Region Syddanmark

Region Syddanmark

Nordbanen 5, 7100 Vejle

Vi søger en faglig koordinator til Centralvisitation i Børne- og Ungdomspsykiatrien Syddanmark

Om Centralvisitation
Centralvisitation BUP Syddanmark er en relativt ny funktion, der har eksisteret i knap to år. Her varetages visitation af henvisninger fra eksterne samarbejdspartnere til den hospitalsbaserede børne- og ungdomspsykiatri i hele Region Syddanmark, herunder ambulatorierne i Vejle, Odense, Esbjerg og Aabenraa samt sengeafsnit i Aabenraa og Odense.

Enheden er bemandet med fem sygeplejersker med mangeårig erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien, hvor hovedparten er specialsygeplejersker. Alle har delt funktion med cirka halv tid i centralvisitationen og halv tid i ambulatorium. Derudover er der tilknyttet én faglig koordinator – den funktion, vi nu søger til.


Vi tilbyder
Som faglig koordinator får du en central rolle i udviklingen af en vigtig funktion i BUP Syddanmark. Stillingen rummer:

  • En fagligt udviklende opgave med mulighed for indgående kendskab til organisatoriske forhold i børne- og ungdomspsykiatrien, herunder målgruppeafgrænsninger, retningslinjer og politiske planer
  • Et arbejde, hvor din kliniske erfaring og specialistviden er helt afgørende for at kunne bidrage til kvalificerede planer for håndtering af de psykiske problemstillinger, som der henvises om
  • Mulighed for at præge udviklingen af en fortsat relativt ny funktion i organisationen
  • Tæt samarbejde med sygeplejersker med høj faglig kompetence og adgang til stor hjælpsomhed og sparring fra specialister i hele organisationen, når der opstår tvivl
  • Mulighed for at udvide kendskabet til eksterne aktørers arbejde gennem samarbejde med bl.a. PPR og almen praksis. 


Dine opgaver
Som faglig koordinator bliver du en nøgleperson i den faglige og organisatoriske videreudvikling af Centralvisitationen BUP Syddanmark. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • At bidrage til udvikling og kvalificering af visitationspraksis og målgruppeafgrænsninger – både internt og i relevante eksterne sammenhænge
  • Deltagelse i møder i forskellige interne og eksterne fora, herunder samarbejde med centrale visitationsenheder på det psykiatriske område i andre regioner
  • Dagligt arbejde på fælleskontoret i Vejle sammen med de vagthavende CV-sygeplejersker
  • Faglig konferering med de øvrige medarbejdere i centralvisitationen, særligt i sager hvor der overvejes tilbagevisning, eller hvor der er tvivl om, hvorvidt problemstillingen falder inden for målgruppen for den hospitalsbaserede børne- og ungdomspsykiatri
  • Håndtering af henvendelser fra interne og eksterne samarbejdspartnere vedrørende visitationspraksis
  • Samarbejde med mellemledere med personaleansvar for centralvisitationen om snitflader mellem faglige behov og personalemæssige forhold – f.eks. vagtdækning.
     

Vi forventer, at du

  • Har uddannelse som specialpsykolog eller speciallæge
  • Trives i et tæt og respektfuldt samarbejde med både eksterne aktører i primærsektoren og interne samarbejdspartnere
  • Har lyst til at fordybe dig i et mindre, men meget centralt område, i børne- og ungdomspsykiatrien
  • Kan træffe beslutninger i svære sager og samtidig er åben for at søge sparring hos kolleger, når der er behov for det
  • Bidrager positivt til et kollegialt fællesskab, hvor man sidder tæt sammen i hverdagen
  • Har kørekort.
     

Praktisk information

  • Stillingen er på 37 timer pr. uge eller efter aftale med start 1/11-2026, eller efter aftale
  • Ansøgningsfrist: 16/9-26
  • Samtaler forventes afholdt d. 22/9-26
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
  • For nye ansatte i Region Syddanmark gælder 3 måneders prøvetid
  • Der indhentes børneattest
  • Vi gør opmærksom på, at børne- og ungdomspsykiatrien er en røgfri arbejdsplads
     

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning efter kvalifikationer og overenskomst med Danske Regioner og den relevante fagorganisation. Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i relevante overenskomst. Udover startlønnen kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer

Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Hvis du ikke allerede er ansat ved Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder. Der indhentes børneattest og referencer ved ansættelse. 
 

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at kontakte:

  • Konstitueret oversygeplejerske Laila B. Hansen: E-mail: laihan@rsyd.dk eller telefon: 29654870/9944 6495
  • Ledende overlæge Sanne Kloppenborg: E-mail: Sanne.Kloppenborg@rsyd.dk
  • Nuværende faglig koordinator i Central Visitation specialpsykolog Stine Kyed Holm: E.mail: Stine.Kyed.Holm@rsyd.dk  eller telefon: 99446512 

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle
  • Kontaktperson
    Laura Juul Rask Aunsbak
    Laura.Aunsbak@rsyd.dk
  • Adresse
    Nordbanen 5, 7100 Vejle
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    236829
  • Quick-nr.
    495561
  • Indrykningsdato
    24-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle
  • Adresse
    Nordbanen 5, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Laura Juul Rask Aunsbak
    Laura.Aunsbak@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    236829
  • Quick-nr.
    495561
  • Indrykningsdato
    24-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2026
På baggrund af dette job