Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Yngre læge til Psykiatrisk Område i Grønland, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk
Har du mod på mindst 6 måneders uklassificeret ansættelse i psykiatrien på Dr. Ingrids Hospital, i Nuuk, Grønland?
Som psykiatrisk læge i Nuuk har du et meningsfuldt arbejde, hvor du kan gøre en synlig forskel for dine patienter. Du følger dine egne patienter gennem deres behandlingsforløb, hvilket giver god mulighed for at vurdere behandlingseffekt og for at skabe relation til den enkelte patient. Hos os vil du opleve et tæt personligt samarbejde med mange personalegrupper og en stor fællesskabsfølelse, både professionelt og socialt.
Da vi som afdeling varetager al psykiatrisk behandling i Grønland kan du her tilegne dig en bred vifte af psykiatriske kompetencer, og mulighederne for bed-side-supervision er gode. Stillingen er særligt relevant for dig med erfaring fra voksen eller børne- og ungdomspsykiatri, men vi modtager også gerne en ansøgning fra dig uden psykiatrisk erfaring. I vagterne modtager vi både børn og voksne, men der er også mulighed for at få ambulant erfaring med børne- og ungdomspsykiatri, hvis du har særlig interesse for dette.
Psykiatrisk Område består af sengeafdelingen A1 (12 sengepladser, heraf tre i et skærmet afsnit) og psykiatrisk ambulatorium
Hvad kan du forvente?
Som yngre læge i Psykiatrisk Område har du funktioner på afdelingen, i psykiatrisk ambulatorium og indgår i forvagtslaget. På afdelingen er du kontaktlæge og går stuegang på dine egne patienter i samarbejde med øvrige læger og varetager udredning og behandling. Ambulant ser du patienter tilknyttet distriktspsykiatrien eller alment psykiatrisk ambulatorium bl.a. med telepsykiatriske konsultationer med patienter fra kysten.
Du vil være forvagt i et 3-5 skiftet rul, hvor der altid er mulighed for supervision af bagvagt.
Forvagten har tilkaldevagt fra hjemmet med en gennemsnitlig vagtbelastning efter normalt dagarbejde på 3 timer. Vi har op til 7 indlæggelser per uge, heraf er de fleste i dagstid. Der er et tæt samarbejde med speciallægerne med tid afsat til faglig sparring hver dag og god mulighed for personlig feedback.
Denne struktur tillader også at man som læge i trygge rammer kan få et stort ansvar for det enkelte patientforløb. Psykiatrisk Område er godkendt som uddannelsesafdeling hoveduddannelse i Almen Medicin.
Du vil aldrig være alene hos os, da vi har en god kollegial holdånd i psykiatrien og har samarbejdsaftaler med specialister i Danmark.
Hos os får du enestående muligheder for faglig udvikling specielt indenfor psykoseproblematik, suicidologi, traumatologi og det transkulturelle felt. Du kan også blive tilknyttet forskning indenfor disse emner ved interesse.
Du kan læse mere om livet som yngre læge på psykiatrisk afdeling i Nuuk på yngrelaegelivs’s instagram:
https://www.instagram.com/s/aGlnaGxpZ2h0OjE3OTA0NDIzNDUwMTY4NjY0?story_media_id=3630796276283607438_21020962307&igsh=aWJxbWMxa2dpeGRk&igsi=aWJxbWMxa2dpeGRk
Hvad forventer vi af dig?
Det er et krav, at du har dansk autorisation til selvstændigt virke. Præ-KBU læger kan i særlige tilfælde tilbydes ansættelse.
Derudover forventes det, at du har mod på faglig udvikling og tæt samarbejde med andre faggrupper. Du besidder et godt overblik og har gode samarbejdsevner, og du er robust og omstillingsparat.
Hvem er du?
Vi søger yngre læger, der kan kombinere lægefaglighed med lyst til at arbejde i psykiatrien i Nuuk, hvor der er mange forskellige patienter og mange spændende arbejdsopgaver. Du skal kunne bevare overblikket og være fleksibel, da det lægelige udfordres indenfor et bredt felt af diagnoser og samarbejde med flere faggrupper, samarbejdspartnere og en hverdag med akutte og logistiske problemstillinger.
Nuuk
Nuuk er storby og natur samlet ét sted. Her er mange kulturelle og kulinariske oplevelser, og du er hurtigt ude i fjeldet eller inde i fjorden. Om sommeren er der solskin om natten og hvaler i Nuukfjorden, og i vintermånederne er nordlys en del af din hverdag, ligesom du kan stå på både langrend- og alpinski på byens løjper.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk
Startdato: D. 1. november 2026, D. 1. december 2026, D. 1. januar 2027 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 15. oktober 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Vi kan tilbyde yngre læger minimum 6 måneders ansættelse, men du er velkommen til at søge for perioder kortere end dette.
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Astrid Mikkelsen, email: ASMI@PEQQIK.GL
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Det Grønlandske Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Rekrutterings afdelingen
rekruttering@peqqik.gl - Stillingstype
Læge, Reservelæge, Speciallæge - Speciale
Almen medicin & Psykiatri & Speciallæge - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Quick-nr.
495836 - Indrykningsdato
28-08-2026 -
Ansøgningsfrist
15-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Det Grønlandske Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Rekrutterings afdelingen
rekruttering@peqqik.gl - Stillingstype
Læge & Reservelæge & Speciallæge - Speciale
Almen medicin & Psykiatri & Speciallæge - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Quick-nr.
495836 - Indrykningsdato
28-08-2026 -
Ansøgningsfrist
15-10-2026
Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Speciallæger eller læger med større klinisk erfaring søges
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Læge & Speciallæge | Almen medicinOpslået
21-08-2026Ansøgningsfrist
30-09-2026 -
Læger eller speciallæger søges til vikariat i Regionssygehus Qaqortoq
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Læge & Speciallæge | SpeciallægeOpslået
17-08-2026Ansøgningsfrist
30-10-2026 -
Læger eller speciallæger søges til 2027 til Regionssygehuset i Qaqortoq
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Læge & Speciallæge | Almen medicin & Akutmedicin & SpeciallægeOpslået
17-08-2026Ansøgningsfrist
31-12-2026 -
Overlæger søges til Medicinsk Afdeling, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Læge & Speciallæge | Almen medicin & SpeciallægeOpslået
27-08-2026Ansøgningsfrist
19-10-2026 -
Speciallæger i almen medicin søges til Nuuk
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Læge & Speciallæge | Almen medicinOpslået
17-08-2026Ansøgningsfrist
30-10-2026