Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre

Ledende overlæge til endokrinologisk sektion, Afdelingen for Lunge-, Hormon og Stofskiftesygdomme, Amager Hvidovre Hospital

Hermed opslås stilling som ledende overlæge Endokrinologisk sektion på Amager og Hvidovre Hospital til besættelse 1. december 2026 eller efter aftale.  

Stillingen ønskes besat med speciallæge i intern medicin:endokrinologi.

Afdelingen består af tre sektioner: Lungemedicinsk og Endokrinologisk sektion som har sengeafsnit og ambulant funktion på både Amager og Hvidovre matriklerne samt Akutklinikken på Amager Hospital.

Den ledende overlæge i endokrinologisk sektion varetager personale-og driftsledelse af det endokrinologiske område og herunder hørende funktioner på begge matrikler. Den ledende overlæge arbejder tæt sammen med afdelingens øvrige overlæger og speciallæger om driften af afdelingens fælles vagtforpligtigelse på begge matrikler. Herudover er der et tæt tværfagligt samarbejde med oversygeplejersker og den ledende sekretær. Den ledende overlæge refererer til afdelingsledelsen.

Endokrinologisk sektion

Vi driver endokrinologiske ambulatorier på både Hvidovre og Amager matrikler. Udover endokrinologiske ambulatorier på hovedfunktionsniveau, varetages en række specialiserede funktioner og sektionen indgår i et tæt samarbejde med Steno Diabetes Center Copenhagen som Steno Partner. Endokrinologien har regions- og højt specialiserede funktioner indenfor det calciummetaboliske område og bariatrisk kirurgi. Sektionens særlige interesseområder er osteoporose, calciummetaboliske sygdomme, diabetes, svær adipositas (bariatri og medicinsk behandling) og thyreoideasygdomme.

Endokrinologisk sektion har derudover et sengeafsnit med 20 senge på Hvidovre Hospital og deles med lungemedicin om et sengeafsnit på 20 senge på Amager hospital, med intern medicinske og endokrinologiske patienter.

Sektionen prioriterer forskning højt og har omfattende international forskningsaktivitet med et større antal ph.d.-studerende indenfor diabetes, adipositas og osteoporose. 

Endokrinologisk sektion indgår i hoveduddannelsen i intern medicin: endokrinologi. Dertil kommer læger i introduktion- og kliniske basisuddannelses-stillinger. Afdelingen deltager også i HU almen og HU geriatri. Sektionen deltager i hospitalets uddannelsesforpligtelse som universitetshospital under Københavns Universitet.

Afdelingens yngre læger indgår i et fælles vagtlag med yngre læger fra andre medicinske afdelinger til vagtarbejdet i FAM.

Sektionens speciallæger og hoveduddannelseslæger har egne faste ambulatorier med endokrinologiske patienter. I sektionen er ansat en professor, en forskningslektor, 5 kliniske lektorer og flere ph.d.- og post-doc studerende.

I sektionen indgår 9 organisatoriske fagområder: intern medicin senge, akutområde FAM, diabetesklinikken, adipositasklinikken, thyroideaklinikken, osteoporose og kalkstofskifteklinik, hypofyse og binyre klinikken, samt prægraduat og postgraduat uddannelsesansvar. Hvert af disse organisatoriske områder er fagligt ledet af en speciallæge, som referer til den ledende overlæge.

Endokrinologien indgår på for-, mellem- og bagvagtsniveau i vagtsamarbejde og modtager både specialespecifikke og intern medicinske patienter i hospitalets akutte modtageafdeling.                 

Afdelingen vægter efteruddannelse højt og har som målsætning, at alle speciallæger deltager i ti efteruddannelsesdage årligt.

Lægestaben i endokrinologisk sektion omfatter aktuelt 1 cheflæge (som deles med lungemedicinsk sektion), 1 ledende overlæge, 14 overlæger, 2 speciallæger, samt et vekslende antal reservelæger. Der er dog fast 1,5 HU forløb, 8 introforløb og 4 KBU-forløb på Hvidovre. Herudover er der på Amager matrikel et antal yngre læger.

Vagter

Den ledende overlæge indgår i den endokrinologiske beredskabsvagt sammen med de øvrige speciallæger på afdelingen. Det drejer sig om en forlænget dagtjeneste til kl 18 efterfulgt af telefonvagt ca. 2 gange om måneden og 3-4 weekender om året. Herudover er der stuegangsfunktion på sengeafsnittet i weekender, ca. 8 weekenddage årligt.

Herudover deltager man afdelingens andel af den fælles intern medicinske vagt, som er en tilstedeværelsesvagt i FAM i størrelsesordenen 5 gange årligt (fra 1.1.27 aften/nat).

Fordelingen mellem klinik og administrativ tid er som udgangspunkt 20/80 for den ledende overlæge.

Det kliniske arbejde består af:

  • Beredskabsvagt og intern medicinsk vagt.
  • Stuegang på patienter indlagt med endokrinologiske og internmedicinske sygdomme samt deltagelse i gennemgange i Akutmodtagelsen. Klinisk arbejde i afdelingens ambulatorium. Endokrinologisk specialistrådgivning til almen praksis (hotline). Den ledende overlæge varetager eget fast ambulatorium.

Herudover:

  • Deltagelse i undervisning og supervision af lægekolleger, yngre læger under uddannelse, medicinstuderende, sygeplejepersonale, diætister og sekretærer.
  • Deltagelse i udviklingsarbejde, kvalitets- og sikkerhedsudvikling samt akkrediteringsrelaterede opgaver.
  • Deltagelse i forskningsrelaterede opgaver.

Stillingen omfatter:

  • Driftsledelse af endokrinologisk sektion på begge matrikler.
  • Driften af endokrinologisk sektion på Amager varetages i samarbejde med den ledende overlæge for akutklinikken på Amager.
  • Økonomiansvar for lægebudget i endokrinologisk sektion på Hvidovre. Økononomiansvar for den endokrinologiske sektion på Amager varetages i samarbejde med den ledende overlæge for akutklinikken på Amager, som har det samlede økonomiansvar for Lunge-, hormon og stofskiftes aktiviteter på Amager matrikel
  • Overordnet lægefagligt ansvar og -ledelse tværfagligt og i samarbejde med ledende overlæger fra de andre sektioner samt de øvrige speciallæger i afdelingen
  • Strategisk ansvar, kvalitetsansvar og ambition for endokrinologien på AHH
  • Personaleansvar og -ledelse af overlæger, speciallæger og uddannelseslæger på AHH
  • Klinisk arbejde - ledelsesdelen forventes at fylde 80 % af arbejdstiden.
  • Tæt samarbejde med afdelingsledelsen og den tværfaglige endokrinologiske sektionsledelse.

Vi efterspørger en ansøger med:

  • Gode faglige og ledelsesmæssige kompetencer
  • Evne til at få følgeskab og skabe et godt og sundt arbejdsmiljø
  • Evne til at kombinere faglig ambition og kvalitet med økonomisk og driftsmæssig ansvarlighed
  • Ambition om at markere og udvikle endokrinologien på AHH – med blik for helheden i afdelingen, på hospitalet og i sundhedsvæsenet i øvrigt
  • Gode samarbejdsevner

Vi tilbyder:

  • Et hospital med gode muligheder for at komme hurtigt fra tanke til handling
  • En endokrinologisk sektion med høj faglighed
  • Et velfungerende tværfagligt team
  • Gode muligheder for udvikling af egne ledelseskompetencer
  • Gode muligheder for at erhverve og udvikle indsigt i sundhedsvæsenets opbygning, ramme og drift i samarbejde med afdelingsledelsen

Vi forventer en leder, der:

  • Sikrer at retningslinjer besluttet på nationalt niveau tilpasses og følges i afdelingen
  • Sikrer at opgaver tilpasses økonomi og ressourcer
  • Arbejder aktivt med afdelingens arbejdsmiljø og trivsel
  • Arbejder aktivt med undervisnings- og udviklingsaktiviteter
  • Søger personlig udvikling indenfor organisation og ledelse

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er fastsat i henhold gældende aftale vedr. lægelige chefer indgået mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsfrist: 20. september 2026. Samtaler forventes afholdt den 25. september 2026.

Ansøgningen bedes stillet op i henhold til Sundhedsstyrelsens regler om faglige bedømmelse af overlægestilling, således at de 7 speciallægekompetencer beskrives separat suppleret med et kronologisk CV.

Yderligere oplysninger og stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos cheflæge Pia Thaning, tlf. 3862 0590 mail: pia.thaning@regionh.dk

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Pia Thaning
    pia.thaning@regionh.dk
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstype
    Ledende overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    270244
  • Quick-nr.
    495664
  • Indrykningsdato
    25-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Pia Thaning
    pia.thaning@regionh.dk
  • Stillingstype
    Ledende overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    270244
  • Quick-nr.
    495664
  • Indrykningsdato
    25-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2026
På baggrund af dette job