Region Hovedstaden
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Overlæge - torsoradiolog - Billeddiagnostisk afdeling på Nordsjællands Hospital/Holbæk Sygehus
Er du vores nye torsoradiolog i Billeddiagnostisk Afdeling på Nordsjællands Hospital / Holbæk Sygehus?
Vi søger en overlæge til vores torsoteam med tiltrædelse snarest muligt.
Hvis du drømmer om god trivsel, fantastiske kolleger, et omsorgsfuldt fællesskab, et stærkt fagligt miljø, masser af humor, højt til loftet og gode muligheder for medindflydelse og personlig udvikling – og er du med på selv at byde aktivt ind - så send os en ansøgning.
Hvem er vi?
Torsoteamet på Billeddiagnostisk Afdeling er kendetegnet ved høj faglighed, nysgerrighed, fleksibilitet og samarbejdsvilje. Teamet har et tæt samarbejde med adskillige afdelinger, hvoriblandt kan nævnes hospitalets store neurologiske afdeling, børneafdelingen og akutafdelingen. Som torsoradiolog på NOH, vil man naturligt også have en bred samarbejdsflade med kollegerne i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, da dette speciale er en del af Billeddiagnostisk afdeling. Pr. 1 september 2026 varetager Nordsjællands Hospital radiologien for Holbæk og de tilhørende matrikler, så sammen med dine kolleger vil du blive en del af denne funktion med fysisk fremmøde på Holbæk et antal dage efter nærmere aftale med dig.
Afdelingen har en stærk profil på det sociale område og arbejder med en høj grad af opgave-uddelegering. Vi har meget tydeligt fokus på det gode og respektfulde samarbejde og prioriterer det sociale fællesskab højt.
Hvem søger vi?
Vi søger en engageret torsoradiolog. Erfaring er en fordel men ikke et krav. Det, du ikke kan, når du kommer hos os, kan du helt sikkert lære. Samtidig ønsker vi at understøtte visionerne i Sundhedsreformen om, at fremtidens speciallæger både har brede generalistkompetencer og specialiserede kompetencer og kan passe en vagt.
I afdelingen arbejder vi tillidsbaseret med høj grad af selvledelse, så du må være komfortabel med den arbejdsform.
Hvad får du hos os?
- Et fagligt inspirerende arbejdsliv i et godt socialt miljø på et visionært og udviklingsorienteret akuthospital med stærkt fokus på det gode patientforløb.
- Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Vi prøver altid at strække os langt for at tilgodese individuelle hensyn.
- Mulighed for at prøve kræfter med innovations- eller udviklingsaktiviteter – f.x. AI.
- En afdeling med højt til loftet, flad ledelsesstruktur og rigtig god mulighed for medindflydelse – ikke mindst på planlægningen af det nye hospital, som vi forventer at flytte ud til i løbet af 2026.
Stillingen er vagtbærende, og man indgår desuden i eftermiddagsfunktionen, hvor man nogle gange om måneden arbejder til klokken 17.00. Vagten kan afholdes hjemmefra, hvis man ønsker det, ligesom der er gode muligheder for hjemmearbejde. Teleradiologien overtager vagten alle dage 22.00 – 07.30 bortset fra juleaften og nytårsaften, hvor de overtager klokken 20.00.
Send din ansøgning elektronisk senest 18. september 2026. Der afholdes samtaler ultimo september.
Ansøgningen skal ledsages af CV, der forholder sig til de 7 lægeroller, eventuel publikationsliste, dokumentation for selvstændigt virke og bevis for speciallægeanerkendelse.
Løn - og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Ansættelse som overlæge forudsætter, at der kan opnås en tilfredsstillende overlægevurdering iht. regionens regler.
Hvis du vil vide mere inden du føler dig helt klar til at sende din ansøgning så tag endelig fat i en af os:
Ledende overlæge Alexander Nygård på telefon 48 29 57 76/ alexander.nygaard.01@regionh.dk
Cheflæge Mette Marklund på telefon 61 71 15 22 / mette-charlotte.marklund@regionh.dk
Du kan læse mere om afdelingen på:
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital -
Kontaktperson
Alexander Reinholdt Nygård
Alexander.Nygaard.01@regionh.dk - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
270241 - Quick-nr.
495655 - Indrykningsdato
25-08-2026 -
Ansøgningsfrist
18-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Alexander Reinholdt Nygård
Alexander.Nygaard.01@regionh.dk - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
270241 - Quick-nr.
495655 - Indrykningsdato
25-08-2026 -
Ansøgningsfrist
18-09-2026