Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Læge til 1-årig uklassificeret stilling på specialiseret afdeling for dobbeltdiagnosepatienter, Psykiatrisk Center Sct. Hans.

Kunne du tænke dig at blive uddannet til at arbejde med kognitiv adfærdsterapi, misbrug og psykisk sygdom i gode rammer? 


Vi søger læge til vores dobbeltdiagnoseafdeling på Psykiatrisk Center Sct. Hans.  

I stillingen indgår KAT kursus og supervision som en del af arbejdstiden.

Afdelingen er førende i Danmark indenfor pleje og behandling af patienter, der både har en psykisk lidelse og et misbrug (dobbeltdiagnose).  

Afdelingen består af 3 integrerede døgnafsnit med i alt 76 sengepladser, samt et regionsdækkende ambulant dobbeltdiagnose-team.

I over 20 år har vi arbejdet med kognitiv adfærds- og miljøterapi til netop denne patientgruppe, og har dokumenteret gode behandlingsresultater. Vores kognitive miljøterapi har siden starten, for 20 år siden, betydet, at næsten al tvang forsvandt. 

Afdelingen er normeret til 6 overlæger udover cheflægen, 3 afdelingslæger, 4 H-læger på trin 2 og herudover læger i klassificerede stillinger eller dele-I stillinger med Region Sjælland. 


Det praktiske om stillingen 

Du bliver tilknyttet et afsnit og et lægeteam og har selvstændige patientforløb.  

Stillingen er med vagt i forvagtslaget. Vagtbelastningen er ikke stor.  

Forvagternes arbejde tilrettelægges, så de har minimum to ugentlige stuegangsdage. 
 

Vi tilbyder 

Vi har et godt lægefagligt miljø, hvor vi er gode til at bruge den enkeltes særlige kompetencer, og vi vægter det psykiske arbejdsmiljø højt. 

På afdelingen har vi tradition for et godt og respektfuldt tværfagligt samarbejde mellem de mange faggrupper. Vores omgangsform er præget af humor, faglighed, engagement og ansvarlighed

Hvis det ønskes, kan du aftale uddannelse i kognitiv adfærdsterapi betalt og i arbejdstiden, og du vil som minimum blive introduceret til dette og dobbeltdiagnosebehandling. 

Du tilbydes ugentlig supervision af nogle af landets mest erfarne kognitive psykologer og psykiatere. Dertil får du mulighed for at deltage aktivt i forskning inden for afdelingens specialområde. 

Du får desuden din daglige gang i naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord.  


Løn- og ansættelsesvilkår 

Ansættelsen løber fra d. 1. oktober 2026 eller efter aftale. Har du mulighed for at starte i september kan det lade sig gøre.

Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid med lønindplacering som lønindplacering som læge trin 1.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.


Interesseret? 

Søg via linket her på siden. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning.

Ansøgningsfrist: Send os din ansøgning hurtigst muligt og senest onsdag d. 16 september 2026. 

Ansøgere vil løbende blive indkaldt til samtale.  

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge Jakob Krarup på 20 35 86 48 eller jakob.krarup@regionh.dk.  

Du kan læse om Psykiatrisk Center Sct. Hans og afdeling M på vores hjemmeside samt læse om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien". 

Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser..

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Jakob Krarup
    Jakob.Krarup@regionh.dk
    20358648
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    270237
  • Quick-nr.
    495663
  • Indrykningsdato
    25-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Jakob Krarup
    Jakob.Krarup@regionh.dk
    20358648
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    270237
  • Quick-nr.
    495663
  • Indrykningsdato
    25-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Læge (uklassificeret) til døgnafsnit for spiseforstyrrelser på Psykiatrisk Center Ballerup

Herlev og Gentofte hospital  |  Maglevænget 4, 2750 Ballerup
Læge  |  Psykiatri

Opslået
18-08-2026

Ansøgningsfrist
01-09-2026