RET Retspsykiatrisk Sengeafsnit 1
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Social- og sundsassistent søges til særligt sikret Retspsykiatrisk Sengeafsnit for udredning og stabilisering (R1, AUH).
Tror du på, at faglighed og sikkerhed er hinandens forudsætninger fremfor modsætninger, så er Retspsykiatrisk Afdeling, Sengeafsnit 1, måske din kommende arbejdsplads.
Vi søger nu nye kollegaer til en fast stilling/barselsvikariat, der kan og vil indgå i en erfaren personalegruppe og arbejde med nogle af regionens mest spændende og komplekse patientgrupper.
Derfor søger vi pr. 01.11.2026 nye engagerede kollegaer, der er uddannet social- og sundhedsassistent. Vi gør opmærksom på, at vi samtidig søger andre faggrupper, og stillingerne besættes ud fra det bedste match.Hvis nedenstående 5 ting tiltaler dig, så lad os høre fra dig.
# Som regionens eneste retspsykiatriske afsnit for udredning og stabilisering tilbyder vi et spændende og afvekslende arbejde, hvor få dage er ens.
# Vi prioriterer det gode arbejdsmiljø, værdsætter tværfagligt samarbejde, har højt til loftet, tid til opgaven, og du får i høj grad mulighed for at bidrage til og præge hverdagen.
# Et afsnit hvor personalegruppen og funktionsledelsen har blik for den enkelte, og man aldrig blot er endnu en ansat.
# Med de naturlige begrænsninger, der er i driften, går vi langt for at imødekomme ønsker etc., så din work-life balance bliver så optimal som muligt.
# Vi ser et højt sikkerhedsniveau som en kerneopgave og en forudsætning for, at man kan lade sin faglighed udfolde sig.
Om Sengeafsnit 1
Retspsykiatrisk Sengeafsnit 1 AUH er et særligt sikret sengeafsnit, der primært undersøger og behandler personer, der er surrogatvaretægtsfængslede, eller personer der er sigtede for en kriminel handling, og hvor der samtidigt er mistanke om en alvorlig psykisk forstyrrelse. Mange af vores patienter får foretaget en mentalundersøgelse under indlæggelsen. Vi har også patienter, der har en behandlingsdom, men har brug for en akut stabiliserende indsats, der ikke kan varetages i den almene psykiatri, samt patienter der har modtaget dom til anbringelse og afventer en ledig plads på en retspsykiatrisk rehabiliteringsafdeling. Afsnittet har 16 sengepladser.
Afsnittet har en sikkerhedsnormering, der medfører, at der altid er et minimumsantal på arbejde. Ved spidsbelastninger justeres antallet af fremmødte, så tiden til ordentlig opgaveløsning i videst muligt omfang fastholdes.
Om stillingen
Som social- og sundhedsassistent hos os vil du bl.a. have følgende opgaver:
- Du vil være kontaktperson for 2-3 patienter i det daglige samt indgå i et fast team omkring den enkelte patient.
- Du vil være synlig i behandlingsmiljøet og deltage i den daglige jeg-støttende sygepleje og behandling af patienterne, herunder aktivt deltage i de miljøterapeutiske tiltag og de praktiske opgaver forbundet hermed.
- I samarbejde med øvrigt sundhedsfagligt personale varetager du medicindosering og udlevering af medicin. Du vil være opmærksom på medicinens virkning og bivirkninger.
- Du er opsøgende og initiativrig i kontakten til patienterne og er fagligt bevidst om, at anvende aktiviteter og samvær som led i behandlingen. Det kan f.eks. være at deltage i haveture, brætspil, styrketræning, videospil eller fodbold.
- Du vil aktivt og kontinuerligt opsøge ny viden om patientkategorien, omkring psykopatologi, medicin, symptomer, observationer, retspsykiatri samt det lovgivningsmæssige.
- Du vil i samarbejde med kollegaer udarbejde observationsrapporter og handlingsplaner.
- Du vil være med til at observere, reflektere, dokumentere, justere og evaluere indsatsen.
- Du vil indgå i den daglige sikkerhedsnormering og medvirke ved alarmløb til andre retspsykiatriske afsnit.
Forventninger
Vi har brug for engagerede kollegaer med gå-på-mod og initiativ.
Vi forventer, at du:
- har psykiatrisk erfaring og gerne erfaring med arbejdet i retspsykiatrien eller lyst til at erhverve dig denne.
- er ansvarsbevidst og selvreflekterende.
- har en grundlæggende forståelse for at arbejde sikkerhedsorienteret eller lyst til at erhverve dig denne.
- kan arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med kollegaer.
- har et højt drive, fokus på kerneopgaven og lyst til at løfte i flok.
- er fleksibel og stabil.
- har gode samarbejdsevner og kan kommunikere tydeligt.
- er i stand til at håndtere konflikter og kan sætte grænser på hensigtsmæssig vis.
- er loyal over for beslutninger og retningslinjer.
- er indstillet på løbende udvikling og nye opgaver.
- er psykisk robust og kan interagere med patienterne
- kan anvende deeskalerende metoder
- kan håndtere fysiske alarmsituationer, herunder at deltage ved alarmløb
- har et positivt og socialt engagement.
Til gengæld kan vi tilbyde:
- grundig introduktion og konflikthåndteringskurser
- et sikkert og trygt arbejdsmiljø
- et spændende, selvstændigt arbejde i et dynamisk miljø med tid til opgaveløsningen
- mentorforløb
- refleksionsforum
- gode faglige udviklingsmuligheder
- stor mulighed for indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdet
- indflydelse på egen vagtplan under hensyntagen til driften
- supervision
- deltagelse i afsnittets faglige og strategiske udvikling
- 3-4 årlige kompetencedage
Med baggrund i værdigrundlaget i Region Midtjylland er vores ambition en åben og respektfuld dialog med patienter, pårørende, samarbejdspartnere og medarbejdere samt at stræbe efter et højt fagligt niveau og en kultur, der fremmer udvikling. Vi vægter gensidig tillid, fokus på patienternes ressourcer under hensyntagen til sikkerheden, og at man som medarbejder påtager sig et ansvar. Indsatsen i forhold til de enkelte patienter varetages af tværfaglige teams, som i fællesskab er ansvarlige for behandlingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Den faste stilling skal besættes pr. 01.11.2026
1-års barselsvikariat (med evt. mulighed for forlængelse eller fast ansættelse) på 37 timer/uge (eller efter aftale) i blandede vagter. Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2026 eller efter aftale.
Vikariatet løber fra d. 01.11.2026 til 31. oktober 2027
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principper i Ny Løn.
Praktiske oplysninger
Vi skal have din ansøgning elektronisk senest d. 20. september 2026. Samtaler afvikles i uge 39 og 40.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos:
oversygeplejerske Rasmus Sønderskov, tlf.nr. 51536860 eller Susanne Vissing på tlf.nr. 51537068.
Du kan læse mere om afdelingen her:
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Rasmus Sønderskov
rasoen@rm.dk
51536860 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
66471 - Quick-nr.
496008 - Indrykningsdato
01-09-2026 -
Ansøgningsfrist
20-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Rasmus Sønderskov
rasoen@rm.dk
51536860 - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
66471 - Quick-nr.
496008 - Indrykningsdato
01-09-2026 -
Ansøgningsfrist
20-09-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Vil du bruge din sundhedsfaglige faglighed til at skabe udvikling tæt på driften?
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Social- og sundhedsassistentOpslået
28-08-2026Ansøgningsfrist
17-09-2026 -
Holmstrupgård søger medarbejdere til Ressourceteamet; et internt team bestående af faste fleksible medarbejdere, med start snarest muligt
Socialområdet | Holmstrupgårdvej, 39, 8220 Brabrand
Social- og sundhedsassistentOpslået
18-08-2026Ansøgningsfrist
01-09-2026 -
Social- og sundhedsassistent til Hjerne- og Rygkirurgi på Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Social- og sundhedsassistentOpslået
26-08-2026Ansøgningsfrist
13-09-2026 -
Social- og sundhedsassistent til Ortopædkirurgisk sengeafsnit på Regionshospitalet Horsens.
Regionshospitalet Horsens | Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
Social- og sundhedsassistentOpslået
01-09-2026Ansøgningsfrist
15-09-2026 -
Vi søger en Social- og sundhedsassistent eller pædagog til Psykiatri, sengeafsnit O1, Regionshospitalet Horsens.
Regionshospitalet Horsens | Strandpromenaden 35, 8700 Horsens
Social- og sundhedsassistentOpslået
13-08-2026Ansøgningsfrist
18-09-2026