Region Midtjylland

Psyk Psykiatrisk Klinik Djursland

Hovedgaden 61-63, 8410 Rønde, Danmark, 8410 Rønde

Overlæge/ Speciallæge i Psykiatri søges til nyoprettet stilling i Psykiatrisk Klinik Djursland (PKD), Regionshospitalet Randers - Psykiatrien

 

Titel: Et billede, der indeholder tekst, tøj, menneske, Ansigt

Indhold genereret af kunstig intelligens kan være forkert.

Kom og bliv gammel, eller bare lidt ældre og mere livsklog i en rigtig distriktspsykiatrisk klinik, der netop har rundet det skarpe hjørne med 40 år på bagen.

Stillingen er ledig til besættelse pr. 01.11.2026 eller efter aftale.

Du kan søge, hvad enten du ønsker ansættelse som overlæge eller som speciallæge.

I denne stilling får du funktion i vores nyoprettede Botilbudsteam og vores nyoprettede subakutte team, hvorfor du også vil få en del indflydelse på organiseringen i tæt samarbejde med de 2 teamkoordinatorer.

Botilbudsteam´et vil her i opstartsfasen have rigtig meget fokus på de svært selvskadende patienter.

Du får i denne stilling også en tovholderfunktion i vores udredningsfunktion, som varetages af kvalificeret personale på tværs af alle vores teams, incl. de andre overlæger.

I PKD behandler vi nemlig patienter i hovedfunktion indenfor de fleste diagnosegrupper, herunder psykoselidelser, affektive sindslidelser, angst, OCD, PTSD, misbrug, personlighedsforstyrrelser og ADHD.

Vi har også meget udredningsaktivitet, og man skal således også have et klinisk blik for ex. organiske lidelser og udviklingsforstyrrelser.

PKD er beliggende i Rønde og betjener Nord- og Syddjurs Kommuner, svarende til et befolkningsgrundlag på ca. 80.000 borgere.  Vores ADHD-team, angst, OCD og PTSD-team, samt det nye Botilbudsteam dækker hele Kronjylland, d.v.s. også Randers og Faurskov kommuner. 

Vi tilbyder:

- Et dagligt arbejde, der består af udredning, behandling, vejledning af andre faggrupper, samt visitering til relevante behandlingstilbud. Alt sammen med en tværfaglig tilgang.

- Organisatoriske opgaver, herunder kvalitetssikring og faglige udviklingsprojekter. 

- Mulighed for deltagelse i psykoterapeutisk behandling, hvis dette har interesse.

- En forventning om aktiv efteruddannelse tilpasset klinikkens faglige behov.

- Indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse.

- Gratis parkering. Frokoststue med udsigt udover Århus Bugt.

- Et godt arbejdsmiljø i gode rammer, med eget kontor.

- 37 søde kollegaer, herunder 3 andre overlæger, yngre læger, sygeplejersker, sekretærer, 

  plejer, psykologer og ergoterapeut.

- Ture til Grenå, hvor du ser patienter på vores kontorer på det gamle sygehus, månedlige besøg på de større bosteder på Djursland, hjemmebesøg hvis indiceret, og da du skal være en del af botilbudsteam´et, 1- 2 arbejdsdage om ugen i Randers.

Vi er en del af Regionshospitalet Randers - Psykiatrien, og har derfor et tæt samarbejde med de 3 sengeafsnit og den ambulante klinik i Randers.

En overlæge vil indgå i overlæge-bagvagtslaget på Psykiatrisk afdeling i Randers. Bagvagterne er beredskabsvagter uden tilstedeværelse. 

Speciallægen vil indgå i speciallæge-bagvagtslaget med tilstedeværelse i Randers i dagtiden.

Der vil være oplæring. 

Overlægen refererer ledelsesmæssigt til funktionsledelsen i PKD, som består af ledende overlæge Søren Mikkelsen og oversygeplejerske Nana Steensgaard, samt til cheflæge Inger Brødsgaard.

Der er ved at blive forfattet funktionsbeskrivelse, og du vil kunne få indflydelse på den endelige udformning af denne.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er en fuldtidsstilling.

For yderligere oplysninger kan ledende overlæge Søren Mikkelsen kontaktes på arbejdsmobil 2369 9082, eller somikk@mail.rm

Om Regionshospitalet Randers, Psykiatri 
  
Regionshospitalet Randers, Psykiatri har ansvaret for den almene psykiatriske behandling i Randers, Favrskov samt Nord- og Syddjurs Kommuner med et befolkningsunderlag på ca. 226.000 borgere. Afdelingen består af tre sengeafsnit og to ambulante klinikker. 
  
 Vil du vide mere: Psykiatri - Regionshospitalet Randers   

Der er ansøgningsfrist onsdag den 16. September 2026

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt mandag den 21. september 2026 over middag.

CV skal vedlægges ansøgningen og det skal være struktureret efter de 7 lægeroller.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Søren Johan Mikkelsen
    Soeren.Mikkelsen@psykiatrien.rm.dk
    +4578475512
  • Adresse
    Hovedgaden 61-63, 8410 Rønde, Danmark, 8410 Rønde
  • Stillingstype
    Overlæge, Speciallæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    66430
  • Quick-nr.
    495884
  • Indrykningsdato
    28-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Hovedgaden 61-63, 8410 Rønde, Danmark, 8410 Rønde
  • Kontaktperson
    Søren Johan Mikkelsen
    Soeren.Mikkelsen@psykiatrien.rm.dk
    +4578475512
  • Stillingstype
    Overlæge & Speciallæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    66430
  • Quick-nr.
    495884
  • Indrykningsdato
    28-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Overlæge til Team for Retspsykiatri, Klinik 1, Psykiatri, Regionshospitalet Horsens

Regionshospitalet Horsens  |  Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
26-08-2026

Ansøgningsfrist
21-09-2026