Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C
Medarbejder til donortapning og patientaferese
Klinisk Immunologisk Afdeling søger en sundhedsfaglig medarbejder til en fast stilling pr. 1. november 2026 eller efter aftale. Stillingen er delt mellem donortapning på Stærmosegårdsvej 6 og patientaferese på J.B. Winsløws Vej 4.
Vi søger dig, der trives med ansvar, kan arbejde selvstændigt og bevare roen, når det går stærkt, og der skal træffes beslutninger.
Dine opgaver – donortapning (Stærmosegårdsvej 6)
Du bliver en del af donortapningen, hvor du vil arbejde med at
-
udføre plasmaferese af bloddonorer
-
foretage fuldblodstapning af bloddonorer
-
tage blodprøver på bloddonorer
-
indfryse plasma
-
varetage uddelegerede ansvarsområder i relation til daglig drift
I donortapningen vil dit fokus være på at give donorer en oplevelse af at være velkomne og værdifulde. Opgaverne kræver, at du arbejder struktureret, har overblik og selvstændigt finder løsninger i dagligdagen, samtidig med at du sikrer en tryg oplevelse for donorerne.
Dine opgaver – patientaferese (J.B. Winsløws Vej 4)
I patientaferese vil du arbejde med:
-
terapeutisk aferese af patienter
-
stamcellehøst af patienter med behov for autolog stamcelletransplantation
-
leukaferese (med henblik på CAR-T behandling eller fotoferese)
Terapeutisk aferese er selektiv fjernelse af plasma, leukocytter eller erytrocytter fra patienter med akut sygdom. De fjernede komponenter erstattes som oftest af tilsvarende blodkomponenter eller human albumin. Behandlingerne foregår på patienternes stamafdeling, og udføres enten via perifere venekatetre, som anlægges ultralydsvejledt, eller via centralt venekateter.
I patientaferesen skal du sikre en professionel behandling af vores patienter. Opgaverne forudsætter, at du kan bevare roen i komplekse situationer, er løsningsorienteret og kan træffe fagligt begrundede beslutninger i tæt samarbejde med den ansvarlige læge og det øvrige team.
Arbejdstid
Stærmosegårdsvej 6 – donortapning
Arbejdet udføres i tidsrummet kl. 7.00–20.00 på hverdage og kl. 8.00–17.00 i weekender og på helligdage, typisk i vagter af 8–9 timer.
J.B. Winsløws Vej 4 – patientaferese
Arbejdet udføres i tidsrummet kl. 7.00–20.00 alle ugens dage.
Der vil forekomme rådighedsvagter fra bolig i forlængelse af dagvagt mandag–fredag samt rådighedsvagter fra bolig lørdag, søndag og helligdage kl. 8.00–20.00.
Fleksibilitet i forhold til vagter og opgaver er nødvendig, og vi lægger vægt på, at du selvstændigt kan planlægge og prioritere dine opgaver inden for de rammer, der er aftalt.
Vi ser gerne, at du
-
har en sundhedsfaglig uddannelse, fx bioanalytiker, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller redder
-
har erfaring med blodprøvetagning og gerne kendskab til tapning af blodkomponenter
-
kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og træffe beslutninger i samråd med læge
-
er løsningsorienteret og har fokus på, hvad der kan lade sig gøre inden for de faglige og sikkerhedsmæssige rammer
-
bevarer roen og overblikket, når der er travlt eller opstår uforudsete situationer
-
har gode samarbejdsevner og kommunikerer tydeligt med både donorer, patienter og kolleger
-
er serviceorienteret, så donorer og patienter altid mødes med venlighed, respekt og imødekommenhed
-
har et godt humør og bidrager positivt til arbejdsmiljøet
-
er fleksibel i forhold til både arbejdstider og skift mellem opgaver og lokationer
-
trives i mindre teams og i begrænsede fysiske rammer
Vi tilbyder
-
en grundig teoretisk og praktisk oplæring i donortapning og patientaferese
-
en attraktiv arbejdsplads med mulighed for både faglig og personlig udvikling
-
et team, hvor kvalitet, ansvarlighed, overblik, fleksibilitet, samarbejde, kommunikation, nysgerrighed og godt humør vægtes højt
-
et højt fagligt niveau og tæt samarbejde med erfarne kolleger og læger
-
engagerede kolleger, der hjælper hinanden og værdsætter selvstændighed og initiativ
Om Klinisk Immunologisk Afdeling
Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA) er Region Syddanmarks eneste specialafdeling i klinisk immunologi med højtspecialiserede funktioner. Specialet omfatter blodbanksvirksomhed, transfusionsmedicin, celle-/vævsbankvirksomhed, transplantationsmedicin, diagnostisk immunologi og produktion af Substances of Human Origin (SoHO), herunder råvarer til lægemiddelindustrien.
KIA har et stort analyseprogram til diagnostiske formål for afdelinger på OUH, andre sygehuse og primærsektoren. Afdelingen har et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø og beskæftiger mange faggrupper, bl.a. læger, bioanalytikere, laboranter, ambulancebehandlere, medicinstuderende, sekretærer, sygeplejersker og cand.scient’er.
Donortapningen på Stærmosegårdsvej, i Svendborg og i Kolding er en del af Produktionslinjen med ca. 60 medarbejdere. Afsnittene ledes af 3 overbioanalytikere og 2 overlæger. I donortapningen på Stærmosegårdsvej fuldblodstappes ca. 4.500 donorer årligt, og der udføres ca. 40.000 plasmafereser. I Svendborg udføres ca. 7.000 plasmafereser årligt. I Kolding planlægges ca. 25.000 plasmafereser årligt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af Sundhedskartellet – Overenskomst 32.17.1. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.
Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Overbioanalytiker Lene Dybendal Hald Andersen, tlf. 65 41 47 38.
Ansættelsessamtaler
Ansættelsessamtaler afholdes på Stærmosegårdsvej d.17. september 2026
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Berit Antonsen
Berit.Antonsen@rsyd.dk
21811519 - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
236876 - Quick-nr.
495872 - Indrykningsdato
28-08-2026 -
Ansøgningsfrist
13-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Berit Antonsen
Berit.Antonsen@rsyd.dk
21811519 - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
236876 - Quick-nr.
495872 - Indrykningsdato
28-08-2026 -
Ansøgningsfrist
13-09-2026
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Har du lyst til at arbejde med blodprøvetagning og EKG sammen med engagerede kolleger?
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
BioanalytikerOpslået
06-08-2026Ansøgningsfrist
09-09-2026 -
Medarbejder til fraktionering og fremstilling af blodkomponenter
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C
BioanalytikerOpslået
28-08-2026Ansøgningsfrist
13-09-2026 -
Bioanalytiker til Autoimmunlaboratoriet
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C
BioanalytikerOpslået
28-08-2026Ansøgningsfrist
15-09-2026 -
Bioanalytiker/laborant ved Klinisk Genetisk Afdeling, OUH
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
BioanalytikerOpslået
06-08-2026Ansøgningsfrist
28-08-2026 -
Medarbejdere til donortapning i Odense
OUH Stærmosegårdsvej | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C
BioanalytikerOpslået
28-08-2026Ansøgningsfrist
13-09-2026