Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Lersø Park alle 112, 2100 København

Er du sygeplejerske eller ergoterapeut, og vil du være en del af vores OPUS-hus på Psykiatrisk Center København?

Nu har vi en ledig stilling i OPUS N og inviterer både sygeplejersker og ergoterapeuter til at søge denne attraktive stilling i vores fantastiske OPUS-hus.

Der er nu en oplagt mulighed for at blive en del af det dynamiske og fagligt udviklende fællesskab i de attraktive lokaler på Lersø Parkallé, som byder på et godt læringsmiljø for både nyere og mere erfarne personaler. 
OPUS-København flyttede for 4 år siden ind i et samlet OPUS-hus hvor de tidligere bydelsteam under Psykiatrisk Center København nu er samlet i et hus med 4 selvstændige teams, aktuelt er det team N der søger en ny kollega.

 

Hvad er OPUS?
OPUS er et 2-årigt tværfagligt, ambulant behandlingstilbud til unge voksne med debuterende psykose. Behandlingen er kognitivt-adfærdsterapeutisk funderet.

Det aktuelle tværfaglige team i OPUS N består af speciallæge i psykiatri, sygeplejersker, ergoterapeut, psykolog og socialrådgiver. Det er et team kendetegnet ved stor professionalisme, et godt og engageret miljø og særdeles godt samarbejde.
 

Hvad skal du lave?
Ligesom øvrige faggrupper i OPUS er den primære opgave for sygeplejersken og ergoterapeuten i et OPUS team at arbejde som primærbehandler (kontaktperson). Meget i primærbehandler-arbejdet er samtalebåret og relationsbaseret. Primærbehandlerfunktionen har ydermere en koordinerende rolle i forhold til varetagelse og planlægning af det 2-årige behandlingsforløb, herunder samarbejde med både interne behandlingstilbud, sengeafsnit på Psykiatrisk Center København og eksterne samarbejdspartnere (f.eks. Jobcenter, Socialforvaltning og socialpsykiatriske tilbud). 

Der arbejdes assertivt med ansvar for kontakt-fastholdelse og kontakten til patienterne kan også foregå som hjemmebesøg. Der lægges stor vægt på inddragelse af pårørende, som inviteres til samtaler, undervisning og deltagelse i flerfamiliegrupper. 


Udover primærbehandlerfunktionen indgår en sygeplejerske og en ergoterapeut i OPUS-huset i undervisning og gruppetilbud for patienter og pårørende, samt varetager monofaglige opgaver.
 

Hvad er vores forventninger til dig?

  • Autoriseret sygeplejerske eller ergoterapeut
  • Psykiatrisk erfaring og interesse for arbejdet med alvorlige sindslidelser
  • Gerne erfaring fra ambulant psykiatri
  • Socialt engagement og faglig begejstring for den kognitive adfærdsterapeutiske samtale
  • Indgå i OPUS gruppetilbud (herunder psykoedukation og social færdighedstræning)
  • Kognitiv-adfærdsterapeutisk uddannelse eller interesse
  • Lyst og evne til at arbejde både selvstændigt og fleksibelt samt indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper


Hvad tilbyder vi dig?

  • Et åbent og udviklende fagligt og kollegialt fællesskab
  • Grundig introduktion til arbejdet og OPUS konceptet
  • En varieret arbejdsdag med selvstændig planlægning af din egen arbejdsdag
  • Arbejdstider primært fra 8:30-16.
  • Mulighed for at varetage en bred vifte af både tvær- og monofaglige opgaver
  • Fast supervision i teamet
  • Et OPUS hus med fokus på uddannelse, kompetenceudvikling, tilknytning til forskning og en generel høj faglighed
  • For sygeplejerske; regelmæssig in-house sygeplejerskemøder
  • Mulighed for 1-årig uddannelse i KAT-psykose for tværfaglige kontaktpersoner, og mulighed for uddannelse i social færdighedstræning (SFT) og flerfamilegruppe (FFG)
  • For sygeplejerske; tilbud om kliniskvejleder uddannelse
  • Let adgang til og sparring med OPUS ledelsen og kollegaer i huset
  • Speciallæger i alle teams


Opkvalificering i forbindelse med integreret dobbeltdiagnose behandling og vagtarbejde
I Region Hovedstaden implementeres aktuelt et nyt integreret behandlingstilbud til patienter med dobbeltdiagnoser (psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik). Dette er også en opgave i OPUS, og giver en særlig mulighed for at yderligere at udvikle og udfordre dig selv fagligt. Opgaverne i det nye behandlingstilbud skal vi løfte i fællesskab, og der vil i den forbindelse foregå en opkvalificering af alle medarbejdere, som du kan se frem til.

 

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fuldtidsstilling til besættelse pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Som sygeplejerske ansættes du i henhold til overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - 32.17.1

Som ergoterapeut ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre - 33.21.1

Forud for ansættelse vil der blive indhentet reference fra 1-2 personer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.
 

Vi glæder os til at høre fra dig!
Synes du, at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.

Søg stillingen via linket her på siden, senest d. 18. september 2026. Du bedes uploade ansøgning med CV, eksamens-, og/eller autorisationsbevis samt eventuelle bilag m.m.  

Samtaler forventer vi at afholde d. 21.september 2026 i tidsrummet 9-12.
 

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

teamkoordinator Ayoe Jensen, mobil: 51 52 74 18 eller

afsnitsleder Marianne Melau, mobil: 21 58 91 10

 
Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

Yderligere information kan findes på http://www.psykiatri-kobenhavn.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Marianne Melau
    marianne.melau@regionh.dk
  • Adresse
    Lersø Park alle 112, 2100 København
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    270348
  • Quick-nr.
    495941
  • Indrykningsdato
    31-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    18-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Lersø Park alle 112, 2100 København
  • Kontaktperson
    Marianne Melau
    marianne.melau@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    270348
  • Quick-nr.
    495941
  • Indrykningsdato
    31-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    18-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Tværgående ergoterapeut til styrkelse af sanseintegrationsbehandling på 3 åbne døgnafsnit på Psykiatrisk Center Nordsjælland - Helsingør

Nordsjællands Hospital  |  Esrumvej 143, 3000 Helsingør
Ergoterapeut

Opslået
13-08-2026

Ansøgningsfrist
03-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Ergoterapeut søges til Psykiatrisk Ambulatorium Bispebjerg, på Psykiatrisk Center København

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Lygten 37, 2400 København nv
Ergoterapeut

Opslået
20-08-2026

Ansøgningsfrist
11-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Grundet opnormering til varetagelse af akutte hjemmebesøg, udvider vi akutteamet på Psykiatrisk Center København med 3 sundhedsfaglige kollegaer

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Esther Amundsens Vej 36, 2400 København
Ergoterapeut

Opslået
31-08-2026

Ansøgningsfrist
20-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Ergoterapeut, vil du arbejde med håndkirurgi, funktionsevne og hverdagsliv?

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Ergoterapeut

Opslået
20-08-2026

Ansøgningsfrist
13-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

OPUS-team søger ny kollega til primærbehandlerfunktion på Psykiatrisk Center Nordsjælland

Nordsjællands Hospital  |  Milnersvej 35B, 3400 Hillerød
Ergoterapeut

Opslået
10-08-2026

Ansøgningsfrist
01-09-2026