Region Midtjylland

Børn og Unge

Hospitalsparken 15, 7400 Herning

Kvalitets- og udviklingssygeplejerske til Børn og Unge, Regionshospitalet Gødstrup

Vil du være med til at styrke kvalitet, patientsikkerhed og sygeplejefaglig udvikling for børn, unge og deres familier?

Vores mangeårige kvalitetssygeplejerske går på pension, og vi søger derfor en fagligt stærk og engageret sygeplejerske, der brænder for kvalitetsudvikling, forbedringsarbejde og tværfagligt samarbejde.

Som kvalitets- og udviklingssygeplejerske får du en central rolle i at understøtte afdelingens arbejde med kvalitet, patientsikkerhed, faglig udvikling og implementering af nye initiativer. Samtidig bliver du en vigtig medspiller i udviklingen af det tværsektorielle samarbejde med kommuner og sundhedsplejen som led i den aktuelle sundhedsreform.

Hvem er vi?

I Børn og Unge arbejder vi ud fra en stærk sygeplejefaglig kernefortælling med afsæt i Familiecentreret Sygepleje (FCC) og Fundamentals of Care (FoC).

Vi yder sygepleje til børn, unge og deres familier med fokus på høj sygeplejefaglig kvalitet, medinddragelse, sammenhængende patientforløb og trygge relationer.

Hos os er relationen til barnet, den unge og familien udgangspunktet for sygeplejen. Vi møder børn og familier med faglighed, respekt, omsorg og nærvær, og vi arbejder målrettet for at skabe de bedst mulige patient- og familieoplevelser.

Kvalitet er ikke noget, der foregår ved siden af driften. Kvalitet er en integreret del af vores daglige arbejde og mærkes først og fremmest i mødet mellem medarbejdere, patienter og familier.

Om stillingen

Du bliver organisatorisk tilknyttet afdelingsledelsen og får kontorplads på ledergangen. Samtidig forventer vi, at du er synlig i afdelingen og skaber stærke relationer til medarbejdere og ledere på tværs af afsnit og faggrupper.

Du bliver en central sparringspartner for afdelingsledelsen, afsnitsledelserne, afdelingens faglige nøglepersoner og medarbejdere. Du får desuden et tæt samarbejde med afdelingens anden udviklingssygeplejerske samt relevante samarbejdspartnere internt og eksternt.

Dine primære opgaver

Kvalitet og patientsikkerhed

  • Understøtte afdelingens samlede kvalitets- og patientsikkerhedsarbejde
  • Være tovholder på afdelingens arbejde med utilsigtede hændelser (UTH) og patientklager.
  • Bidrage til analyse, læring og forbedringsarbejde på baggrund af kvalitetsdata, audits og patientoplevelser
  • Understøtte implementering af nationale, regionale og lokale kvalitetsinitiativer
  • Bidrage til at sikre høj kvalitet i patientforløb og kliniske retningslinjer

Dokumentstyring og kvalitetsdokumentation

  • Udvikle, vedligeholde og ajourføre afdelingens dokumentsamling og E-dok
  • Understøtte medarbejdere og ledere i arbejdet med procedurer og retningslinjer
  • Bidrage til dokumentation og opfølgning på kvalitetsmål

Sygeplejefaglig udvikling

  • Drive og facilitere udviklings- og forbedringsprojekter
  • Understøtte implementering af nye arbejdsgange og metoder
  • Bidrage til udviklingen af evidensbaseret praksis
  • Samarbejde tæt med afdelingens anden udviklingssygeplejerske om udviklingsopgaver på tværs af afdelingen
  • Have særligt fokus på udviklingsopgaver inden for det neonatale område

Undervisning og kompetenceudvikling

  • Planlægge og gennemføre undervisning, temadage og læringsaktiviteter
  • Vejlede og understøtte medarbejdere i kvalitets- og udviklingsarbejde
  • Bidrage til at styrke en lærende kultur i afdelingen

Tværsektorielt samarbejde

  • Bidrage til udviklingen af sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer
  • Styrke samarbejdet mellem Børn og Unge, kommuner, sundhedsplejersker og øvrige samarbejdspartnere
  • Deltage i relevante tværsektorielle netværk og udviklingsinitiativer
  • Bidrage til implementering af nye samarbejdsformer som led i sundhedsreformen
  • Arbejde for, at børn, unge og familier oplever kvalitet og sammenhæng på tværs af hospital og kommune

Tværgående opgaver

  • Være tovholder på patientklager og understøtte læring heraf.
  • Være kontaktperson for frivillige organisationer, donationer og samarbejdspartnere
  • Bidrage til planlægning og facilitering af ledermøder sammen med afdelingsledelsen
  • Indgå i og facilitere ad hoc-projekter
  • Være tovholder for afdelingens bæredygtighedsgruppe
  • Deltage i relevante hospitals- og regionsdækkende kvalitetsnetværk

Vi søger en kollega, der

  • Er autoriseret sygeplejerske med solid klinisk erfaring og gerne med pædiatrisk erfaring.
  • Har erfaring med kvalitetsudvikling, forbedringsarbejde, projektledelse eller organisatorisk udvikling
  • Har interesse for patientsikkerhed og evidensbaseret praksis
  • Har interesse for eller erfaring med tværsektorielt samarbejde
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og analytisk
  • Er en stærk kommunikator og faciliterende samarbejdspartner
  • Kan skabe engagement, følgeskab og motivation hos både medarbejdere og ledere
  • Trives med mange forskellige samarbejdsrelationer og opgaver

Relevant videreuddannelse inden for kvalitet, udvikling, projektledelse, ledelse eller på diplom-, master- eller kandidatniveau vil være en fordel.

Vi tilbyder

  • En spændende nøglefunktion med stor betydning for afdelingens fortsatte udvikling
  • Mulighed for at arbejde strategisk, organisatorisk og praksisnært
  • Et tæt samarbejde med engagerede ledere og medarbejdere
  • Høj grad af selvstændighed og indflydelse
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En afdeling med stærke faglige ambitioner, høj trivsel og et velfungerende tværfagligt samarbejde

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 32 – 37 timer/uge

Tiltrædelse pr. 1. december 2026 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Der indhentes tilfredsstillende børneattest forud for ansættelsen.

Yderligere oplysninger

Har du lyst til at høre mere om stillingen, eller ønsker du at besøge afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte os.

Oversygeplejerske Hanne-Lise Lorentzen
 Tlf. 30 44 19 11

Cheflæge Charlotte Søndergaard
 Tlf. 29 26 35 95

Ansættelsessamtale bliver d. 23.10.2026

Om Børn og Unge

Børn og Unge på Regionshospitalet Gødstrup varetager behandling og pleje af børn og unge i den vestlige del af Region Midtjylland. Vi arbejder målrettet med kvalitet, patientsikkerhed, familiecentreret sygepleje og udvikling af fremtidens patientforløb til gavn for børn, unge og deres familier. Og du kan desuden læse mere om afdelingen og stillings- og funktionsbeskrivelsen i følgende link.

 www.bu.godstrup.dk og Organisering. Børn og Unge RHG

Stillings- og funktionsbeskrivelse – kvalitets- og udviklingsygeplejerske. Børn og Unge RHG

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Kontaktperson
    Hanne Lise Lorentzen
    halore@rm.dk
    3044 1911
  • Adresse
    Hospitalsparken 15, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    66474
  • Quick-nr.
    496011
  • Indrykningsdato
    01-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Adresse
    Hospitalsparken 15, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Hanne Lise Lorentzen
    halore@rm.dk
    3044 1911
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    66474
  • Quick-nr.
    496011
  • Indrykningsdato
    01-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Anæstesisyegplejersker til OP Øst 3, Børn, Unge og Gravide på Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
31-08-2026

Ansøgningsfrist
18-10-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske , Sengeafsnit for lunge- og Infektionssygdomme

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
08-07-2026

Ansøgningsfrist
31-10-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske søges til Psykiatrisk Afsnit 2

Regionshospitalet Viborg  |  Søndersøparken, 1, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
25-08-2026

Ansøgningsfrist
16-09-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vi bygger videre på et stærkt hold – derfor søger vi fortsat sygeplejersker til kræft og lindrende behandling

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
27-08-2026

Ansøgningsfrist
20-09-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vi mangler en i teamet - er det dig? AUH

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
17-08-2026

Ansøgningsfrist
20-09-2026