Region Sjælland
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Kursister til Intensiv Uddannelsen, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Er du sygeplejerske og motiveret for at specialisere dig inden for intensiv sygepleje? Så har du nu muligheden for at blive en del af Roskilde Intensiv, hvor vi søger en kursist til intensiv specialuddannelse.
Om Intensiv afsnit, Roskilde
På Intensiv Afsnit i Roskilde behandler vi kritisk syge patienter og fungerer som en almen intensivafdeling. Vi modtager patienter fra en bred vifte af specialer, herunder neurologi, kardiologi, urologi og andre medicinske specialer.
Afsnittet råder over 6 intensivpladser og består af en tværfaglig personalegruppe. Herunder sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger samt sekretærer. Vi har et tæt samarbejde med fysioterapeuter, ergoterapeuter, service samt de tilknyttede specialer. Mere end 70 % af vores sygeplejersker er specialuddannede i intensiv sygepleje.
Vi er en engageret og motiveret personalegruppe med stor spredning i både alder og erfaring. Balancen mellem arbejdsliv og privatliv prioriteres højt, og du får betydelig indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen via KMD Opus vagtplan.
Der tilbydes mulighed for:
- 8-timers arbejdsweekend hver 3. weekend mod præstation af 24 ekstra weekendtimer pr. halve år, eller
- 12-timers arbejdsweekend hver 4. weekend
- mod præstation af 24 ekstra weekendtimer pr. halve år
Intensiv Afsnit Roskilde, er en del af Intensivafsnit på Sjællands Universitetshospital, som også omfatter intensivafsnittet i Køge. Afsnittene har fælles ledelse bestående af én Chefsygeplejerske og én Cheflæge. Afsnittene er planlagt til at fusionere til et samlet afsnit på det nye supersygehus i Køge, med indflytning primo 2028. Vi har allerede et stærkt samarbejde på tværs, hvor vi blandt andet arbejder i fælles arbejdsgrupper.
Dine kommende kollegaer fortæller:
Et sted med højt til loftet, hvor der er plads til at lære, spørge og være nysgerrig.
Vi hjælper hinanden og bruger aktivt hinandens faglige kompetencer. Du står aldrig alene.
Som kursist får man en stejl læringskurve og mulighed for at lære utrolig meget på kort tid,
udvikle sig fagligt og nørde ned i detaljen sammen med engagerede kolleger,
mens man gradvist lærer at stå på egne ben.
Louise, kursist
Afdelingen er et rigtig godt sted at være, med et stærkt fællesskab og gode kolleger.
Arbejdet er alsidigt og giver mulighed for at møde mange forskellige patienter og situationer.
Det gør at hverdagen er spændende og lærerig, samtidig med at man hele tiden udvikler sig fagligt,
og med god støtte fra sine kolleger. Man står aldrig alene.
Cecilie, kursist
Introduktion og oplæring
Som nyansat sygeplejerske på Roskilde Intensiv tilbydes du et skræddersyet 8 ugers introduktionsforløb, med mulighed for forlængelse. Her tilknyttes du 1–2 faste vejledere, som følger dig tæt gennem din oplæring og videre i specialuddannelsen.
Vi søger dig, der:
- Er autoriseret sygeplejerske, med minimum 2 års erfaring fra somatisk afdeling
- Ønsker at blive intensiv specialuddannet sygeplejerske
- Kan prioritere opgaver og arbejde selvstændigt
- Trives i skiftende vagter og en varieret hverdag
- Har interesse for komplekse og kritisk syge patienter
- Arbejder helhedsorienteret og inddrager patienter og pårørende i plejen
Vi tilbyder:
- Ansættelse som kursist på 33 eller 37 timer ugentligt
- Specialuddannelse i intensiv sygepleje
- Individuel introduktion og struktureret oplæring
- Et stærkt læringsmiljø med fokus på feedback og faglig udvikling
- Engagerede og kompetente kollegaer
- Medindflydelse på vagtplanlægning via KMD Opus
- Stærkt kollegialt fællesskab og godt arbejdsmiljø
- Mulighed for at præge intensivafsnittets fremtidige udvikling
Om Anæstesiologisk afdeling
Intensivt afsnit hører under Anæstesiologisk afdeling, som ud over intensiv, er fordelt med 3 operationsgange, 2 dagkirurgiske operationsafsnit, 2 opvågningsafsnit og 1 tværfagligt smertecenter. Der er desuden tilknyttet 1 klinisk forskningsenhed med 35 medarbejdere.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske
Stine Holm Flindt,
Tlf.: 47325063
Mail: sflin@regionsjaelland.dk
Uddannelsesansvarlig
Karina Zartov-Jacobsen,
Tlf.: 93567856
Mail: kz@regionsjaelland.dk
Det praktiske
Stillingen er til besættelse fra 1. november eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist søndag d. 21. september 2026. Samtaler afholdes løbende.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Stine Flindt
sflin@regionsjaelland.dk - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
054856 - Quick-nr.
495928 - Indrykningsdato
31-08-2026 -
Ansøgningsfrist
21-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Stine Flindt
sflin@regionsjaelland.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
054856 - Quick-nr.
495928 - Indrykningsdato
31-08-2026 -
Ansøgningsfrist
21-09-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Sygeplejerske, vil du være vores nye kollega?
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
SygeplejerskeOpslået
19-08-2026Ansøgningsfrist
24-09-2026 -
Sygeplejerske til distriktspsykiatri for ældre, Psykiatrien i Slagelse
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
17-08-2026Ansøgningsfrist
10-09-2026 -
Erfarne og servicemindede sygeplejersker søges til visitation og konsultation i Lægevagten Præhospitalt Center – Region Sjælland
Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved | Ringstedgade 37, 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
17-06-2026Ansøgningsfrist
30-09-2026 -
Sygeplejerske Ortopædkirurgisk Afdeling, Midt- og Vestsjællands Hospital Slagelse
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
27-08-2026Ansøgningsfrist
20-09-2026 -
Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til Afsnit Ø1 st, Psykiatrien Øst i Roskilde
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Smedegade 16, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
09-07-2026Ansøgningsfrist
01-09-2026