Region Sjælland
Sofie Madsens Vej 5, 4330 Hvalsø
Ergoterapeut til Himmelev Behandlingstilbud
Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø og gøre en forskel for børn og unge med autisme?
Vi søger en ergoterapeut til at indgå i behandlingsarbejde i tæt samarbejde med det pædagogiske personale i vores boliger og skole.
På Himmelev Behandlingstilbud arbejder vi målrettet med børn og unge, der har komplekse udfordringer og brug for en specialiseret tværfaglig indsats. Vi arbejder udviklingsfokuseret efter individuelt tilrettelagte behandlingsplaner.
Ergoterapeutens opgaver
Som ergoterapeut på Himmelev Behandlingstilbud vil du være undersøgende på børnene og de unges behov for ergoterapeutisk funderede tiltag i deres hverdag, både i boligen og i skolemiljøet. Du kan identificere og analysere sensoriske udfordringer og andre ergoterapeutiske aspekter hos det enkelte barn og bidrage med forslag til interventioner og metoder i sparring med de pædagogiske teams.
Organisatorisk bliver du ansat under en tværfaglig leder. I det daglige vil du indgå i et tæt samarbejde med de pædagogiske teams.
Du bliver derudover en del af et tværfagligt specialistteam, bestående af psykologer, socialrådgiver, udviklingskonsulent, ergoterapeut og sygeplejerske.
Din profil
Vi søger en ergoterapeut med interesse for arbejdet med børn og unge med autisme og mentale funktionsnedsættelser. Erfaring med arbejdsområdet og med at arbejde i tværfaglige teams er en fordel, men ikke et krav.
Til stillingen søger vi en ergoterapeut, der genkender sig selv i denne profil:
- Samarbejdsorienteret med lyst og evne til at være opsøgende i samarbejdsrelationer.
- Stærk i at tilrettelægge og strukturere eget arbejde.
- Fagligt velfunderet med blik for at byde ind med ergoterapeutiske input i behandlingsarbejdet.
- Trives med at arbejde selvstændigt og på tværs i en organisation med mange fagligheder.
Arbejdstid
Stillingen er på 30 timer, fortrinsvis i dagtimerne på hverdage. Der vil være behov for fleksibilitet i forhold til arbejdstidens placering, når opgaveløsningen kræver det. F.eks. observation af morgenrutine eller aftenaktivitet. Behovet for at lægge timer udenfor kl. 8-16 forventes at være 2-3 gange om måneden og med stor frihed i egen tilrettelæggelse.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at ringe til faglig leder Tina Grøndahl Olsen tlf. 93577558.
Ansøgningsfristen er 21. september 2026. Samtaler afholdes løbende. Ansættelse per 1. november.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Himmelev – Et behandlingstilbud til børn og unge
Himmelev er et behandlingstilbud til børn og unge med autismespektrumsforstyrrelser. Himmelev blev grundlagt i 1926 af Sofie Madsen, som havde præcist blik for disse børns særkender. Vi har stadig fokus på det enkelte barn, og hvordan vi kan tilrette omgivelserne så barnet trives, udvikles og lærer optimalt.
Institutionen har 20 døgnpladser, seks dagpladser og intern skole med plads til 22 børn.
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet Himmelev -
Kontaktperson
Tina Olsen
tigo@regionsjaelland.dk
93577558 - Adresse
Sofie Madsens Vej 5, 4330 Hvalsø - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
054899 - Quick-nr.
495982 - Indrykningsdato
01-09-2026 -
Ansøgningsfrist
21-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet Himmelev - Adresse
Sofie Madsens Vej 5, 4330 Hvalsø -
Kontaktperson
Tina Olsen
tigo@regionsjaelland.dk
93577558 - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
054899 - Quick-nr.
495982 - Indrykningsdato
01-09-2026 -
Ansøgningsfrist
21-09-2026