi er 3000 medarbejdere fordelt på 3 sygehuse i området (Esbjerg, Grindsted og Brørup) og har de fleste specialer repræsenteret. Vi er en attraktiv arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Vi sætter faglig kvalitet, udvikling og forskning højt på dagsordenen og arbejder hele tiden for gennem dialog, anerkendelse og uddannelse af medarbejdere at sikre borgerne sammenhængende patientforløb og en god oplevelse i mødet med sygehuset.
Løn- og ansættelsesvilkår
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomst Sundhedskartellet, ledere og chefer - overenskomst 32.26 og 32.45 - løn pr. 1.4.2026. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Startløn for stillinger i Region Syddanmark
Ansøgning
Motiveret ansøgning med sendes til nedenstående link.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 18. september 2026. Der afholdes samtaler i uge 39.
Kontaktoplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved kontakt til:
Chefsygeplejerske Ken Jensen
Ken.Jensen@rsyd.dk
51276578
Cheflæge Trine Vestergaard
trine.vestergaard3@rsyd.dk
21390482
Der kan findes yderligere information på vores sider på de sociale medier, som også giver et indblik i dagligdagen på vores afdeling.
Facebook: Lungesygdomme Esbjerg
Instagram: Lungesygdomme Esbjerg
LinkedIn: lungesygdomme Esbjerg
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus -
Kontaktperson
Ken Jensen
Ken.Jensen@rsyd.dk - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
236795 - Quick-nr.
495404 - Indrykningsdato
19-08-2026 -
Ansøgningsfrist
18-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg -
Kontaktperson
Ken Jensen
Ken.Jensen@rsyd.dk - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
236795 - Quick-nr.
495404 - Indrykningsdato
19-08-2026 -
Ansøgningsfrist
18-09-2026