Region Nordjylland

Region Nordjylland

Hospitalsbyen 4, 9260 Gistrup

Lægesekretærer eller Sundhedsadministrative koordinatorer til Afdelingen for Diabetes & Hormonsygdomme/Steno Diabetes Center Nordjylland

Vi søger 2 lægesekretærer eller sundhedsadministrative koordinatorer til ledige stillinger fra den 1. november 2026 eller efter aftale

 

Begge stillinger er på 37 timer. Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 07.30-15.00. Der indgår ikke faste vagter i stillingerne ,men vi har en sekretær på arbejde påskelørdag, 1. maj og en dag i forbindelse med julen. Vi er 14 sekretærer, 1 ledelsessekretær og 1 studerende i sekretariatet.

Begge stillinger indeholder arbejdsopgaver, som spænder bredt primært inden for de mange ambulante funktioner, som vi har  i specialet. Typiske opgaver er skrivning, registrering af patientforløb, telefonisk kontakt med patienter og samarbejdspartnere, booking og indkaldelse af patienter, kvalitetslister, afviklingslister m.v. Du får ansvaret for flere ambulatorier i forskellige subspecialer f.eks  inden for hypofyse- og  osteoporoseområdet, men også opgaver forbundet med Steno-initiativer. Mange opgaver er vi fælles om – det kunne være afløsningen i receptionen i Diabetes-Huset. Der er også mulighed for at varetage forskellige specialist-funktioner ud fra kompetencer og ønsker.

Efter udflytningen er afdelingens funktioner spredt på flere lokationer i HBY, så vi har på daglig basis  sekretærer til at sidde andre steder end i Diabeteshuset, som er den faste base, hvor alle sekretærer har en arbejdsplads. Derfor er vi i færd med at sikre det nødvendige kendskab til disse ”udefunktioner” (sengeafsnit og subakut daghospital), så vi kan afløse hinanden ved behov f.eks. i ferieperioder og ved akut sygdom. Stillingerne vil derfor være med en afløserfunktion enten i subakut daghospital eller på vores sengeafsnit J6. Vi har etableret en  rotationsordning, hvor der fast er tilknyttet 2 sekretærer til subakut daghospital og 2 sekretærer til sengeafsnittet.  

Vi har implementeret talegenkendelse i april 2025, så skriveopgaven er ændret en del og fylder ikke så meget som tidligere, idet vi primært skriver breve, korrespondancer og visitationsnotater.

 

Det er vi stolte af

  • Vi har i 2021 vundet Idéprisen for vores ”Frit valgs ambulatorium”
  • Vi har vundet Danske Regioners pris for ”Årets borgerinddragende initiativ”, for indsatsen med at blive klogere på mennesker med diabetes

3 hurtige om afdelingen

  • Innovativ – der igangsættes løbende nye initiativer/projekter i et tæt samarbejde med Steno Diabetes Center Nordjylland
  • En spændende arbejdsplads med høj kvalitet og et stærkt tværfagligt samarbejde
  • Afdelingen har base i nye og flotte rammer i Diabetes-Huset i Hospitalsbyen

3 hurtige om os i sekretariatet

  • Uformel omgangstone
  • Engagerede og erfarne kollegaer der er klar til sparring og kollegial omsorg
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling

3 hurtige om dig

  • Uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Du er en holdspiller, der aktivt tager del i afdelingens samlede funktioner på et professionelt og fagligt højt niveau
  • Du er en god kollega, der føler medansvar for, at vi alle oplever arbejdsglæde og trives på afdelingen

 

Erfaring fra de medicinske specialer er ikke afgørende. Det vigtigste er lysten til at lære nyt samt at gå aktivt ind i varetagelsen af nuværende samt nye typer af sekretæropgaver med et positivt sind. Vi har brug for kollegaer, som byder ind med en stabil og ihærdig arbejdsindsats i et velfungerende sekretærteam.

Sekretærerne er i et tæt samarbejde med afdelingens sygeplejersker og læger en vigtig brik i koordineringen af det gode patientforløb, så det er et must, at du brænder for at levere høj kvalitet. Vi sætter patienterne i fokus og sammen med resten af afdelingen er sekretærerne med til at give patienterne en god oplevelse og et veltilrettelagt forløb. Vi har fokus på det tværfaglige samarbejde, så vi har en klar forventning om, at du har gode samarbejdsevner og viljen til at få tingene til at lykkes samt bidrager med ideer til udvikling og forbedringer.

 

Afdelingsprofil

Afdelingen for Diabetes og Hormonsygdomme er Region Nordjyllands specialafdeling for patienter med medicinske hormonsygdomme. Afdelingen arbejder i fællesskab med Steno Diabetes Center Nordjylland på at forbedre behandlingen for regionens borgere med diabetes. Afdelingen består af et sengeafsnit, ambulatorium, dagafsnit, osteoporoseklinik, subakut daghospital, laboratorium og forskningsenhed.

 

Er du nysgerrig

Så er du velkommen til at kontakte

sundhedsadministrativ chef Lene Byrresen Vestergaard på telefon 30511223 / på mail lene.vestergaard@rn.dk

Du er også meget velkommen til at kigge forbi på et uforpligtende besøg.

 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for Sundhedsadministrativt personale indgået med HK.

 

Vi holder samtaler den  21.  september 2026.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lene Byrresen Vestergaard
    lene.vestergaard@rn.dk
    30511223
  • Adresse
    Hospitalsbyen 4, 9260 Gistrup
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    144421
  • Quick-nr.
    495745
  • Indrykningsdato
    27-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hospitalsbyen 4, 9260 Gistrup
  • Kontaktperson
    Lene Byrresen Vestergaard
    lene.vestergaard@rn.dk
    30511223
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    144421
  • Quick-nr.
    495745
  • Indrykningsdato
    27-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-09-2026
På baggrund af dette job