Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Forløbskoordinator til Epilepsiklinikken – central rolle i højt specialiserede patientforløb

Vil du være med til at skabe de bedst mulige patientforløb i et højt specialiseret område?

Vi søger en engageret og initiativrig forløbskoordinator, som får en central rolle i vores epilepsikirurgiske program. Stillingen er til dig, der trives med at skabe overblik i komplekse forløb, samarbejde med mange forskellige faggrupper og samtidig har lyst til selv at præge og udvikle den måde, vi arbejder på.

Som forløbskoordinator i Epilepsiklinikken skal du være med til at sikre, at patienter, som henvises til udredning for epilepsikirurgi, får et sammenhængende, effektivt og velkoordineret forløb både før og efter operation. Epilepsikirurgiske forløb er ofte lange og komplekse og involverer mange forskellige undersøgelser, afdelinger og faggrupper. Du bliver den person, der har overblikket over det samlede forløb og er med til at sikre, at det bevæger sig fremad.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med læger, sygeplejersker, sekretærer, neuropsykologer, neurofysiologer, neurokirurger, radiologer og andre samarbejdspartnere.

Samtidig bliver du ansvarlig for koordinering og planlægning af indlæggelser i Epilepsiovervågningen (EMU).

Hvem er vi?

Vi udreder og behandler patienter med alle typer epilepsi på alle specialiseringsniveauer. Vi arbejder tværfagligt og er en del af det danske epilepsikirurgiske team, der som det eneste i Danmark varetager epilepsikirurgisk udredning på højt specialiseret niveau i samarbejde med Epilepsihospitalet Filadelfia.

Epilepsiklinikken har det overordnede faglige ansvar for video-EEG-monitoreringsenheden (EMU). Langtids-video-EEG-undersøgelser foretages i forbindelse med diagnostisk og epilepsikirurgisk udredning, herunder stereo-EEG. Afdelingen råder over fire video-EEG-senge.

Vi arbejder tæt sammen med blandt andre Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser, Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi, børne- og ungeafdelingerne på Rigshospitalet og Epilepsihospitalet Filadelfia samt flere hospitaler i resten af Danmark.

Teamet i Epilepsiklinikken består af klinikleder, oversygeplejerske, speciallæger, sygeplejersker, lægesekretærer og neuropsykologer. Vi har et højt fagligt ambitionsniveau og lægger stor vægt på tværfagligt samarbejde og på at skabe de bedst mulige forløb for vores patienter.

Hos os får du:

  • En central position i et af Danmarks mest specialiserede patientforløb
  • Et selvstændigt arbejde, hvor dit overblik og dine initiativer får direkte betydning for patienternes forløb
  • Stor mulighed for selv at præge, hvordan funktionen som forløbskoordinator skal udvikles
  • Reel indflydelse på organisering, arbejdsgange og den løbende udvikling af epilepsikirurgien
  • Et tæt samarbejde med mange forskellige faggrupper og specialer
  • Mulighed for at arbejde både med den enkelte patient og med udviklingen af de samlede processer
  • Sparring med erfarne kolleger fra alle faggrupper og tæt ledelsesmæssig sparring
  • Et fagligt ambitiøst miljø med gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Vi forestiller os, at du

er uddannet lægesekretær, sygeplejerske eller sundhedsadministrativ koordinator eller har arbejdet med den funktion. Det er en fordel, at du har erfaring med koordinering af patientforløb. Erfaring fra neurologi eller epilepsiområdet er ikke nødvendig. Den specialiserede viden har vi i teamet, og vi sørger for grundig introduktion og oplæring. Til gengæld forventer vi, at du har lyst til at lære området at kende

Du trives med at have mange samtidige opgaver og kan bevare overblikket, også når et forløb ikke går helt som planlagt.

Du er udadvendt og kommunikativ. Du skal kunne samarbejde med mange forskellige mennesker og faggrupper og være tryg ved at tage ordet på møder og konferencer, stille spørgsmål og gøre opmærksom på, når noget mangler eller kan gøres bedre.

Samtidig er du nysgerrig og udviklingsorienteret. Du har lyst til at forstå, hvorfor problemet opstår, så vi sammen kan skabe bedre arbejdsgange.

Du er desuden en erfaren bruger af Sundhedsplatformen og Officepakken og arbejder struktureret med dokumentation og administrative processer

Stillingen

er på 32 timer og vagtfri. Løn i henhold til overenskomst for sundhedsadministrativt personale 

Vil du vide mere om stillingen?

Du er velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Mette Egelund på mail mette.egelund@regionh.dk eller tlf. 2263 5628. 

Du kan også læse om afdelingen på rh.dk og følge os på    instagram: rh_hjerne_nervesygdomme

 

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Mette Egelund
    Mette.Egelund@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    270268
  • Quick-nr.
    495724
  • Indrykningsdato
    26-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Mette Egelund
    Mette.Egelund@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    270268
  • Quick-nr.
    495724
  • Indrykningsdato
    26-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2026
På baggrund af dette job