Region Hovedstaden
Maglevænget 21, 2750 Ballerup
Specialiseret ambulatorium på Psykiatrisk Center Ballerup søger lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator
Vil du være en del af et sekretærteam, der medvirker til at skabe gode patientforløb i OPUS Ballerup? Så læs videre her.
Vi søger en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til vores velfungerende sekretariat i OPUS på Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital.
OPUS er et specialiseret behandlingstilbud til unge mellem 18 og 35 år med psykoselidelser. Vi, i OPUS, er stolte af vores arbejde, og du kan mærke engagementet og den gode stemning i hverdagen. Vi er en social arbejdsplads med plads til faglig fordybelse, grin og højt til loftet.
Du bliver, sammen med din kollega, det første venlige ansigt vores patienter møder, når de kommer i ambulatoriet.
Hverdag og arbejdsopgaver
Sammen med ambulatoriets nuværende, kompetente lægesekretær betjener du sekretariatet og dens opgaver. Du har kontakt med patienter, som dels kommer og går i venteområdet, og som du møder i telefonen, og er bindeleddet i patientforløbet med fokus på koordinering, kommunikation og opfølgning.
Du styrer det administrative patientforløb og har første og sidste hånd på registreringen. Du kan godt lide at skabe effektive arbejdsgange og hjælper gerne patienter og kolleger.
I sekretariatet prioriterer I dagens opgaver, der foruden alle relevante opgaver i Sundhedsplatformen (SP), også dækker løsning af tværgående opgaver for ambulatoriet. Der er mange bolde at holde i luften, så det er vigtigt, at du arbejder struktureret, og følger vejledninger og arbejdsgangsbeskrivelser – vi forventer ikke, man skal kunne huske det hele i hovedet.
Kreativitet, indflydelse og et særligt fokus på effektive arbejdsgange
Ambulatoriet består af 2 tværfaglige behandlingsteams under samme tag, med fælles afsnitsleder og en teamkoordinator i hvert team. Du bliver tilknyttet det ene team, og i teamet deltager du i teammøder hvor vi bl.a. fokuserer på trivsel og det gode arbejdsmiljø.
Det tværfaglige samarbejde er velintegreret i patientbehandlingen, så du kommer til at samarbejde med mange forskellige faggrupper.
Vi løser udfordringer og problemer med kreative og effektive arbejdsgange, som er bæredygtige fordi de tilpasses hverdagen. Vi er interesserede i dine input og værdsætter nye måder at se tingene på. Vi er stolte af at være et sted, hvor man har indflydelse og er med til at skabe nye og holdbare løsninger.
Vi forventer, at du har flair for at arbejde i forskellige it-systemer og motiveres af hurtigt at opnå et sikkert og effektivt kendskab til dem. Vi arbejder primært i SP, og derfor forventer vi også, at du enten allerede er stærk i systemet eller har lyst og evner til hurtigt at blive det.
Sekretariatet har tæt samarbejde med afsnitslederen, som også er din leder. Derudover har vi en sundhedsadministrativ leder, som er din faglige leder.
Vores tilbud til dig
- Et individuelt tilrettelagt intro- og oplæringsforløb med mentorordning.
- En selvstændig arbejds- og opgavevaretagelse.
- Du bliver en del af centrets dynamiske team af lægesekretærer, der er vant til at hjælpe hinanden på tværs af afsnit.
- Faglig udvikling og monofaglig sparring. 2 gange om ugen, kort morgenkonference på Teams samt et månedligt videndelingsmøde med centerets andre lægesekretærer.
- Du er medskaber af at udvikle og vedligeholde vores ambulatorie.
- Grønne omgivelser og særdeles gode kantineforhold.
- Et velfungerende sekretariat med en erfaren, vellidt kollega.
Om dig
- Du er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator.
- Du har kendskab til Sundhedsplatformen og gerne OPTIMA.
- Du er serviceminded og går struktureret til opgaverne.
- Du bidrager til at skabe et fælles, godt arbejdsmiljø.
- Du tager initiativ til udvikling, har lyst til at lære nyt og byder ind med gode ideer.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, så tøv ikke med at kontakte afsnitsleder Charlotte Frøkjær på telefon 2043 5037 eller sundhedsadministrativ leder Lissa Hansen på telefon 2035 7612.
Løn- og ansættelsesvilkår
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen og dens timesammensætning, kan du kontakte afsnitsleder Charlotte Frøkjær på telefon 2043 5037.
Tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Telefonen i ambulatoriet har åbent mandag-fredag fra kl. 8:00 til kl.15:00 og din arbejdstid vil derfor primært ligge indenfor dette tidsrum. Ambulatoriet har derudover åbent til 15.30 mandag-torsdag.
Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfrist er søndag den 6. september 2026.
Samtaler forventes afholdt i uge 38.
Ansøgning, CV og uddannelsesbevis sendes via linket her på siden
Vi glæder os til at læse din ansøgning og forventer at afholde samtaler løbende.
Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup her
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup -
Kontaktperson
Charlotte Nørgaard Frøkjær
charlotte.froekjaer@regionh.dk - Adresse
Maglevænget 21, 2750 Ballerup - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
269362 - Quick-nr.
495479 - Indrykningsdato
20-08-2026 -
Ansøgningsfrist
06-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup - Adresse
Maglevænget 21, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Charlotte Nørgaard Frøkjær
charlotte.froekjaer@regionh.dk - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
269362 - Quick-nr.
495479 - Indrykningsdato
20-08-2026 -
Ansøgningsfrist
06-09-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til stabsfunktion - Afdelingsledelsen, Anæstesiologisk Afdeling
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
LægesekretærOpslået
11-08-2026Ansøgningsfrist
09-09-2026 -
Lægesekretær/SAK søges til velfungerende ambulatorium med godt tværfagligt- og kollegialt samarbejde – læs med hvis det er noget for dig!
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 21, 2750 Ballerup
LægesekretærOpslået
13-08-2026Ansøgningsfrist
11-09-2026 -
To sekretariatsmedarbejdere søges til Fysio- og Ergoterapiafdelingen, på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
LægesekretærOpslået
21-08-2026Ansøgningsfrist
30-08-2026 -
Vi søger en engageret lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til Afdeling for Hjertesygdomme, Herlev Hospital
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
LægesekretærOpslået
11-08-2026Ansøgningsfrist
25-08-2026 -
Afdelingsledelsessekretær til Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Amager og Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
LægesekretærOpslået
07-06-2026Ansøgningsfrist
23-08-2026