Region Midtjylland

Psyk Afsnit 2

Søndersøparken, 8800 Viborg

Social- og sundhedsassistent søges til Psykiatrisk Afsnit 2, Hospitalsenhed Midt

Bliv en del af et stærkt fællesskab, hvor faglighed, udvikling og relationer går hånd i hånd. Vil du arbejde et sted, hvor du gør en forskel hver eneste dag? Hvor du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab, får mulighed for at udvikle dig fagligt og oplever, at ingen dage er ens? Så er Psykiatrisk Afsnit 2 måske din næste arbejdsplads.

Vi søger en Social- og sundhedsassistent til aftenvagt eller dag- og aftenvagt, som har lyst til at arbejde med mennesker i nogle af livets mest sårbare situationer. Erfaring fra psykiatrien er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din nysgerrighed, dit engagement og din lyst til at gøre en forskel.

Hvem er vi?
Psykiatrisk Afsnit 2 er en lægevisiteret modtagelse med intensiv funktion. Vi modtager voksne patienter med mange forskellige psykiatriske problemstillinger, hvilket giver en spændende og varieret hverdag med stor faglig bredde.

Vi er et afsnit, hvor samarbejde betyder alt. Her møder du sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialpædagoger, læger, sekretærer og øvrige samarbejdspartnere, som hver dag arbejder sammen om at skabe de bedst mulige patientforløb.

Hos os bliver du en del af en personalegruppe, der hjælper hinanden, deler viden og prioriterer både den faglige og sociale trivsel højt.

Hvad kommer du til at arbejde med?
Du vil blandt andet:

  • Have kontaktpersonsfunktion for patienter under indlæggelse med fokus på relationsbehandling
  • Modtage og observere patienter i akutte psykiatriske forløb
  • Bidrage til udredning og behandling gennem dine kliniske observationer
  • Arbejde med behandlingsplaner, mestringsstrategier og sikkerhedsplaner
  • Dokumentere i EPJ
  • Indgå aktivt i alarmsituationer sammen med dine kolleger med fokus på deeskalering, sikkerhed og omsorg

En tryg start, uanset erfaring
Vi prioriterer en grundig introduktion, hvor du får:

  • En personlig mentor
  • En introduktionsperiode, hvor du ikke indgår i normeringen den første måned
  • Kurser inden for blandt andet psykopatologi og deeskalering
  • Planlagte opfølgningssamtaler med mentor og ledelse.

Målet er, at du føler dig tryg, godt klædt på og hurtigt bliver en del af arbejdspladsen.

Faglig udvikling er en naturlig del af jobbet
Vi ønsker, at du udvikler dig gennem hele dit arbejdsliv. Derfor tilbyder vi løbende kompetenceudvikling gennem kurser, supervision, undervisning, temadage og faglig sparring. Vi tilpasser udviklingsmulighederne til dit faglige niveau og dine interesser.

Derfor trives vi på Psykiatrisk Afsnit 2
Vi er stolte af vores arbejdsmiljø.
Her møder du:

✅ Kollegialt sammenhold og hjælpsomhed

✅ Høj faglighed og mulighed for sparring

✅ Flad struktur og nærværende ledelse

✅ Supervision og refleksion som en del af hverdagen

✅ Fokus på både patienternes og medarbejdernes trivsel

Fleksibel vagtplan
Vi benytter MIN TID/MIN PLAN for at gøre arbejdsplanen så fleksibel som muligt for den enkelte. Der er mulighed for at vælge mellem at arbejde 8-timers vagter hver 2. weekend eller 12-timers vagter med fri hver 3. arbejdsweekend.

Vil du vide mere? 
Har du lyst til at vide mere, eller ønsker du at besøge os og evt. følges med et erfarent personale i en vagt, er du meget velkommen til at kontakte:

  • Oversygeplejerske Jesper Sørensen, tlf. 7847 4133 eller på mail: jesso3@rm.dk.
  • Oversygeplejerske Karina Hingebjerg, tlf. 7847 4133 eller på mail: kahing@rm.dk

Du kan finde mere information om Psykiatrisk afsnit 2 ved Hospitalsenhed Midt på vores hjemmeside

Din ansøgning
Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send en ansøgning via linket med dokumentation for uddannelse, autorisation samt CV. Din ansøgning skal være os i hænde elektronisk senest den 20. september 2026.
Samtaler forventes afholdt den 24. september 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig og fortælle mere om, hvorfor vi synes, Psykiatrisk Afsnit 2 er et fantastisk sted at arbejde.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Psykiatri.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Jesper Sørensen
    JESSO3@rm.dk
    +4578474134
  • Adresse
    Søndersøparken, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    66464
  • Quick-nr.
    495972
  • Indrykningsdato
    01-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Søndersøparken, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Jesper Sørensen
    JESSO3@rm.dk
    +4578474134
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    66464
  • Quick-nr.
    495972
  • Indrykningsdato
    01-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

SOSU-assistent søges til specialiseret tilbud for voksne autistiske mennesker i Hinnerup

Socialområdet  |  Stadion Alle 3 A, 8382 Hinnerup
Social- og sundhedsassistent

Opslået
20-08-2026

Ansøgningsfrist
13-09-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sundhedsfaglig projektmedarbejder med klinisk deltagelse – Kirurgisk Fællesafdeling, Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers  |  Skovlyvej, 1, 8930 Randers
Social- og sundhedsassistent

Opslået
24-08-2026

Ansøgningsfrist
10-09-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Social- og sundhedsassistent søges til Subakut Team i Psykiatrisk Klinik Djursland

Regionshospitalet Randers  |  Hovedgaden 61-63, 8410 Rønde, Danmark, 8410 Rønde
Social- og sundhedsassistent

Opslået
24-08-2026

Ansøgningsfrist
13-09-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Social- og sundhedsassistent til psykiatrien – et job med mening, faglighed og fællesskab Sengeafsnit 3, Psykiatrien i Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
Social- og sundhedsassistent

Opslået
04-08-2026

Ansøgningsfrist
04-09-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Holmstrupgård søger medarbejdere til Ressourceteamet; et internt team bestående af faste fleksible medarbejdere, med start snarest muligt

Socialområdet  |  Holmstrupgårdvej, 39, 8220 Brabrand
Social- og sundhedsassistent

Opslået
18-08-2026

Ansøgningsfrist
01-09-2026