Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Hos os er overblik en styrke, humor en del af hverdagen og fællesskabet vigtigt - Afdeling for Retspsykiatri i Slagelse søger lægesekretær/SAK

Er du lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator med sans for kvalitet, struktur og stærke samarbejdsrelationer? Trives du i en hverdag med både faste driftsopgaver og spændende opgaver med juridiske og administrative aspekter? Så har du nu mulighed for at blive en vigtig del af sekretær-teamet ved Afdeling for Retspsykiatri.

Hvem er vi?

Vi er en afdeling med ca. 100 sengepladser, som er fordelt i den regionale retspsykiatri og på Sikringsafdelingen, derudover har vi vores regionale Retspsykiatriske Ambulatorium. Sekretærteamet består af 6 engagerede kolleger samt en sundhedsadministrativ leder, som medvirker til at sikre den daglige drift, dokumentation og det gode patientforløb. Desuden understøttes afdelingens ledende overlæger med struktur og overblik.

En central rolle i en specialiseret afdeling

Vi søger en lægesekretær/SAK, som har lyst til at være en nøgleperson i den daglige drift og administration på vores sengeafsnit.

Som en del af vores tværfaglige miljø får du stor indflydelse på egne arbejdsopgaver og bliver en vigtig samarbejdspartner for overlæger, oversygeplejersker, kolleger, patienter og eksterne myndigheder. Du bidrager både til den daglige opgaveløsning og til udviklingen af arbejdsgange, kvalitet og forbedringstiltag.

En hverdag ud over det sædvanlige

I retspsykiatrien kombinerer du klassiske lægesekretæropgaver med administrative og juridiske opgaver, der kræver høj faglighed, præcision og ansvarlighed.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Registrering og dokumentation i Sundhedsplatformen
  • Udarbejdelse og håndtering af erklæringer og dokumenter til eksterne samarbejdspartnere
  • Korrespondance og sagsadministration i ESDH-systemet GO
  • Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, herunder bl.a. politiet, Danmarks Fængsler og Statsadvokaten
  • Opdatering af data og indhold på SharePoint
  • Håndtering af den daglige drift (postkasse, telefon, modtagelse af patienter og udarbejdelse af dagsordener og mødereferater).

Du bliver samtidig en vigtig medspiller i forhold til at sikre overholdelse af deadlines og høj kvalitet i dokumentation og registrering.

Et arbejdsmiljø med tempo, variation og samarbejde

Din arbejdsplads er placeret centralt i afsnittenes fællesmiljø, hvor der dagligt er aktivitet, telefonopkald, konferencer og møder. Derfor søger vi en kollega, som trives i et dynamisk miljø med mange kontaktflader og skiftende prioriteringer.

Du motiveres af at skabe struktur i komplekse processer og bevarer overblikket, også når dagens planer ændrer sig.

Vi søger dig, som

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Har erfaring med Sundhedsplatformen
  • Gerne har erfaring fra psykiatrien, men dette er ikke et krav
  • Har interesse for det retspsykiatriske speciale og lyst til at opbygge viden herom
  • Har stærke skriftlige kompetencer
  • Er systematisk, detaljeorienteret og kvalitetsbevidst
  • Har gode IT-kundskaber og mod på at lære nye systemer
  • Bidrager positivt til samarbejde og fælles opgaveløsning
  • Har lyst til at udvikle dig fagligt og dele din viden med kolleger

Du bliver en del af et stærkt sekretærfællesskab

I Afdeling for Retspsykiatri er vi seks lægesekretærer samt en sundhedsadministrativ leder, som sammen understøtter hele afdelingen. Vi hjælper hinanden på tværs af funktioner og afsnit og ser os selv som ét samlet team med fælles ansvar for opgaven. Det er derfor vigtigt, at du er fleksibel og trives med at samarbejde på tværs af afsnit og funktioner.

Derfor skal du vælge os:

Hos os får du en spændende og meningsfuld hverdag indenfor et specialiseret område af sundhedsvæsenet, hvor din indsats gør en reel forskel. Du bliver en del af et fagligt stærkt fællesskab med engagerede kolleger, hvor der er en høj grad af selvstændighed og mulighed for løbende faglig udvikling.

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er til besættelse 1. november 2026 eller snarest muligt derefter.

Arbejdstiden er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt i dagvagt, men deltid kan aftales. Ingen weekend- og helligdagsvagter og flekstid indenfor givne rammer.

Stillingen er omfattet af overenskomst for Sundhedsadministrativt personale 32.09.1.

Du skal desuden deltage i obligatoriske introduktionsdage, hvor du bliver introduceret af kolleger til Psykiatrien Region Sjælland, til afdelingens kolleger og opgaver.

Ansøgningsfrist:

Send os din ansøgning samt dokumentation for relevant uddannelse senest d. 14. september 2026.

Samtaler forventes afholdt d. 18. september 2026.

Vil du vide mere om stillingen?

Du kan læse mere om jobbet i denne artikel: På job blandt landets farligste patienter - HK

Alternativt er du også meget velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ leder Tine Hvid Birchedal på mail tsko@regionsjaelland.dk eller tlf. 2118 4953.

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Tine Birchedal
    tsko@regionsjaelland.dk
    2118 4953
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    054636
  • Quick-nr.
    495722
  • Indrykningsdato
    25-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    14-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Tine Birchedal
    tsko@regionsjaelland.dk
    2118 4953
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    054636
  • Quick-nr.
    495722
  • Indrykningsdato
    25-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    14-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling søger en engageret sekretær til sengeafsnit, P93

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Lægesekretær

Opslået
24-08-2026

Ansøgningsfrist
16-09-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Flowkoordinatorer til de nye regionale sundheds- og omsorgspladser i Sundhedsområde Øst og øerne

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Lægesekretær

Opslået
26-08-2026

Ansøgningsfrist
23-09-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator søges til Urologisk ambulatorium, Roskilde sygehus

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
Lægesekretær

Opslået
21-08-2026

Ansøgningsfrist
18-09-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Lægesekretærer/SAK søges til Ambulatoriet for Hormonsygdomme, MVH

Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse  |  Fælledvej 7, 4200 Slagelse
Lægesekretær

Opslået
20-08-2026

Ansøgningsfrist
18-09-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Lægesekretær/sundhedsadministrativkoordinator søges til fast stilling i Børne- og Ungeafdelingen

Holbæk Sygehus  |  Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Lægesekretær

Opslået
26-08-2026

Ansøgningsfrist
14-09-2026