Region Nordjylland

Region Nordjylland

Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup

Laboratoriekonsulent, Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Vi søger pr. 1. november 2026 en laboratoriekonsulent på Klinisk Biokemisk Afdeling. Du kan se frem til en hverdag, hvor du gør en stor forskel for patienter og borgere. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Hos os vil du opleve en travl og omskiftelig hverdag, hvor din faglighed kommer i spil og gør en reel forskel. Sammen med dine kolleger får du mulighed for at arbejde med spændende og udfordrende opgaver i et dynamisk miljø, hvor alle er en vigtig del af det gode patientforløb.

Hvis du brænder for dit fag og ønsker en meningsfuld hverdag, hvor du kan bidrage med din viden og erfaring, ser vi frem til at høre fra dig.


Om jobbet

Klinisk Biokemisk Afdelings kerneopgaver er blodprøvetagning og EKG, analysearbejde, kvalitetssikring og svaraflevering. Ved opstart får du et grundigt introduktionsforløb, hvor du bliver oplært i lokale retningslinjer og procedurer med særlig fokus på det præanalytiske område, dokumentstyringssystem, akkreditering og arbejdet som laboratoriekonsulent. Du vil derudover blive oplært i vores fælles prøvemodtagelse, hvor vi dagligt modtager prøvemateriale fra almen praksis med den regionale henteordning.

Som laboratoriekonsulent har du ansvaret for kontakten og besøg til de praktiserende læger og lægeklinikker, som er tilknyttet Aalborg Universitetshospital. Du er ansvarlig for kvalitetsovervågning og kontrol af analyser udført i almen praksis og dokumentationen heraf. Du er ligeledes ansvarlig for kvalitetskontrol af prøvemateriale taget og sendt af almen praksis. 

I jobbet som laboratoriekonsulent skal du deltage i blodprøvetagning på morgenrunde på dage uden praksisbesøg. Du skal ligeledes bemande den fælles prøvemodtagelse (kl. 11.00 – 18.24), et antal gange pr. måned, i samarbejde med afdelingens øvrige bioanalytikere og sekretærer.  

Vi tilbyder

  • En afdeling og et speciale som altid er i udvikling
  • En grundig oplæring i arbejdsopgaver tilpasset din uddannelse og baggrund
  • Et godt arbejdsmiljø i tæt samarbejde med engagerede og faglige dygtige kolleger
  • En hverdag hvor du sammen med mange forskellige kolleger skaber gode patientforløb
  • Medindflydelse på din arbejdstid

Vi forventer

  • Du er autoriseret bioanalytiker
  • Du har minimum 2 års praktisk erfaring, indenfor klinisk biokemi
  • Du er service- og kvalitetsbevidst
  • Du er selvstændig og har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Du er fleksibel og trives i en travl hverdag, hvor du er omstillingsparat i forhold til de forandringer, der opstår i løbet af en arbejdsdag
  • Du har kendskab til IT på brugerniveau, gerne med flair for teknisk udstyr
  • Du er ansvarsbevidst og har lyst til at udvikle dig fagligt og personligt
  • Du arbejder professionelt og møder dine omgivelser med godt humør


Om os
Vidste du, at vi på Aalborg Universitetshospital har en af landets største klinisk biokemiske afdelinger, med landsdelsfunktion indenfor bl.a. blodprop- og blødningsudredning? Afdelingen har ca. 1 mio. årlige patientkontakter samt et samlet årligt antal analyser på ca. 11 mio.

I dag er vi beliggende på flere matrikler med afdelinger på Aalborg Universitetshospital i Gistrup, Aalborg (afsnit syd), Farsø, Hobro og Thisted.

Vi er en moderne afdeling, der arbejder på højt fagligt niveau under hensyntagen til optimal anvendelse af ressourcer.  Vi er til stadighed med til at udvikle det biokemiske speciale, hvorfor forskning, udvikling og undervisning er synlige og vigtige elementer i afdelingen.

Arbejdsmiljøet prioriteres højt og alle medarbejderes trivsel, faglige og personlige udvikling er væsentlig for afdelingens fremdrift. Ud over kompetenceskoler for personalet, er afdelingen uddannelsesansvarlig og varetager undervisning for medicin- og bioanalytikerstuderende.

Klinisk Biokemisk Afdeling er DANAK akkrediteret og arbejder efter ISO 15189 standardens retningslinjer.

Vil du vide mere
Ledende overbioanalytiker Camilla Wesenberg, mobil 20272940 kan kontaktes for yderligere oplysninger om stillingen.

Det praktiske:
Stillingen er ledige til besættelse den 1. november 2026. Der er tale om en 37 timers fuldtidsstilling.  Den geografiske placering for stillingens arbejdssted er Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup.

Vi læser ansøgninger og inviterer løbende til samtaler. Der vil først ske ansættelse efter udløbet af ansøgningsfristen, og alle, der har søgt rettidigt, vil komme i betragtning. Ansøgningsfrist er den 20. september 2026.

I Region Nordjylland skal der indhentes reference på alle nyansatte. Referencen skal være fra sidste ansættelsesforhold. Du bedes derfor skrive i ansøgningen, hvem vi må kontakte.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.”

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Camilla Wesenberg Holm Andersen
    c.wesenberg@rn.dk
    20272940
  • Adresse
    Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    144378
  • Quick-nr.
    495474
  • Indrykningsdato
    20-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
  • Kontaktperson
    Camilla Wesenberg Holm Andersen
    c.wesenberg@rn.dk
    20272940
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    144378
  • Quick-nr.
    495474
  • Indrykningsdato
    20-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2026
På baggrund af dette job