Region Midtjylland

Psykiatri Læger

Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens

2 introduktionslæger til Regionshospitalet Horsens, Psykiatri

Vi søger to yngre læger, der har lyst at prøve kræfter med psykiatrien i en I-stilling. Stillingerne er med opstart 1. november 2026.

Hvorfor skal du vælge vores afdeling? 

  • Vi er en lille afdeling, hvor du får set alle patientkategorier. Du får kendskab til psykofarmakologisk behandling, miljøterapeutisk tilgang og neuroaffektiv udviklingspsykologi
  • Du får indblik i og bidrager til struktureret kvalitetsudvikling samt nedbringelse af tvang
  • Du bliver en del af et dynamisk undervisnings– og læringsmiljø
  • Du får mulighed for at få egne superviserede patientforløb
  • Vi hjælper hinanden med at løse opgaver og giver patienter de bedst mulige forløb
  • Gode fysiske rammer og et godt vagtværelse
  • Du vil modtage et dækkende introduktionsprogram til arbejdsopgaver og til huset

Du indgår i forvagtslaget med nat- og weekendvagter (8.00-16.15 samt 15.45-8.45). Normal arbejdstid er 8.00-15.24.

Undervisning og uddannelse er vigtig - både for dig og for os
Derfor har vi undervisning hver onsdag fra kl. 13–15, hvor der vil indimellem være klinikker med patientdeltagelse. Èn gang om måneden har vi desuden PSE-klinik med henblik på oplæring i struktureret klinisk interview og diagnostisering.

Der er mulighed for deltagelse i introduktionskursus i psykiatri. Du kan i forbindelse med introduktionsstillingen påbegynde den psykoterapeutiske grunduddannelse, dels via psykoterapeutiske patientforløb med tilbud om enten psykodynamisk eller kognitiv supervision, og dels via deltagelse i teoretisk psykoterapeutisk grundkursus.

Vi har en forventning om, at du:

  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er god til at samarbejde på tværs af faggrupper
  • Vil bidrage til afdelingens undervisningsmiljø
  • Har en respektfuld kommunikation til både patienter, pårørende og kollegaer
  • Er indstillet på at bidrage positivt til afdelingens udvikling og miljø
  • Er nysgerrig 

Hvem er vi?
I Psykiatri i Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i 3 klinikker, mens vores 3 sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier.

Du kan læse mere om vores afdeling her

I-stillingerne er på 37 timer pr. uge og er til besættelse 1. november 2026 eller efter aftale og løber 1 år.

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Tillige ydes et årligt psykiatritillæg på kr. 18.000 (2018 niveau) jf. lokalaftalen mellem YL og Psykiatri og Social, Region Midtjylland.

Du kan søge jobbet senest den 17. september 2026.

Samtaler afholdes den 22. september 2026.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Lene Høgh
    LEEHOE@rm.dk
    78475001
  • Adresse
    Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    66416
  • Quick-nr.
    495833
  • Indrykningsdato
    28-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Lene Høgh
    LEEHOE@rm.dk
    78475001
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    66416
  • Quick-nr.
    495833
  • Indrykningsdato
    28-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Uklassificerede reservelæger – Psykiatri, Regionshospitalet Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
Læge  |  Psykiatri

Opslået
10-08-2026

Ansøgningsfrist
07-09-2026