Bedøvelse
Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
Anæstesisygeplejerske - se lige her Regionshospitalet Randers, søger anæstesisygeplejerske til en fast stilling fra d. 01.11.2026 eller efter aftale
Hvem er vi?
Vi er et fantastisk team bestående en bred kollegagruppe på 33 anæstesisygeplejersker, 7 anæstesikursister samt 1 serviceassistent. Vi arbejder i en uforudsigelig, udfordrende og afvekslende hverdag, med stor bredde og variation inden for den anæstesiologiske sygepleje. Vores ambitionsniveau er højt; vi ønsker på alle måder at gøre det godt - både for vores patienter og for hinanden.
Vores systematiske arbejde med kompetencevedligeholdelse – og udvikling, vores gode arbejdsmiljø / trivsel samt fokus på det tværfaglige samarbejde, understøtter vores ønske om at yde patienten den bedste pleje og behandling. Sygeplejen i vores afsnit er synlig med fokus både på den individuelle sygepleje – hvor vi engageret og respektfuldt kommer patienten i møde – og med fokus på den faglige kvalitet og patientsikkerheden.
Vi arbejder i 2-holdskift både på hverdage og i weekender - med rådighedsvagt fra vagtværelse.
På 12 uger har vi på hverdage gennemsnitlig 5 tilstedeværelsevagter med efterfølgende rådighed fra vagtværelse, og ca 2 -3 aftenvagter, samt ca. 5 -6 weekenddage
Afsnit for bedøvelse er hjemhørende på den centrale operationsgang og yder anæstesi og anæstesiassistance til børn og voksne; både elektive og akutte procedurer. Aktuelt indgår vi desuden i et tæt samarbejde med vores dagkirurgiske afsnit, hvor vi dækker 1-2 lejer dagligt.
Vi dækker følgende specialer:
- Abdominal kirurgi
- Ortopædkirurgi
- Gynækologi og obstetrik
- Øre/næse/halskirurgi
- Tandbehandlinger
- Anæstesier på vores dagkirurgiske afsnit
Derudover varetager vi anæstesiologisk assistance til:
- ECT behandlinger
- DC – konverteringer
- Traume modtagelse/behandling
- Akutmedicinsk kald
- Akut dårlig barn
- Interne transporter
- Hjertestop internt på Regionshospitalet Randers.
Har du lyst til:
- At favne bredt inden for den anæstesiologiske sygepleje og yde anæstesiologisk sygepleje til både børn og voksne?
- At yde anæstesiologisk sygepleje til elektive og akutte patienter med både enkle og mere komplekse problemstillinger?
- At indgå i og aktivt medvirke til at styrke et tæt og udviklingsorienteret samarbejde med dine nærmeste samarbejdspartnere?
- Aktivt og positivt at bidrage til et stærkt og konstruktivt tværfagligt teamsamarbejde?
- At arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med sygeplejekollegaer, anæstesiologer og øvrige tværfaglige samarbejdspartnere i hele huset?
- Anæstesi på et Regionshospital i en dejlig, faglig stærk og engageret personalegruppe?
- At være del af en personalegruppe hvor forandringer og udvikling er et vilkår, og hvor vi i høj grad deler viden/erfaringer og sparrer med hinanden?
Vi tilbyder dig
- Et individuelt tilpasset introduktions- og oplæringsprogram
- Et afvekslende job i en dynamisk hverdag med stærkt fokus på nytænkning/forbedringer herunder udvikling af vores patientforløb og af anæstesisygeplejen, med stor vilje til og interesse for at lære nyt.
- Et afsnit hvor vi prioriterer at øve os i uventede og vanskelige opgaver. Vi praktiserer i stor udstrækning simulations - og team træning af forskellig art.
- Vi tilstræber skemalagt undervisning /faglige 20 min 2 gange om ugen og vi afholder bla. 2 årlige fagdage.
- En afdeling, hvor uddannelse er en del af vores hverdag. Vi uddanner anæstesikursister, sygeplejestuderende, introlæger og hoveduddannelseslæger samt ambulancereddere, hvor vi er kendt for at have et godt og trygt læringsmiljø
- Vi tilbyder en arbejdsplads hvor rummelighed og forskellighed ses som en styrke. Hensyn til den enkelte bliver prioriteret højt, og hvor dette samtidig skal balanceres med hensynet til fællesskabet.
- Et godt og respektfuldt mono- og tværfagligt teamsamarbejde i et godt og positivt arbejdsmiljø, hvor vi altid tilstræber at "spille hinanden gode", hvor vi frit og tillidsfuldt kan tale åbent - også om det, som kan være svært.
- Mulighed for at påtage dig et nøglefunktionsområde alene eller sammen med andre kollegaer
- Indflydelse på din arbejdsplan – vi har ønskeplan og prioriterer højt, at arbejdsliv og familieliv harmonerer for den enkelte.
Vi forventer af dig
- At du er specialuddannet anæstesisygeplejerske.
- Du har gode samarbejdsevner og er indstillet på aktivt at bidrage konstruktivt til samarbejdet, tvær- som monofagligt
- At det er naturligt for dig at tage medansvar, aktivt at engagere dig i udviklingen/vidensdelingen i afdelingen, og at du er fagligt engageret og reflekterende
- At du, som en del af vores team, vil bidrage positivt til vores feedbackkultur, hvor vidensdeling, åben dialog og interkollegial sparring er i højsæde
- En kollega som forstår betydningen af at være fleksibel, og er i standtil at acceptere en arbejdsdag med travlhed, omskiftelighed og uforudsigelig
- At du forstår vigtigheden af at være mødestabil.
- At du aktivt med humor og anerkendende tilgang vil bidrage til den gode stemning og arbejdsmiljø, vi allerede har bla. ved at kunne tage tingene "oppe fra og ned"
- Du er opmærksom på og bevidst om din egen adfærds betydning for et velfungerende arbejds- og læringsmiljø
Yderligere oplysninger:
Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte
Oversygeplejerske Annette Johnsen tlf.: 78 42 05 51
Ansøgningsfrist d. 20.09.2026
Ansættelsessamtaler afholdes d. 24.09. 2026
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers -
Kontaktperson
Annette Johnsen
annejohn@rm.dk
78420551 - Adresse
Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialuddannelse - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
66440 - Quick-nr.
495926 - Indrykningsdato
31-08-2026 -
Ansøgningsfrist
20-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers - Adresse
Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ -
Kontaktperson
Annette Johnsen
annejohn@rm.dk
78420551 - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialuddannelse - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
66440 - Quick-nr.
495926 - Indrykningsdato
31-08-2026 -
Ansøgningsfrist
20-09-2026