Region Syddanmark

Region Syddanmark

J. B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C

Sygeplejerske til alment døgnafsnit i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Odense

Er du klar til at gøre en forskel for børn og unge med psykiske vanskeligheder?

Vi søger en sygeplejerske til vores Alment døgnafsnit i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Odense. Stillingen er på 37 timer om ugen i blandede vagter med ansættelse pr. 1. november 2026 eller efter aftale.

Hos os får du mulighed for at have et meningsfuldt arbejde, hvor du hver dag er med til at gøre en forskel for børn og unge med psykiske vanskeligheder og deres familier. Du kommer til at arbejde miljøterapeutisk med individuel pleje og behandling og bliver en vigtig del af den samlede indsats omkring barnet eller den unge.

Der er mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdstid, herunder mulighed for at vælge, om du ønsker at arbejde hver 2. eller 3. weekend.

Om Alment afsnit

Alment afsnit består organisatorisk af to separate teams – et døgnafsnit og et dagafsnit – med fælles ledelse. Døgnafsnittet har 10 sengepladser til børn og unge med almene psykiatriske lidelser, heraf 3 pladser til børn under 13 år og 3 pladser til patienter med behov for intensiv psykiatrisk behandling. Dagafsnittet har plads til 6 dagpatienter. Den aktuelle stilling er udelukkende tilknyttet døgnafsnittet.

Alment døgnafsnit er et døgnåbent akutafsnit med regionsfunktion for børn og unge i Region Syddanmark. Vi modtager både akutte og planlagte indlæggelser af børn og unge i alderen 6-17 år med behov for psykiatrisk aflastning, udredning, observation og behandling.

Vi møder en bred patientgruppe med forskellige psykiatriske lidelser og problemstillinger. Mange af vores patienter har komplekse og sammensatte behandlingsbehov, hvor psykiske, fysiske og sociale forhold indgår i den samlede vurdering og behandling.

Døgnafsnittet er et integreret afsnit, der som udgangspunkt er åbent, men hvor dele af afsnittet kan aflåses, når barnets eller den unges behandlingsmæssige behov eller hensynet til sikkerhed nødvendiggør det. Du vil derfor opleve både åbne og skærmede behandlingsrammer i dit daglige arbejde.

Vi arbejder teambaseret og tværfagligt og lægger stor vægt på et tæt samarbejde med børnene, de unge og deres familier. Behandlingen tager udgangspunkt i en familiecentreret tilgang, hvor personalet fungerer som kontaktperson for hele familien. Familien ses som en vigtig ressource i behandlingen, og vi arbejder derfor med at styrke forældrenes mestring og handlemuligheder samt skabe sammenhæng mellem behandlingen under indlæggelsen og hverdagen derhjemme.

Vi arbejder ud fra en vision om, at behandlingen altid skal tage udgangspunkt i det enkelte barn eller den unge og familien. Vi har fokus på at tilpasse behandlingen til den enkeltes behov, ressourcer og forudsætninger og på at skabe meningsfulde og sammenhængende behandlingsforløb.

Som et energisk og visionært afsnit har vi fokus på at udvikle en høj og målrettet miljøterapeutisk behandling for børn og unge. Vi arbejder med en Compassion-orienteret tilgang, hvor relationen, forståelsen for det enkelte barn eller den unge og et respektfuldt møde er centrale elementer i behandlingen.

Som sygeplejerske bliver du en del af et stærkt tværfagligt team bestående af blandt andre læger, social- og sundhedsassistenter, psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Du får en vigtig rolle i den daglige pleje og behandling, hvor dine sygeplejefaglige kompetencer, kliniske observationer og vurderinger er med til at kvalificere den samlede indsats omkring barnet eller den unge. Samtidig bliver du en aktiv del af den fortsatte faglige udvikling og får mulighed for at udvikle dine egne kompetencer inden for børne- og ungdomspsykiatrien.

Vores medarbejdere siger blandt andet:

”Jeg elsker ved mit arbejde at kunne gøre en forskel for nogle af de børn, der har det aller sværest, og for deres familier.”

”Vi kan noget, fordi vi er sammen i vores afsnit.”

”Jeg vil fremhæve det kollegiale sammenhold. Her er altid nogen, man kan spørge, og man bliver taget rigtig godt imod som ny.”

Vi leder efter dig, der

  • har interesse for psykiatri eller erfaring fra det psykiatriske område
  • gerne har en psykiatrisk specialuddannelse – eller har lyst til at tage den
  • kan arbejde relationelt og professionelt med børn, unge og deres familier
  • kan bevare overblikket i pressede situationer og reflektere over egen og andres praksis
  • trives i en organisation i udvikling og bidrager positivt til forandringer
  • har lyst til at udvikle dine kompetencer inden for børne- og ungdomspsykiatrien

Hos os får du

  • et spændende speciale inden for børne- og ungdomspsykiatrien
  • et individuelt introduktionsforløb med mentorordning
  • Individualiseret undervisning i relevante faglige emner
  • fokus på et godt arbejdsmiljø og høj trivsel
  • indflydelse på egne arbejdstider gennem ”Ønskeplan i AltiPlan”
  • fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • et stærkt og støttende kollegialt fællesskab
  • fast supervisionsgruppe
  • løbende simulationstræning
  • ugentlige ”30 faglige minutter” med faglige drøftelser
  • mulighed for specialuddannelse og anden relevant efteruddannelse
  • Engageret og synlig ledelse
     

Lyder det som noget for dig?

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension, se under Sundhedskartellet - overenskomst 32.17.1. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Såfremt du ikke allerede er ansat ved Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder.

Der indhentes børne- og straffeattest og vi gør opmærksom på, at Børne- og Ungdomspsykiatrien Syddanmark er en røgfri arbejdsplads.

 

Ansøgningsfrist: onsdag den 9. september 2026.
Ansættelsessamtaler: fredag den 18. september 2026 fra kl. 09.00.

Hvis du er nysgerrig på stillingen, men fortsat er i tvivl, er du meget velkommen til at ringe til, Oversygeplejerske Pernille Andersen – telefon 21 72 33 60. Du kan ringe på hverdage mellem kl. 12.00 og 14.00.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Kontaktperson
    Maria Bergstedt
    maria.bergstedt@rsyd.dk
  • Adresse
    J. B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    236821
  • Quick-nr.
    495535
  • Indrykningsdato
    21-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    09-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Adresse
    J. B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Maria Bergstedt
    maria.bergstedt@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    236821
  • Quick-nr.
    495535
  • Indrykningsdato
    21-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    09-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Ambulatoriet for Diabetes og Hormonsygdomme i Kolding søger 1 sygeplejerske på 37 timer med weekendvagt hver 3. weekend i et Medicinsk Sengeafsnit. Start d. 01.11.26 eller efter aftale.

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus  |  Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Sygeplejerske

Opslået
18-08-2026

Ansøgningsfrist
14-09-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Storken flyver over vores dejlige neurologiske afdeling og vi søger derfor to sygeplejersker. Et barselsvikariat og en fast stilling.

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus  |  Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Sygeplejerske

Opslået
27-07-2026

Ansøgningsfrist
21-08-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til P2, Psykiatrisk Afdeling Svendborg

OUH, Svendborg Sygehus  |  Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg
Sygeplejerske

Opslået
09-07-2026

Ansøgningsfrist
26-08-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Vil du være intensivsygeplejerske? Ansættelse nu - uddannelsesstart 01.04.27

OUH, Svendborg Sygehus  |  Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
Sygeplejerske

Opslået
03-08-2026

Ansøgningsfrist
23-08-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til FAM med mulighed for specialuddannelse i akutsygepleje

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Sygeplejerske

Opslået
17-08-2026

Ansøgningsfrist
09-09-2026