Region Nordjylland
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Lægefaglig projektmedarbejder til indsatsen "Fri for UVI"
Bidrag til kampen mod antibiotikaresistens og styrk det tværsektorielle samarbejde i Nordjylland
Vil du være med til at udvikle og implementere en vigtig regional indsats, der skal forebygge infektioner, reducere unødigt antibiotikaforbrug og styrke samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet?
Region Nordjylland søger en lægefaglig projektmedarbejder til den nye indsats Fri for UVI (Fri for UrinVejsInfektioner), som er en del af den nationale handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker.
Stillingen giver mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem klinik, kvalitetsudvikling, infektionsforebyggelse og tværsektorielt samarbejde.
Hvem er vi
Stillingen forankres på Aalborg Universitetshospital i et tæt fagligt samarbejde mellem:
- Infektionsmedicinsk Afdeling
- Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
- Infektionshygiejnen
Initiativet er en del af Region Nordjyllands arbejde med at implementere den nationale handlingsplan for antimikrobiel resistens. Formålet er at styrke indsatsen mod antibiotikaresistens gennem forebyggelse af infektioner, rationel anvendelse af antibiotika og øget samarbejde mellem hospitaler, kommuner, almen praksis og praktiserende speciallæger.
Den første indsats, Fri for UVI, har fokus på forebyggelse og håndtering af urinvejsinfektioner blandt borgere på plejehjem. Indsatsen skal bidrage til færre infektioner, bedre diagnostik, mindre unødigt antibiotikaforbrug og derigennem mindske udviklingen af antibiotikaresistens.
Du bliver en del af en tværfaglig arbejdsgruppe med repræsentanter fra de involverede afdelinger samt Sundhedsplanlægning, Reform og Sundhed, som understøtter projektet administrativt og sikrer regional og tværregional koordinering.
Hvem er du
Vi forestiller os, at du:
- er læge, gerne i hoveduddannelsens sidste del indenfor klinisk mikrobiologi eller infektionsmedicin.
- har interesse for forebyggelse af infektioner eller antibiotikastyring.
- er motiveret af at arbejde med kvalitetsudvikling og implementering af nye indsatser.
- trives i samarbejdet på tværs af sektorer, fagområder og organisatoriske niveauer.
- har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
- arbejder selvstændigt, kan tage selvstændigt initiativ og drive processer fra idé til implementering.
- har interesse for udviklings- og eventuelt forskningsarbejde.
Vi tilbyder
- En spændende og meningsfuld projektstilling med stor samfundsmæssig betydning.
- Mulighed for at præge udviklingen af en ny regional indsats fra start.
- Tæt samarbejde med erfarne fagpersoner indenfor infektionsmedicin, mikrobiologi og infektionshygiejne.
- Indblik i både kliniske, organisatoriske og strategiske aspekter af sundhedsvæsenet.
- Deltagelse i regionale og tværregionale samarbejdsfora.
- Mulighed for at udvikle kompetencer indenfor projektledelse, implementering og tværsektorielt samarbejde.
- Fleksibilitet i forhold til den konkrete tilrettelæggelse af opgaverne og mulighed for at være med til at forme indsatsen.
Vi forventer
Som projektmedarbejder bliver dine primære opgaver at:
- bidrage til udvikling, planlægning og implementering af indsatsen Fri for UVI.
- understøtte samarbejdet mellem kommuner, plejehjem, almen praksis og hospitaler.
- medvirke til udarbejdelse af projektbeskrivelse, implementeringsplaner og relevante materialer.
- inddrage erfaringer fra eksisterende indsatser lokalt og nationalt.
- bidrage til opfølgning, dokumentation og evaluering af indsatsen.
- sikre koordinering mellem relevante faglige og organisatoriske aktører.
- medvirke til videndeling på tværs af regioner og sektorer.
Det praktiske
Stillingen er en tidsbegrænset projektansættelse i 2 år, finansieret som led i implementeringen af den nationale handlingsplan for antimikrobiel resistens. Deleansættelse kan eventuelt være en mulighed.
Ansættelsen forankres på den relevante stamafdeling, eksempelvis Klinisk Mikrobiologisk Afdeling eller Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.
Den daglige arbejdsplads vil være i Infektionshygiejnen, hvor der vil være et tæt samarbejde med afdelingens ledelse og medarbejdere.
Ansættelse og løn sker efter gældende overenskomst og under hensyntagen til den enkelte kandidats uddannelsesforløb og ansættelsesforhold.
Ansøgningsfrist: 11. september 2026. Det kan forventes, at der holdes samtaler løbende inden fristens udløb.
Start: 1. november 2026 eller efter aftale.
Vi ser frem til at høre fra kandidater, der ønsker at gøre en forskel i arbejdet med infektionsforebyggelse og antibiotikaresistens i Region Nordjylland.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
David Fuglsang-Damgaard
dfd@rn.dk
21636132 - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg - Stillingstype
Læge - Speciale
Intern medicin: Infektionsmedicin - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
144418 - Quick-nr.
495719 - Indrykningsdato
26-08-2026 -
Ansøgningsfrist
11-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
David Fuglsang-Damgaard
dfd@rn.dk
21636132 - Stillingstype
Læge - Speciale
Intern medicin: Infektionsmedicin - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
144418 - Quick-nr.
495719 - Indrykningsdato
26-08-2026 -
Ansøgningsfrist
11-09-2026