Region Midtjylland

Hjertesygdomme - Sengeafsnit 2

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Sygeplejersker til Hjertesygdomme Sengeafsnit 2, Aarhus Universitetshospital

Brænder du for sygepleje og faglig udvikling, og ønsker du at arbejde med kardiologiske patienter i samarbejde med fantastiske kollegaer, så er muligheden her. 

Vi har faste stillinger og barselsvikariater. Stillingerne er fra 1. november 26 eller efter aftale. 

Hjertesygdomme sengeafsnit 2 består af 31 senge og vi har specialer indenfor hjertesvigt og arytmi.  

Vi er et nyligt fusioneret sengeafsnit og arbejder i øjeblikket ud fra to teams med ovenstående subspecialer. Du vil i starten blive tilknyttet et af de to teams. 

Sengeafsnit 2 modtager såvel akutte som planlagte patienter med forskellige hjertesygdomme, og vi varetager således pleje og behandling af en meget varieret gruppe af hjertemedicinske patienter. Indlæggelsestiden varierer fra få dage til flere uger. 

Vi har speciale inden for hjertesvigt, hjertetransplantation, pulmonal hypertension, hjerterytmeforstyrrelser og patienter, der har overlevet hjertestop. Behandlingen kan være både medicinsk og invasiv.  

En stor gruppe patienter kommer til forskellige invasive undersøgelser og behandlinger på vores kardiologiske laboratorium. En anden stor patientgruppe er patienter med en kronisk hjertesygdom, der indlægges pga. forværring i deres tilstand. 

Vi modtager højtspecialiserede patienter fra hele landet og patienter fra vores eget optageområde. 

Vi har et rigtig godt samarbejde med vores tværfaglige kollegaer, og værdsætter den sparring vi har med hinanden. Vores patienter kan være komplekse, og derfor er der altid brug for flere perspektiver for at give patienten den bedst mulige pleje og behandling. 

Vi er et afsnit, hvor personalet er rigtig gode til at tænke kreativt og finde gode løsninger i samarbejde med patienter og pårørende og et afsnit hvor personalet synes det er spændende at arbejde med nye udfordringer. Vi arbejder således med fokus på det hele menneske og at skabe resultater gennem samarbejde, hvilket afspejler sig i mange tilfredse patienter og pårørende ved LUP undersøgelserne. 

Vi glæder os til at møde vores kommende kollega, der  

  • Har kendskab til det kardiologiske sygeplejespeciale fra sengeafsnit 
  • Er positiv og har fokus på god kvalitet i plejen med udgangspunkt i den enkelte patient  
  • Kan lide at arbejde med lange komplicerede patientforløb såvel som korte forløb 
  • Ønsker at udvikle sig fagligt 
  • Trives med udfordringer i en omskiftelig hverdag, hvor vi hjælper hinanden, og i fællesskab skaber de bedste patientforløb. 
  • Har evnen til at skabe overblik og bevare roen i akutte situationer 
  • Lægger vægt på godt tværfagligt samarbejde 
  • Kan lide en arbejdsdag med vekslende arbejdsopgaver 
  • Kan lide at arbejde med kritisk syge patienter og deres pårørende 
  • Trives og fungerer i et højteknologisk miljø 
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt arbejdsmiljø 
  • Har gode kommunikative evner og kan skabe en professionel og tillidsfuld dialog med patienter og pårørende 
  • Er fleksibel og indstillet på at gøre en ekstra indsats, når det kræves 
  • Bidrager til at værdierne, ordentlighed, at patientens behov kommer først og vi skaber resultater gennem samarbejde udleves. 

Du skal søge stillingen fordi; 

  • Vi tilbyder et individuelt tilrettelagt oplæringsprogram, hvor du de første fire uger følges med kollegaer i afsnittet. 
  • Du får dedikerede kollegaer med et stort engagement og et højt fagligt niveau i en hverdag, hvor der altid er plads til spørgsmål. 
  • Vi er en personalegruppe med en god blanding af unge og erfarne kollegaer. 
  • Vi har fokus på et godt læringsmiljø, og sygeplejekonferencer, fagligt forum og "30 faglige minutter" med faglig sparring eller undervisning 
  • FoC er en vigtig del af vores daglige arbejde, hvor vi arbejder med at sikre en helhedsorienteret og personcentreret pleje med udgangspunkt i den enkelte patients behov. 
  • Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel prioriteres højt, og hvor smil, godt humør og humor er en del af hverdagen 
  • Du har indflydelse på egen arbejdsplan ved brug af MyPlan, hvor der tages hensyn til individuelle ønsker 

Som vores nye kollega skal du vide, at vi har fokus på din oplæring. Vi ved, hvor vigtigt det er, at du trives og falder godt til i personalegruppen. De første fire uger af ansættelsen følges du med forskellige kollegaer og bliver introduceret til langsomt selv at kunne varetage afdelingens forskellige sygeplejefaglige opgaver. Oplæringen tilpasses den enkelte og der spiller du selv en stor rolle i samarbejde med vores oplæringsansvarlige sygeplejerske. Nyansat personale i afsnittet giver udtryk for, at oplæringen er rigtig god, ”man er aldrig alene” og ”man kan altid spørge”. 
Oplæringen stækker sig op til et år, hvor der løbende vil være følgedage med erfarne kollegaer inden for vores subspecialer og undervisning på tværs af Hjertesygdomme. Forløbet indeholder desuden undervisning i udvidet hjerte-lungeredning, undervisning og simulationstræning i specialet samt supervision for nyuddannede sygeplejersker. Du vil blive oprettet som bruger af app'en Guide, som vi anvender i relation til din onboarding. I Guide kan du bl.a. finde information om afdelingen, forskellige videoer og links samt plan for din onboarding. 

Hjertesygdomme, sengeafsnit 2 er et af tre sengeafsnit. Der er i det daglige et samarbejde mellem de tre sengeafsnit, hvor alle er indstillet på at hjælpe hinanden som en samlet afdeling. Sygeplejen i SA2 er tilrettelagt som tildelt patientpleje, vi arbejder i dagtiden med makkerpar funktion og timeout til faglig sparring/læring og praktisk hjælp. Vi prioriterer at samles til vores pauser og ved planlagte middagskonferencer. Her bruger vi tiden på faglig sparring eller måske et godt grin. 

Vi arbejder i blandede vagter 6-8 pr. måned og arbejder hver 3. weekend. En sjælden gang skal du være indstillet på at tage 12 timers vagter i weekenderne, det gør vi for at sikre vores friweekender. I Hjertesygdomme arbejder vi med at reducere antallet at vagter og weekender for den enkelte. 

Vi har personale i Hjertesygdommes Dagafsnit og Klinik, hvor erfarent personale varetager pleje og behandling til vores patientgrupper. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 

Vil du høre nærmere om stillingen eller aftale et besøg er du velkommen til at kontakte: 

Oversygeplejerske Lone Steen tlf. 2494 7311 eller Oversygeplejerske Linda Hansen 4013 3856 

Der bliver afholdt ansættelsessamtaler tirsdag uge 39.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Linda Hansen
    4013 3856
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    66325
  • Quick-nr.
    495517
  • Indrykningsdato
    21-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Linda Hansen
    4013 3856
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    66325
  • Quick-nr.
    495517
  • Indrykningsdato
    21-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Er du sygeplejerske, trives i tværfaglige teams og tænder på et spændende speciale? Så kan du være den vi søger.

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
29-07-2026

Ansøgningsfrist
23-08-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Afsnit for Kvalitet og Kompetence søger specialeansvarlig sygeplejerske til Sterilafdelingen på AUH

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
14-08-2026

Ansøgningsfrist
18-09-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske søges til spændende delestilling mellem Medicinsk Sengeafsnit A og vores tilhørende klinikker

Regionshospitalet Randers  |  Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
Sygeplejerske

Opslået
07-08-2026

Ansøgningsfrist
15-09-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Er du sygeplejerske og brænder du for at gøre en forskel for børn og unge og deres familier? Så er du måske den, vi søger! AUH

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Søndersøparken 15, 8800 Viborg, Danmark, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
18-08-2026

Ansøgningsfrist
09-09-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Bliv flex-sygeplejerske – 37 timers ansættelse, 28 timers fremmøde med fleksibel vagtplan

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
13-08-2026

Ansøgningsfrist
15-09-2026