Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær til Fertilitetsklinikken og Kvinde- og Bækkenbundssygdomme
Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler, Herlev Hospital
Har du stærke administrative kompetencer, sans for struktur og lyst til at gøre en forskel for patienter i nogle af livets mest betydningsfulde forløb?
Så er det måske dig, vi søger som vores nye sundhedsadministrative koordinator eller lægesekretær til to spændende subspecialer: Fertilitetsklinikken og Kvinde- og Bækkenbundssygdomme.
Hos os bliver du en central del af patienternes møde med sundhedsvæsenet. Du er ofte den første person, patienterne møder, og du bidrager til at skabe tryghed, overblik og en professionel oplevelse gennem hele deres forløb.
Du får en alsidig hverdag med tæt samarbejde på tværs af faggrupper og mange forskellige administrative opgaver. Sammen med dine sekretærkolleger er du en vigtig del af afdelingens administrative fundament og med til at sikre, at patientforløbene fungerer effektivt og sammenhængende.
Om afsnittene
Kvinde- og Bækkenbundssygdomme
Kvinde- og Bækkenbundssygdomme arbejder med udredning og behandling af sygdomme og problemstillinger relateret til bækkenbundens funktioner.
Vi er omkring 20 medarbejdere fordelt på flere faggrupper, som samarbejder tæt om at skabe de bedst mulige patientforløb.
Fertilitetsklinikken
Fertilitetsbehandling er et område i konstant udvikling, hvor vi hjælper mennesker med at realisere ønsket om at få børn.
Vi gennemfører årligt omkring 2.500 behandlinger, herunder:
- Insemination
- Reagensglasbehandling (IVF)
- Mikroinsemination (ICSI)
- Nedfrysning og optøning af sædceller og befrugtede æg
- Behandlinger med sæd- og ægdonation
I Fertilitetsklinikken er vi cirka 40 medarbejdere fordelt på flere faggrupper.
Fælles for begge afsnit er et stærkt samarbejde præget af gensidig respekt, hjælpsomhed og godt humør. Vi vægter høj faglighed, åben kommunikation, medindflydelse og et godt arbejdsmiljø.
Om stillingen
Du får en bred administrativ funktion med opgaver, der spænder fra patientkontakt og booking til registrering, koordinering og understøttelse af klinikkernes daglige drift.
Arbejdet foregår blandt andet i Sundhedsplatformen og Formatex, og du vil få en vigtig rolle i at sikre effektive arbejdsgange og gode patientforløb.
Dine arbejdsopgaver
- Modtagelse af patienter og pårørende
- Telefonbetjening og callcenterfunktion
- Booking af undersøgelser og specifikke prøver
- Ressourceplanlægning og skemalægning i Sundhedsplatformen
- Administrative arbejdsgange omkring henvisninger
- Booking af tider i læge- og sygeplejeambulatorier
- Arbejde med administrative arbejdslister og registreringsopgaver
- Håndtering af henvendelser via Sundhedsplatformen og fælles postkasse
- Bestilling af tolk og patienttransport
- Bestilling af varer og koordinering med håndværkere
- Løsning af løbende ad hoc-opgaver, herunder håndtering af prøvesvar
Vi søger dig, der
- Er uddannet sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær
- Gerne har erfaring fra et hospital eller ambulant speciale
- Er fortrolig med Sundhedsplatformen og administrative registreringsopgaver
- Trives med patientkontakt, både fysisk, telefonisk og gerne på engelsk
- Arbejder struktureret og har sans for detaljer
- Er fleksibel, mødestabil og ansvarlig
- Er initiativrig og selvstændig
- Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til fællesskabet
Som person er du serviceminded, imødekommende og hjælpsom. Du formår at skabe gode relationer til patienter, pårørende og kolleger og trives i en hverdag, hvor opgaverne varierer, og tempoet til tider er højt.
Samtidig har du lyst til at udvikle dine kompetencer og være en del af et fagligt miljø, hvor læring og udvikling prioriteres.
Om os
Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler på Herlev Hospital rummer flere højt specialiserede områder inden for blandt andet:
- Gynækologi
- Urogynækologi
- Fertilitet
- Graviditet
- Fødsler
- Barsel
Du bliver en del af afdelingens samlede sekretærgruppe bestående af 21 dygtige og engagerede sekretærer.
Hos os møder du hjælpsomme kolleger, høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab. Vi lægger vægt på samarbejde, humor og respekt for hinanden, og vi tror på, at et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for gode patientforløb.
Sekretærerne arbejder i mindre teams, men hjælper hinanden på tværs af afdelingen. Vi arbejder målrettet med kompetenceudvikling og giver mulighed for løbende at udvide ansvarsområder og funktioner.
Gennem Min Karrierevej understøtter vi både faglig udvikling og personlig vækst, ligesom vi tilbyder relevante efteruddannelsesmuligheder.
Du får et grundigt introduktionsforløb tilpasset dit erfaringsniveau og bliver tilknyttet en mentor, som sikrer, at du kommer godt fra start.
Vi tilbyder
- En spændende stilling med stor variation i arbejdsopgaverne
- Tæt samarbejde med mange forskellige faggrupper
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Mentorordning og grundig oplæring
- Et stærkt sekretærfællesskab med dygtige kolleger
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og høj kvalitet
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt i dagstid og ønskes besat pr. 1. november 2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende HK-overenskomst.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Anastasija Bagge
Sundhedsadministrativ leder
23 80 99 54
✉️ anastasija.izabella.cenobia.bagge@regionh.dk
Ansøgning
Ansøgningsfristen er d. 18. september 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 22. september 2026.
Send din ansøgning, dit CV og relevante uddannelsesbeviser via ansøgningslinket.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde vores nye kollega velkommen til afdelingen.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital -
Kontaktperson
Anastasija Izabella Cenobia Bagge
Anastasija.Izabella.Cenobia.Bagge@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
270372 - Quick-nr.
495986 - Indrykningsdato
01-09-2026 -
Ansøgningsfrist
18-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Anastasija Izabella Cenobia Bagge
Anastasija.Izabella.Cenobia.Bagge@regionh.dk - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
270372 - Quick-nr.
495986 - Indrykningsdato
01-09-2026 -
Ansøgningsfrist
18-09-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
✨ Teamkoordinator til vores obstetriske sekretærteam – Nordsjællands Hospital ✨
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
LægesekretærOpslået
14-08-2026Ansøgningsfrist
06-09-2026 -
Ledelsessekretær
Den Sociale Virksomhed | Københavnsvej 33, 3400 Hillerød
LægesekretærOpslået
04-08-2026Ansøgningsfrist
06-09-2026 -
Lægesekretær/SAK søges til velfungerende ambulatorium med godt tværfagligt- og kollegialt samarbejde – læs med hvis det er noget for dig!
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 21, 2750 Ballerup
LægesekretærOpslået
13-08-2026Ansøgningsfrist
11-09-2026 -
Psykiatrisk Center Nordsjælland Helsingør søger uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator
Nordsjællands Hospital | Esrumvej 143, 3000 Helsingør
LægesekretærOpslået
17-08-2026Ansøgningsfrist
10-09-2026 -
Herlev og Gentofte Hospital søger lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Intensiv Behandling
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
LægesekretærOpslået
31-08-2026Ansøgningsfrist
24-09-2026