Region Sjælland
Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
Læger i introduktionsstilling til Afdeling for Børn og Unge på Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Ved Afdeling for Børn og Unge på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, er der to introduktionsstillinger ledige til besættelse fra 1. november 2026.
Om Afdeling for Børn og Unge
Afdelingen er en bred pædiatrisk afdeling, hvor du som intro-læge vil blive præsenteret for både den brede pædiatri og neonatologi. Du vil få vagtfunktion i børne- og ungemodtagelsen og på fødegangen, og du vil følge børnene under deres indlæggelse i sengeafsnittene for henholdsvis neonatale og børn/unge. Vores ambulatorier for uddannelseslæger er subspecialiserede og tæt superviseret af en ekspert i fagområdet.
Vi har fokus på at skabe et trygt læringsmiljø med tæt supervision i alle funktioner, tværfaglig simulationstræning og tilstedeværelse af bagvagt hele døgnet.
Afdelingens prioriteter inkluderer:
- Høj faglig standard og evidensbaseret tilgang til viden
- Gode patientforløb
- Et stærkt kollegialt og tværfagligt samarbejde
- Uddannelse og faglig udvikling
- Et godt og bæredygtigt arbejdsliv
Afdeling for Børn og Unge på SUH blev dannet i 2024 ved fusion af de to børneafdelinger i Roskilde og Nykøbing Falster, og afdelingen er aktuelt den største i Region Sjælland med fælles afdelingsledelse samt 18 overlæger, 7 speciallæger og ca. 21 reservelæger fordelt på de to matrikler. I den nye regionsstruktur vil afdelingen dække Sundhedsråd Østsjælland og Øerne. Vi arbejder på at styrke samarbejdet og den faglige sparring mellem de to matrikler, idet vi brænder for at skabe lighed i sundhed samt tilstedeværelse af høj faglighed til alle børn i vores del af regionen.
De nærværende introduktionsstillinger er tilknyttet matriklen i Roskilde, men med lejlighedsvise vagter på Nykøbing F (ca. en om måneden).
Afdelingen i Roskilde består af en børnemodtagelse med visiteret døgnfunktion, et almenpædiatrisk sengeafsnit, et neonatalafsnit med 12 pladser samt et stort børne- og ungeambulatorium. Vi har højt specialiseret funktion inden for inflammatoriske tarmsygdomme samt regionsfunktioner i gastroenterologi, neonatologi, neuropædiatri, infektionspædiatri og hæmatologi. Afdelingen rummer også det regionale palliative team for børn og unge (Team for Lindrende Behandling for børn og unge).
Afdelingen har uddannelsesforpligtigelse over for uddannelsessøgende inden for for de fleste sundhedsfaglige uddannelser. Vi varetager klinisk og teoretisk undervisning samt eksamination af lægestuderende på 12. semester. Vi håber, at du som yngre læge vil tage del i at skabe et inspirerende studiemiljø for de lægestuderende.
Dine kvalifikationer
- Autorisation til selvstændigt virke
- Interesse for arbejdet med børn, unge og familier
- Fagligt velfunderet i den intern-medicinske diagnostiske tankegang samt lyst til arbejdet med både akutte og elektive patienter
- God kommunikator med empati og imødekommenhed over for børn, unge og familier
- Engagement i det gode tværfaglige samarbejde
Om stillingerne
Stillingerne ønskes besat per 1. november 2026.
Arbejdstilrettelæggelse: 9-skiftet vagt med tilstedeværelse. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Primære arbejdssted: Afdeling for Børn og Unge i Roskilde.
Ansøgning
I dit CV vil vi bede dig forholde dig konkret til de 7 lægeroller.
Ansøgningsfristen: 17. september 2025. Samtaler forventes afholdt 21/9-26.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Malene Boas
mboa@regionsjaelland.dk
45 4732 4201 - Adresse
Sygehusvej 6, 4000 Roskilde - Stillingstype
Læge, Introduktionsstilling, Reservelæge - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
054834 - Quick-nr.
495970 - Indrykningsdato
31-08-2026 -
Ansøgningsfrist
17-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 6, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Malene Boas
mboa@regionsjaelland.dk
45 4732 4201 - Stillingstype
Læge & Introduktionsstilling & Reservelæge - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
054834 - Quick-nr.
495970 - Indrykningsdato
31-08-2026 -
Ansøgningsfrist
17-09-2026