Region Sjælland

Region Sjælland

Kystvejen 112A, 4400 Kalundborg

Ernærings-, service- eller husassistent til Administration og Service ved Synscenter Refsnæs, Kalundborg

Vi søger en erfaren, serviceminded og selvstændig kollega, som har til hovedopgave at understøtte arbejdet med børn og unge med synsnedsættelse og deres voksne fra hele landet. Har du lyst til at bringe din faglighed i spil og løse vekslende opgaver?

Så er jobbet som ernærings- service-eller husassistent ved Administration og Service måske noget for dig.

Serviceminded og engageret ernærings-/service-/ eller husassistent 37 timer om ugen søges pr. 1. november 2026 eller tidligere.


Stillingen er organisatorisk placeret i serviceteamet, Administration og Service.

Dine hovedopgaver er tilknyttet Specialrådgivningens kursusforløb, øvrige serviceopgaver varetager du som kollega i serviceteamet.

Kursusforløb: Se Kurser - Synscenter Refsnæs - hvor du også kan finde en oversigt over planlagte kurser.

Du er med til at skabe gode rammer for børn, unge, forældre og fagpersoner på kursusforløb med overnatning. Målgruppen er børn og unge 0-17 år, som deltager i pædagogisk synsudredning samt familier og fagpersoner på kursus hos os. En del børn har sammensatte problemstillinger og flere funktionsnedsættelser.

Du får ansvar for elektronisk varebestilling, planlægning, bestilling og anretning af mad til børn med særlige behov, til kurser og ved møder, indretning af lokaler, oprydning, egenkontrol, rengøring og vask – samt småretter og bagning, når der er tid. Du skal arbejde professionelt og tæt på borgere, der ofte er i en svær situation og kræver særlige hensyn.

Hvert år afholder Synscenter Refsnæs sommerskole for en masse glade børn og unge med synsnedsættelse i den første uge af skolernes sommerferie. Her samarbejder du og dine kolleger i serviceteamet med sommerskolens tovholder og med synskonsulenter, hvor I sammen sikrer, at det praktiske fungerer og sommerskoleeleverne får en skøn uge sammen.

Når du ikke har opgaver i forbindelse med kurser, hjælper du kollegerne i serviceteamet med mødeforplejning og lettere administrative opgaver, fx udlejning af lokaler, varebestillinger, aflæsning af energiforbrug m.m.

Fagprofil:

  • Du er faglært ernæringsassistent, service, husassistent eller uddannet professionsbachelor i sundhed og ernæring.
  • Praktisk anlagt og gerne med ernæringsbaggrund
  • Har erfaring fx fra institution, rehabiliteringsenhed eller hospital
  • Kan arbejde selvstændigt og effektivt i samarbejde med skiftende tovholdere
  • Har overblik, ordenssans, styr på hygiejnen og er parat til yde service af god kvalitet
  • Har gode refleksions- og samarbejdsevner
  • Anvender IT på brugerniveau
  • Har et positivt menneskesyn og godt humør

Vi tilbyder

  • Kolleger med godt humør, høj faglighed og dedikation
  • Tværfagligt samarbejde og god dialog om de mål, vi skal nå
  • God introduktion til arbejdspladsen og til opgaverne
  • Mulighed for at benytte centrets faciliteter, f.eks. svømmehal og motionscenter
  • Et spændende og alsidigt job.

Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse.

Centeret tilbyder en bred vifte af tværfaglig specialrådgivning, udredning, kurser, materialeproduktion og -formidling, vidensarbejde samt taksttilbud indenfor undervisning, uddannelse og botilbud.

Synscenter Refsnæs leverer i samarbejde med kommunale synskonsulenter et højt specialiseret tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, deres familier og fagpersoner omkring barnet/den unge. Vi supplerer og understøtter kommunernes og de lokale synskonsulenters arbejde med inklusion og rehabilitering.

Synscenter Refsnæs har ca. 120 medarbejdere og er beliggende meget naturskønt ved Kalundborg Fjord

Ansøgningsfrist: d. 21.9.2026

Samtaler: d. 24.9.2026

Ansættelse: 1.11.2026 eller tidligere

Se faciliteterne:

Du kan kontakte os for at se faciliteterne, som hovedparten af opgaverne vedrører. Hvis du vil se faciliteterne, eller blot vil vide mere, kan områdeleder Dorthe Mechernsèe kontaktes via mail dmc@regionsjaelland.dk eller på telefon 40 33 05 23

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Synscenter Refsnæs

Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse herunder blindhed. Børn og unge, der er optaget i Synsregistret eller opfylder kriterierne herfor, kan gøre brug af tilbuddene. Målgruppen omfatter også børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser herunder blindhed.

Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret tilbud, som arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.

Tilbuddene omfatter vidensarbejde, specialrådgivning og vejledning, individuel udredning, kursustilbud og gruppeforløb, materialeproduktion, skole, efterskole, STU og botilbud.

Læs mere om Synscenter Refsnæs på vores egen hjemmeside, Facebook og LinkedIn

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet Synscenter Refsnæs
  • Kontaktperson
    Dorthe Mechernsee
    dmc@regionsjaelland.dk
    40 33 05 23
  • Adresse
    Kystvejen 112A, 4400 Kalundborg
  • Stillingstype
    Serviceassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    054642
  • Quick-nr.
    495638
  • Indrykningsdato
    25-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet Synscenter Refsnæs
  • Adresse
    Kystvejen 112A, 4400 Kalundborg
  • Kontaktperson
    Dorthe Mechernsee
    dmc@regionsjaelland.dk
    40 33 05 23
  • Stillingstype
    Serviceassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    054642
  • Quick-nr.
    495638
  • Indrykningsdato
    25-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Serviceassistenter til Serviceafsnittet Midt- og Vestsjællands Hospital Slagelse

Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse  |  Ingemannsvej 40, 4200 Slagelse
Serviceassistent

Opslået
17-08-2026

Ansøgningsfrist
06-09-2026