Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Har du lyst til at blive en del af en velfungerende børne- og unge afdeling, så læs videre

Er du til en afdeling med et godt arbejdsmiljø og hvor leg og humor er en integreret del af dagligdagen. Kan du lide at yde excellent sygepleje og sætte børn og familierne først, så er det lige netop dig vi søger til vores spændende børne- og unge afdeling 

Vi arbejder målrettet med individuel arbejdstilrettelæggelse under hensyn tagen til hele gruppens trivsel og behov. Efter de første 3-6 måneder har du mulighed for at lave din egne vagtplan med det forbehold at der skal være kvalificeret personale i alle vagter. I øjeblikket har vi et særligt behov for at du foruden dagvagter kan arbejde om natten. Vi har åbent for børn- og unge alle døgnets timer, hvorfor vi kan tilbyde varieret arbejdstid på gennemsnitlig 37 timer pr. uge. Har du behov for et lavere time antal er det altid muligt. Du kan starte d. 1. november 2026. Ansættelsen er i første omgang et års vikariat, med mulighed for fastansættelse.  

Vi lægger stor vægt på, at du som medarbejder trives og får en god start. I løbet af den første måned er du ikke en del af normeringen. I stedet bruger vi tiden på undervisning i specialet og gennemgår forskellige procedurer. Du vil også følge vores dygtige sygeplejersker for at blive introduceret til det pædiatriske speciale. Derfor kan du godt starte hos os som nyuddannet sygeplejerske. Vi har et mentor team bestående af 6 motiverede sygeplejersker, som sørger for, at du bliver en integreret del af vores afdeling og føler dig set og hørt. 

På afdelingens akutmodtagelse tager vi imod børn i alderen 0-18 år med både medicinske og kirurgiske lidelser. Nogle af disse børn kan tage hjem efter behandling, mens andre bliver indlagt i vores sengeafdeling. Vores arbejdsdage er ofte uforudsigelige, hvilket gør det vigtigt, at du trives i et dynamisk arbejdsmiljø. Vi arbejder som et team og støtter hinanden på tværs af modtagelsen og sengeafdelingen. 

 

For at sikre, at vores børn og deres familier får den bedste behandling, samarbejder vi tværfagligt med læger, pædagoger, skolelærere, klovne, socialrådgivere, psykologer og lægesekretærer. Vi vægter familiecentreret sygepleje højt, og kommunikation, leg og mestring er en naturlig og vigtig del af vores pleje. 

 

For at sikre, at vores personale fortsat kan levere excellent sygepleje, afholder vi daglige konferencer og refleksionsseancer, hvor den høje standard for sygepleje er i fokus, samt ugentlig undervisning inden for specialet. Vi gennemfører også simulationstræning in situ for at styrke personalets faglige udvikling og evne til at yde den bedste pleje til vores familier. 

 

I vores afdeling har vi en høj grad af psykologisk tryghed, som er fundamentet for den udvikling og innovation, vi prioriterer. Vi ønsker at være med til at sætte retning for sygeplejen til børn, unge og deres familier. 

 

Hvis du er klar til at blive en del af et engageret team og brænder for at arbejde med børn og unge i både akutte og stabile situationer, så hører vi gerne fra dig!  

 

Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Bente Mortensen på telefon 76 36 33 66 eller oversygeplejerske Charlotte Eriksen på telefon 76 36 33 65  

 

Vi afholder samtaler d. 23. september 2026 Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d. 17.september 2026. Forud for samtalen vil du modtage en case, som du bedes forberede dig på. 

 

Du kan læse mere om Børne- og ungeafdelingen på vores hjemmeside 

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af INDSÆT OVERENSKOMST, INKL. NUMMER. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.

Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.  

 

Om Sygehus Lillebælt  

Læs evt. mere om Kolding Sygehus og om Børne- og ungeafdelingen på Sygehus Lillebælts hjemmeside. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Bente Mortensen
    Bente.Mortensen@rsyd.dk
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    236836
  • Quick-nr.
    495587
  • Indrykningsdato
    24-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Bente Mortensen
    Bente.Mortensen@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    236836
  • Quick-nr.
    495587
  • Indrykningsdato
    24-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske Øre-Næse-Hals og Børnekirurigsk sengeafsnit, Vejle Sygehus

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus  |  Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Sygeplejerske

Opslået
04-08-2026

Ansøgningsfrist
30-08-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Evalueringsansættelse som sygeplejerske på Esbjerg og Grindsted Sygehus

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Sygeplejerske

Opslået
31-01-2024

Ansøgningsfrist
01-07-2050

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til barselsvikariat på Afsnit for Børn og Unge

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Sygeplejerske

Opslået
07-07-2026

Ansøgningsfrist
22-09-2026