Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa

Sygeplejerske til Hjerne- og nervesygdomme

Bliv sygeplejerske på Hjerne- og Nervesygdomme – hvor faglighed, fællesskab og fleksibilitet går hånd i hånd

Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer om ugen (eller et timetal, der passer til dig) med tiltrædelse 1. november 2026 eller efter aftale.
Hos os får du mere end et job. Du bliver en del af et engageret neurologisk team, hvor høj faglighed, stærkt kollegaskab og balance mellem arbejde og privatliv er en naturlig del af hverdagen.

Hvorfor vælge Hjerne- og Nervesygdomme?
Vi ved, at de bedste patientforløb skabes af medarbejdere, der trives. Derfor gør vi os umage – både med din oplæring, din arbejdsplan og din faglige udvikling.

Hos os får du:

  • En grundig og individuelt tilpasset introduktion – uanset om du er nyuddannet eller erfaren.
  • En arbejdsplan, hvor vi tager hensyn til både afdelingens behov og dit privatliv.
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, og hvor man aldrig står alene.
  • Gode muligheder for faglig udvikling og specialisering.
  • En ledelse, der prioriterer trivsel, dialog og nærvær.

Ét speciale – mange muligheder
Hos Hjerne- og Nervesygdomme er ambulatoriet og sengeafsnittet organiseret som én samlet enhed. Flere sygeplejersker arbejder begge steder, hvilket giver et stærkt fagligt samarbejde og sammenhængende patientforløb.

Vi har selvstændige sygeplejeambulatorier inden for:

  • Epilepsi
  • Apopleksi
  • Parkinson
  • Demens
  • Sklerose

Sammen med dig lægger vi en plan for din faglige udvikling og de kompetencer, du ønsker at opbygge.
Ambulatoriet har åbent på hverdage kl. 8.00–15.00.

Et speciale, der gør en forskel
Neurologi er et speciale med stor faglig kompleksitet, konstant udvikling og mulighed for at gøre en stor forskel.
Når mennesker rammes af sygdom eller skade i hjernen eller nervesystemet, ændres livet ofte fra den ene dag til den anden. Som sygeplejerske bliver du en vigtig del af patientens vej videre – både fagligt og menneskeligt.
Vi arbejder tværfagligt omkring både indlagte og ambulante patienter og har fokus på at skabe trygge, sammenhængende og individuelle patientforløb.

Sådan arbejder vi
Sengeafsnittet
Vi har plads til 20 patienter.
Patienterne modtages via FAM og indlægges hos os ved behov.
Vi arbejder i to teams med stort fokus på patient- og pårørendeinddragelse.
Hver dag holder vi:

  • Time-out – et kort tværprofessionelt statusmøde, hvor alle patienter gennemgås, så alle er informeret om planen for patienten
  • Plejestatus – hvor sygeplejegruppen sammen planlægger dagens opgaver og hjælper hinanden godt i mål.

Vi arbejder ud fra klare aftaler og faste arbejdsgange, som skaber overblik og tryghed i hverdagen.

Ambulatoriet
Vi har omkring 18.000 patientkontakter om året.
Vi har desuden et dagafsnit, hvor patienter med subakutte neurologiske symptomer vurderes.
Læger og sygeplejersker arbejder tæt sammen i faste teams, og vi prioriterer supervision, strukturerede teammøder og fælles udvikling.

Balance mellem arbejde og fritid
Vi mener, at et godt arbejdsliv også skal give plads til livet uden for arbejdet.
Derfor har vi en tværfaglig planlægger, som sammen med oversygeplejersken gør en stor indsats for at imødekomme individuelle ønsker.
Hos os får du blandt andet:

  • Gennemsnitligt arbejde hver 3. weekend (4 weekender på 12 uger).
  • Mulighed for hver 2. weekend, hvis det passer bedre til dine ønsker.
  • 8-timers vagter på hverdage – 9-timers vagter i weekenderne.
  • Stor fleksibilitet og gode muligheder for at bytte vagter med kolleger.

Vi investerer i din udvikling
Hos os bliver du godt klædt på til opgaven – vi sørger for, at du får en god og tryg introduktion til specialet.
Din introduktion tilpasses dine erfaringer og understøttes af:

  • Kompetencekort og struktureret oplæring.
  • Et særligt samarbejde med klinisk praksisansvarlig sygeplejerske, samt kvalitets- og udviklingssygeplejerske.
  • Erfarne og engagerede kolleger, som gerne deler deres viden.

Humor, respekt og hjælpsomhed er en naturlig del af kulturen.

Vi håber, at du

  • er uddannet sygeplejerske.
  • har lyst til at udvikle dig inden for neurologien.
  • er nysgerrig, positiv og reflekterende.
  • trives i et tværfagligt samarbejde.

Har du erfaring fra neurologi, ambulatorium eller områder som sklerose, Parkinson eller demens, er det en fordel – men bestemt ikke et krav.

Lyder det som noget for dig?
Du er meget velkommen til at komme forbi og opleve afdelingen, inden du søger. Vi viser gerne vores hverdag frem og svarer på dine spørgsmål.
Du kan kontakte:

  • En kommende kollega på telefon 79 97 27 62 (telefonen er bemandet døgnet rundt).
  • Oversygeplejerske Tanja Bender på 79 97 27 03.
  • Chefsygeplejerske Tina Krog på 79 97 73 24.

Praktisk
Ansøgningsfrist: 15. september 2026
Ansættelsessamtaler: 28. september 2026 mellem kl. 13-15
Vi ser frem til at høre fra dig.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Tanja Bender
    Tanja.bender@rsyd.dk
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    236801
  • Quick-nr.
    495586
  • Indrykningsdato
    24-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Tanja Bender
    Tanja.bender@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    236801
  • Quick-nr.
    495586
  • Indrykningsdato
    24-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til operationsafsnit

Sygehus Lillebælt  |  Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Sygeplejerske

Opslået
05-08-2026

Ansøgningsfrist
13-09-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Børnesygeplejerske søges til Børne- og Ungeafsnit H1/Dagkirurgisk Klinik, H. C. Andersen Børne- og Ungehospital, OUH

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
24-08-2026

Ansøgningsfrist
20-09-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske i Børne- & Ungdomspsykiatrien Syddanmark, Ambulatoriet i Aabenraa

Psykiatrien i Region Syddanmark  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Sygeplejerske

Opslået
19-08-2026

Ansøgningsfrist
15-09-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Har du lyst til at arbejde med blodprøvetagning og EKG sammen med engagerede kolleger?

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Sygeplejerske

Opslået
06-08-2026

Ansøgningsfrist
09-09-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske søges! Engagerede kolleger og den smukkeste udsigt tilbydes!

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus  |  Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Sygeplejerske

Opslået
16-09-2024

Ansøgningsfrist
07-09-2026