Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Ambulatorie sygeplejerske til højt specialiseret pædiatri i Afdeling for Børn og Unge - afsnit 4063 TXID
Rigshospitalet - Juliane Marie Centret
Sygeplejerske søges til ambulatoriet for Blodcelletransplantation og immunologi TXID
Sjældent udbudt stilling på 30-32 timer-mulighed for 37 timer v. vagter i sengeafsnittet.
4063 er et højt specialiseret team med landsfunktion for stamcelletransplantationer og genterapi af børn og unge fra 0-18 år. På sigt bliver afsnittet en del af det kommende Mary Elizabeths Hospital som forventes indflytningsklart i slut 2027- læs gerne mere om MEH på følgende link:
https://www.rigshospitalet.dk/maryelizabethshospital/sider/default.aspx
Rigshospitalet transplanterer årligt ca. 20-25 børn og unge i alderen 0-18 år for en lang række livstruende sygdomme. Mange af patienterne har højrisiko leukæmi, men også forskellige immundefekter, blodsygdomme og andre sjældne sygdomme transplanteres i specialet.
Afsnit 4063 TXID består af et sengeafsnit med 9 pladser samt et daghospital og ambulatorium i forlængelse af sengeafsnittet. Din ansættelse vil være i daghospital og ambulatorie med weekendarbejde i sengeafsnittet hver 4. weekend.
I ambulatorie/daghospital er der ansat 3 sygeplejersker - derudover en sekretær, servicemedarbejder samt en pædagog - som går på tværs af både sengeafsnit og ambulatorium. Vi har et tæt samarbejde med både vores lægelige kollegaer og resten af det tværfaglige team og ser vidensdeling og faglig udvikling som et fælles anliggende der inkluderer alle.
I ambulatoriet ser vi de ny transplanterede børn og unge, som følges hver uge de første 3-6 mdr. og herefter min. i 5 år eller til transition til voksen afd. Derudover har vi landsdelsfunktion for patienter med immundefekt og oplærer selvstændigt i hjemmebehandling med immunglobulin.
Vi står foran implementeringen af en ny struktur i vores senfølge klinik, hvor selvstændige sygeplejerske konsultationer lægger basis for senfølgekontrollen og kræver et tæt parløb mellem læge, sekretær og sygepleje, hvilket gør en naturlig interesse for udvikling afgørende.
I daghospitalet foretages en lang række forskellige medicinske behandlinger og operative indgreb, her har vi to sengepladser og en infusionsplads.
Afsnit 4063 tæller omkring 40 transplantations sygeplejersker. Herunder en patientforløbskoordinator, to kliniske sygeplejespecialister, en sygeplejevejleder, en assisterende oversygeplejerske samt tre overlæger og en afdelingslæge, som alle går på tværs og samarbejder med den ambulante funktion.
Vi søger en sygeplejerske:
- Der har minimum 2 års speciale erfaring indenfor transplantation eller hæmatologi
- Gerne med pædiatrisk erfaring
- Der er vant til at træffe beslutninger og kan arbejde selvstændigt
- Der formår at skabe overblik og trives med koordinering af komplekse forløb
- Der har lyst til at være en del af et selvstændigt team, men samtidig være en del af resten af TXID-afsnittet
- Der tager ansvar for egen vagtplanlægning, under hensyntagen til kollegaer i teamet
Vi tilbyder:
- Arbejdsweekend hver 4. weekend inde i afsnittet samt mulighed for flere vagter
- Arbejdstid fra kl.7.30-15, med mulighed for fleksible mødetider
- Stor selvstændighed og mulighed for at præge ambulatoriets arbejdsgange og udvikling i samarbejde med 4063’s kliniske specialister
- Mulighed for Ungeambassadøruddannelsen
- En afdeling, hvor der er fokus på arbejdsglæde og vigtigheden af et godt arbejdsmiljø
- En afdeling, hvor der er et godt socialt fællesskab
- Engageret og tæt tværfagligt samarbejde
Hvis du er interesseret i at arbejde på én af Danmarks mest spændende børne-ungeafdelinger, med et speciale der konstant er i udvikling inden for behandling og forskning og med de allerbedste kollegaer- så er det nu du skal søge !
Følg os på Børneungeafdelingens Instagramkonto: @afdelingforboernogunge
Du er altid velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Maria Louisa Bennedsen for yderligere information på tlf. 35456596 eller på mail: Maria.Louisa.Bennedsen@regionh.dk
Løn- og ansættelsesvilkår er fastsat i henhold til gældende overenskomst for Ikke-ledende personale på SHK-området indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgningsfrist: 20. september 2026.
Ansættelse 1. november 2026.
Vi afholder samtaler uge 39 2026.
Søg stillingen via linket på siden.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet -
Kontaktperson
Maria Louisa Bennedsen
maria.louisa.bennedsen@regionh.dk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
270215 - Quick-nr.
495605 - Indrykningsdato
24-08-2026 -
Ansøgningsfrist
20-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Maria Louisa Bennedsen
maria.louisa.bennedsen@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
270215 - Quick-nr.
495605 - Indrykningsdato
24-08-2026 -
Ansøgningsfrist
20-09-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Er du klar til at arbejde med kroppens allerstørste kontrolcenter?
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
19-08-2026Ansøgningsfrist
02-09-2026 -
OPUS-team søger ny kollega til primærbehandlerfunktion på Psykiatrisk Center Nordsjælland
Nordsjællands Hospital | Milnersvej 35B, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
10-08-2026Ansøgningsfrist
01-09-2026 -
Sygeplejerske til specialiseret dobbeltdiagnosebehandling – bliv en del af et fagligt stærkt ambulatorium
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Carl Nielsens Allé 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
11-08-2026Ansøgningsfrist
03-09-2026 -
Brænder dit hjerte for at hjælpe familier i krise? Ønsker du at gøre en forskel i børns og unges liv? Sygeplejerske søges til afsnit B102 specialeafsnit for Børn og Unge med Spiseforstyrrelser, Bispebjerg
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
SygeplejerskeOpslået
12-08-2026Ansøgningsfrist
01-09-2026 -
Bliv operationssygeplejerske der, hvor faglighed, specialisering og samarbejde mødes
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
04-08-2026Ansøgningsfrist
13-09-2026