Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordre Fasanvej 57, 2000 København

Læge søges til ph.d.-projekt: Er den psykedeliske oplevelse en forudsætning for den terapeutiske effekt af psilocybin hos patienter med alkoholafhængighed?

Vi søger en læge til et 3-årigt randomiseret klinisk ph.d.-studie, hvor det undersøges, om den psykedeliske oplevelse ved indtagelse af psilocybin er en nødvendig forudsætning for den terapeutiske effekt af psilocybin hos patienter med alkoholafhængighed. Meget tyder på, at psilocybin-terapi kan reducere alkoholforbrug, men det er fortsat uafklaret, om selve den psykedeliske oplevelse ("trippet") er en nødvendig komponent for den terapeutiske effekt, eller om effekten primært skyldes psilocybins neuroplastiske virkninger. Dette er et centralt og hidtil ubesvaret spørgsmål, som endnu ikke er blevet undersøgt i kliniske studier.
Deltagerne vil blive randomiseret til at modtage én behandling med psilocybin med fuld psykedelisk oplevelse vs psilocybin med farmakologisk dæmpet oplevelse hvorefter deres alkoholforbrug og adfærd monitoreres over en 16 ugers periode. I perioden vil deltagerne få foretaget kliniske og parakliniske undersøgelser samt MR-hjernescanninger.
Studiet er finansieret af en bevilling fra Sundhedsdonationer.

Vi tilbyder
Du vil blive en del af et levende forskningsmiljø med andre ph.d.-studerende, forskningssygeplejersker, medicinstuderende og erfarne forskere på Psykiatrisk Center København, Frederiksberg-matriklen. Vi er en erfaren gruppe forskere, som i mange år har lavet kliniske interventionsstudier indenfor alkoholafhængighed med bl.a. GLP-1, psilocybin og virtual reality.
I løbet af ph.d.-forløbet vil du opnå indgående kendskab til patienter med alkoholafhængighed, og du vil tilegne dig viden om den underliggende neurobiologi bag psykedelisk terapi samt opnå erfaring med funktionel MR-skanningsteknik. Du vil selvstændigt skulle færdiggøre forsøgsprotokollen og indhente nødvendige myndighedsgodkendelser samt efterfølgende drive rekruttering og undersøgelse af patienterne, analysere data og udarbejde videnskabelige artikler. Dette under vejledning af erfarne forskere i gruppen. Du vil skulle stå for den daglige drift af projektet. Ph.d.-forløbet kan indeholde et studieophold hos samarbejdspartnere ved en international forskningsinstitution.

Hvem søger vi?
Da studiet involverer rekruttering og undersøgelse af patienter diagnosticeret med alkoholafhængighed samt overvågning under psilocybinsessioner, er psykiatrisk erfaring en fordel. Derudover søger vi én, som evner og trives med selvstændigt arbejde samt værdsætter en god kop kaffe, faglige diskussioner og en social arbejdsplads.

Vi ser også gerne;
•    At du er indstillet på, at kliniske studier med psykedelisk terapi kræver daglig tilstedeværelse, også under længerevarende doseringssessioner.
•    At du arbejder struktureret og organiseret.
•    At du tilgår projektet med energi og engagement.
•    At du har interesse for forskning og nytænkning.

Ansøgningsprocedure
Du bedes sende din motiverede ansøgning, samt CV med oplysninger om uddannelse, eksamenskarakter, hidtidige ansættelser, evt. tidligere forskningserfaring og publikationer og andre kvalifikationer.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til hovedvejleder professor, overlæge, dr.med. Anders Fink-Jensen (anders.fink-jensen@regionh.dk), 22755843 eller medvejleder læge og postdoc Mathias Ebbesen Jensen (mathias.ebbesen.jensen.01@regionh.dk), 29100115.
Stillingen ønskes besat fra 1 oktober 2026 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger - 33.06.1, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Ansøgningsfristen er 10. september 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 29. september 2026. 

Om Psykiatrisk Center København (PCK)
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.
Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.
Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Mathias Ebbesen Jensen
    mathias.ebbesen.jensen.01@regionh.dk
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 København
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    270301
  • Quick-nr.
    495798
  • Indrykningsdato
    27-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 København
  • Kontaktperson
    Mathias Ebbesen Jensen
    mathias.ebbesen.jensen.01@regionh.dk
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    270301
  • Quick-nr.
    495798
  • Indrykningsdato
    27-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-09-2026
På baggrund af dette job