Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Anæstesisygeplejerske søges til barselsvikariat på Rigshospitalet, Afdeling for Bedøvelse og Operation, CKO
Vil du arbejde med kompleks anæstesi og høj faglighed i et stærkt kollegialt fællesskab?
Afdeling for Bedøvelse og Operation i Center for Kræft og Organsygdomme (CKO) søger en anæstesisygeplejerske til et barselsvikariat pr. 1. november 2026 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer ugentligt eller efter nærmere aftale, og der kan være mulighed for forlængelse.
Som anæstesisygeplejerske hos os bliver du en del af et højt specialiseret team, hvor du:
- Arbejder med komplekse anæstesiforløb til patienter i ASA-klasse 3-5
- Opbygger erfaring med avanceret hæmodynamik, væsketerapi og transfusionsstrategier
- Håndterer større anæstesiopsætninger og avanceret apparatur
- Deltager i både korte og lange operative forløb
- Får mulighed for kontinuerlig faglig udvikling
Vores specialer
Vi bedøver patienter inden for:
- Abdominalkirurgi
- Urologisk kirurgi
- Karkirurgi
Derudover udfører vi anæstesi uden for operationsgangen, blandt andet på:
- Røntgenafdelingen
- Skopi-enheden
Hverdagen består af planlagt kirurgi på 12 operationsstuer samt et dagligt akutleje.
Hos os vil du møde organdonorer og deltage i transplantationer. Derfor er det vigtigt, at du har gjort dig tanker om de etiske aspekter ved organdonation.
Du bliver naturligvis grundigt introduceret til opgaverne og står ikke alene med dem fra starten.
Vi modtager traumepatienter og kan i sjældne tilfælde assistere i Traumecentret.
Børneanæstesier forekommer kun sjældent.
Vi er desuden tredje led i hospitalets hjertestopberedskab.
Vi tilbyder:
Et stærkt kollegialt fællesskab
Vi prioriterer hjælpsomhed, fleksibilitet og humor i hverdagen. Her hjælper vi hinanden, både når det gælder faglige udfordringer, vagtskift, sygdom eller familieliv.
Ledelsen er tæt på den kliniske hverdag og deltager ofte i arbejdet på stuerne.
Nogle patientforløb kan være følelsesmæssigt krævende. Derfor arbejder vi aktivt med debriefing og har en kultur, hvor svære oplevelser deles og bearbejdes sammen.
Vi prioriterer undervisning og kompetenceudvikling gennem blandt andet:
Temaeftermiddage, faglige oplæg, fokusforløb på forskellige problemstillinger
Oplæring i ultralydsvejledt PVK
Din profil:
Er uddannet anæstesisygeplejerske
Trives i en hverdag med både planlagte og akutte opgaver
Kan bevare overblikket i komplekse patientforløb
Værdsætter samarbejde og et godt arbejdsmiljø
Har lyst til at udvikle dine faglige kompetencer
Arbejdstid og vagter
37 timer ugentligt eller efter aftale med 2-holdsskift, arbejder ca. hver 3 uge
To anæstesisygeplejersker i aften- og nattevagt samt en i tilkaldevagt fra bolig
Ønskeplan med vagtplan cirka 8 uger frem
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Ken Bjørnholdt på telefon 35 45 04 78 for en uforpligtende snak eller et besøg i afdelingen.
Vi giver gerne en kop kaffe og viser dig rundt.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 19. september 2026
Samtaler afholdes i uge 39.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes løn- og takstnævn
Lønnen forhandles i henhold til lokal løndannelse, hvor der tages hensyn til dine hidtidige optjente kvalifikationer, desuden gives tillæg efter 5 kompetencetrin.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Ken Bjørnholdt
Ken.Bjoernholdt@regionh.dk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialuddannelse - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
270413 - Quick-nr.
496078 - Indrykningsdato
02-09-2026 -
Ansøgningsfrist
19-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Ken Bjørnholdt
Ken.Bjoernholdt@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialuddannelse - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
270413 - Quick-nr.
496078 - Indrykningsdato
02-09-2026 -
Ansøgningsfrist
19-09-2026