Region Sjælland
Fælledvej 11, 4200 Slagelse
Ergoterapeut til håndterapien vikariat
Ergoterapeut vikariat
Slagelse sygehus
Brænder du for at blive en del af et fagligt stærkt team, så er denne stilling måske noget for dig?
Da vi har fået tilført puljemidler søger Ergoterapien på Slagelse Sygehus en ergoterapeut i vikariat på 37 timer/uge pr. 15.september (eller snarest derefter) til 31/12 2026 med mulighed for forlængelse.
Dine nye kolleger
Du vil møde 14 engagerede ergoterapeuter – heraf en overergoterapeut, 3 specialeansvarlige ergoterapeuter, samt en klinisk underviser. Der udover én lægesekretær.
Som ergoterapeut vil du udføre ambulant specialiseret genoptræning af håndkirurgiske patienter. Dine patienter kommer med frakturer i hånd, underarm og albue, senelæsioner, klem- og nerveskader, amputationer og andre komplicerede håndskader.
På en travl dag er det vigtigt, at du er forandringsparat og kan bevare overblikket – også når dagens bookinger akut må ændres. Du arbejder præcist og effektivt i din dokumentation og har lyst til at arbejde med videreudvikling af specialet.
Vi anvender systematisk kompetenceudvikling i form af skillsstations og kompetencekort.
Dine primære arbejdsopgaver vil være
- Vurdering af skadens omfang og træningspotentialet
- Genoptræning af de tabte funktioner
- Aktivitetsafprøvninger
- Vurdering af behov for genoptræning efter afslutning på sygehuset
- Udlevering af træningsprogrammer
Vi arbejder blandt andet med at udvikle:
- Kompetenceprofiler for alle medarbejdere
- Det gode patientforløb
- Skillstations som kompetenceudvikling for alle medarbejdere
For at du kan lykkedes i stillingen forventes du at:
- Være professionel og fagligt dygtig ergoterapeut
- Have interesse eller erfaring med at arbejde med håndkirurgi
- Have lyst til at arbejde med akutte patienter
- Bidrage til et godt arbejdsfællesskab og arbejdsmiljø
- Være grundlæggende positiv, og se muligheder frem for begrænsninger
- Trives i en uforudsigelig hverdag
- Reflektere over egen praksis, og ønske at udvikle personlige og faglige kompetencer
- Have gode kommunikationsevner
- Have gode samarbejdsevner – og være en teamplayer
Vi tilbyder en arbejdsplads med
- Grundig introduktion til din nye arbejdsplads og arbejdsopgaver
- Et godt arbejdsmiljø baseret på respekt for hinanden og hjælpsomhed på tværs af ergoterapien
- Engageret og fagligt dygtige kollegaer
- Faglig sparring med kollegaer
- Faglig udvikling
- Høj grad af tværfagligt samarbejde især med håndkirurger
- Stor selvstændighed i forhold til opgaveløsning
- Mulighed for at give erfaring videre ergoterapeutstuderende fra ABSALON i Næstved
Din arbejdstid er i tidsrummet fra kl. 8 – 15 og en enkelt dag om ugen til kl. 17. Der er ikke weekendvagter i denne stilling.
Trives du i et miljø med fokus på høj faglighed og god trivsel?
”Vi er en dynamisk gruppe på 4 ergoterapeuter, som finder det spændende og udviklende at arbejde med nye operationsformer og træningsmetoder som f.eks. tidlig mobilisering, ledmobilisering, akupunktur, GMI og ultralydsscanning. Vi samarbejder og sparrer med hinanden, og har et tæt og ligeværdigt samarbejde med håndkirurgerne. Vores arbejdsdag er meget varieret og vi har stor medindflydelse på planlægningen – ligesom god trivsel og humor er i fokus hver dag”
Din nye arbejdsplads
Ergoterapien på Slagelse Sygehus er en del af afdeling Medicin 3 Fysio- og Ergoterapi, Midt og vestsjællands hospital – og arbejder kontinuerligt med forbedringer og kvalitet hver dag.
Link til vores brandingvideo Fysergo-brand
Vil du vide mere?
Funktionsbeskrivelse og yderligere oplysninger om stillingen kan du få ved at henvende dig til overergoterapeut Trine Nielsen på telefon 51 58 10 92 eller specialeansvarlig ergoterapeut Tine Drejer Christensen på telefon 58 55 96 26.
Vil du være vores ny kollega?
Send din ansøgning med dit eksamensbevis samt andre relevante bilag senest den 6. september 2026. Den korte ansøgningsfrist skyldes vikariatets længde og at puljemidlerne skal anvendes inden årets udgang.
Samtaler forventes afholdt i uge 37.
Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse -
Kontaktperson
Pia Keinicke
pvk@regionsjaelland.dk
58559625 - Adresse
Fælledvej 11, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
054791 - Quick-nr.
495851 - Indrykningsdato
28-08-2026 -
Ansøgningsfrist
06-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse - Adresse
Fælledvej 11, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Pia Keinicke
pvk@regionsjaelland.dk
58559625 - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
054791 - Quick-nr.
495851 - Indrykningsdato
28-08-2026 -
Ansøgningsfrist
06-09-2026