Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C

Social- og sundhedsassistent til Ortopædkirurgisk Afdeling O – OUH Odense

Vil du være en vigtig del af det tværfaglige team og bruge din faglighed til at skabe gode patientforløb?

Ortopædkirurgisk Afdeling O på OUH Odense søger social- og sundhedsassistenter, der har lyst til at blive en del af et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab.

Stillingen er på 37 timer om ugen med weekendvagt hver 3. weekend i gennemsnit, med opstart 1/11-2026, eller efter aftale

Hos os får du mulighed for at bruge og udvikle din faglighed i et spændende ortopædkirurgisk speciale, hvor patienterne har forskellige behov og forløb. Du bliver en vigtig del af det tværfaglige team omkring patienten, hvor din faglighed og dine observationer er en væsentlig del af den samlede indsats.

Vi søger dig, der er fagligt nysgerrig, engageret og har lyst til at gøre en forskel for patienterne. Du trives med at arbejde tæt sammen med andre faggrupper, men kan samtidig arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine egne opgaver.

Et bredt og spændende speciale

Hos os møder du et bredt ortopædkirurgisk patientfelt – fra den akutte traumepatient til det planlagte hofte- og knæforløb og fra patienter med komplekse sår, infektioner og amputationer.

Vores subspecialer omfatter blandt andet:

  • Traume- og håndpatienter
  • Planlagte hofte- og knæpatienter
  • Infektions-, sår- og amputationspatienter
  • Skulder- og albuepatienter
  • Fod- og ankelpatienter

Det brede patientfelt betyder, at du får en hverdag med variation og mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for både grundlæggende og mere specialiseret ortopædkirurgisk sygepleje.

Vi tror på, at det gode patientforløb skabes sammen

Vi arbejder i tværfaglige teams, hvor alle møder ind og starter dagen sammen. Teamet består blandt andet af sekretærer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.

Som social- og sundhedsassistent er du en vigtig del af teamet omkring patienten. Du bidrager med din faglige viden og dine observationer og er med til at planlægge, koordinere og udføre pleje og rehabiliterende indsatser sammen med patienten, de pårørende og de øvrige faggrupper.

Vi lægger vægt på, at vi bruger hinandens fagligheder aktivt, og at der er plads til både selvstændighed og faglig sparring.

Den rehabiliterende indsats planlægges og koordineres i tæt samarbejde med patienten og de pårørende, og derfor er det vigtigt for os, at du trives med at arbejde teamorienteret og med patienten i centrum.

Vi lægger vægt på et godt mono- og tværfagligt kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og giver plads til både faglig sparring og udvikling.

Vores kultur er præget af åbenhed, dialog, tillid og anerkendelse, og vi ser det gode arbejdsmiljø som et fælles ansvar. Vi arbejder løbende med ”det gode medarbejderskab”, fordi vi tror på, at trivsel og kvalitet hænger tæt sammen.

Du bliver godt introduceret

Vi tilbyder dig et individuelt og struktureret oplærings- og introduktionsforløb, hvor vi tager udgangspunkt i dine erfaringer og kompetencer.

Din kompetenceudvikling understøttes af My Skills, i tæt samarbejde med din daglige vejleder og vores kliniske sygeplejespecialister.

Du får mentorer, som følger dig i din introduktion og understøtter dig i arbejdet med kompetencekortene. De bliver samtidig dine faglige og kollegiale sparringspartnere i hverdagen.

Vi har fokus på, at du bliver tryg og kompetent i dine funktioner, samtidig med at du får mulighed for løbende at udvikle din faglighed.

Vi leder efter dig, der...

Vi søger en social- og sundhedsassistent, som har lyst til at være en aktiv del af vores fællesskab.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent og brænder for dit fag
  • Har interesse for det ortopædkirurgiske speciale – erfaring er en fordel, men ikke et krav
  • Kan observere patientens tilstand og reagere relevant på ændringer
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
  • Har blik for patientens ressourcer og muligheder og arbejder rehabiliterende
  • Trives med en omskiftelig hverdag med forskellige patientforløb
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i det tværfaglige team
  • Er nysgerrig på andre fagligheder og har lyst til at dele din egen
  • Møder patienter og pårørende med empati, respekt og nærvær
  • Har lyst til faglig udvikling og til at være med til at præge din arbejdsplads
  • Bidrager aktivt til et godt kollegaskab og arbejdsmiljø

Hos os får du

  • Et individuelt og struktureret introduktions- og oplæringsforløb
  • To daglige mentorer
  • Systematisk kompetenceudvikling via My Skills
  • Et bredt og alsidigt ortopædkirurgisk speciale
  • Mulighed for at udvikle din faglighed inden for det ortopædkirurgiske område
  • Tæt mono- og tværfagligt samarbejde
  • En arbejdsplads, hvor din faglighed som social- og sundhedsassistent bliver værdsat og bragt aktivt i spil
  • Et kollegialt fællesskab med plads til forskellighed
  • Mulighed for at være med til at udvikle vores afdeling og vores måde at arbejde på

Praktisk information

Det tilstræbes, at du som udgangspunkt arbejder enten dag/aften eller dag/nat, men du skal være indstillet på at kunne indgå i alle vagtlag.

Vi søger både social- og sundhedsassistenter med erfaring og dig, der måske er nyuddannet. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at lære, udvikle dig og være en aktiv del af vores fællesskab.

Løn- og ansættelsesforhold
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i nedenstående link. Udover startlønnen kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængig af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer

Startløn for stillinger i Region Syddanmark

Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Region Syddanmark. Hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, er der 3 måneders prøvetid.

 

Kan du se dig selv som en del af afdeling O?

Så glæder vi os til at høre fra dig.

Vi modtager din ansøgning senest 14. september 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 39 og 40

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Trine Ahlmann
Mail: Trine.Ahlmann.Pedersen@rsyd.dk
Telefon: 20 10 06 32

Oversygeplejerske Laura Kjær Andersen
Mail: Laura.kjaer.andersen@rsyd.dk
Telefon: 29 40 91 41

TR for social- og sundhedsassistenter Lotte Borgstrøm Holm
Mail: lotte.holm@rsyd.dk
Telefon: 21 65 63 45

LinkedIn: Ortopædkirurgisk Tværfagligt Akademi (OTA), OUH

Instagram: @ortopaedkirurgisk_ouh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Ann Hofstedt
    ann.hofstedt@rsyd.dk
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    236841
  • Quick-nr.
    495607
  • Indrykningsdato
    24-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    14-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Ann Hofstedt
    ann.hofstedt@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    236841
  • Quick-nr.
    495607
  • Indrykningsdato
    24-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    14-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Social- og Sundhedsassistent, Sterilcentralen Aabenraa

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Social- og sundhedsassistent

Opslået
19-08-2026

Ansøgningsfrist
09-09-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Social- og sundhedsassistent til alment døgnafsnit i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Odense

Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense  |  J. B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
Social- og sundhedsassistent

Opslået
21-08-2026

Ansøgningsfrist
09-09-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Social- og sundhedsassistent søges til Psykiatrisk Døgnafsnit 06/07

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus  |  Nordbanen 5, 7100 Vejle
Social- og sundhedsassistent

Opslået
11-08-2026

Ansøgningsfrist
25-08-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Har du lyst til at arbejde med blodprøvetagning og EKG sammen med engagerede kolleger?

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Social- og sundhedsassistent

Opslået
06-08-2026

Ansøgningsfrist
09-09-2026