Region Hovedstaden
Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København
Er du uddannet social- og sundhedsassistent, og brænder du for at skabe tryghed og stabilitet i nattetimerne?
På A3 har vi en ledig stilling som fortrinsvis fast nattevagt, og vi søger en engageret kollega, der ønsker at gøre en forskel for patienter med komplekse udfordringer.
Om stillingen:
Vi søger en fortrinsvis nattevagt til en 7/7 ordning i ulige uger, hvor du arbejder 8-timers vagter hver anden weekend. Din vigtigste opgave bliver at sikre ro og tryghed for patienter i nattetimerne.
Er du klar til at være med til at skabe trygge nætter for disse patienter? Så er du måske vores nye kollega!
Velkommen til A3:
A3 er et intensivt og lukket afsnit, og modtager kun patienter som bor på botilbud. Afsnittet er det eneste af sin slags i Danmark. Vi har 16 sengepladser og er placeret i nybyggede, lyse og moderne bygninger på Bispebjerg Hospital. Vores patienter har komplekse sygdomsforløb, og mange af dem kræver intensiv behandling i tæt samarbejde med botilbud, og vores ambulante team. Vi arbejder tværfagligt for at give patienterne den bedst mulige behandling – og nu har du mulighed for at blive en del af dette team.
Din rolle og arbejdsdag:
Som nattevagt vil du være en vigtig del af teamet og hjælpe vores patienter i deres recovery. Du vil arbejde ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang og Safewards-modellen, da vi ved, at medicin ikke alene kan sikre varig bedring. Din arbejdsopgave om natten kan derfor også handle om nærvær og samtale, især når patienter har svært ved at finde ro om natten.
I tæt samarbejde med dine faste kollegaer vil du få stor indsigt i afsnittet og den patientgruppe, du arbejder med. Vi lægger stor vægt på sikkerhed, tryghed og tillid i teamet, da det skaber et godt arbejdsmiljø, der også smitter af på patienterne.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- At skabe en rolig og tryg natteoplevelse for patienterne og hjælpe dem med at få en god nats søvn.
- At dokumentere søvnmønstre og andre relevante observationer.
- At observere både psykiatrisk og somatisk tilstand hos patienterne.
- At tilbyde støtte og samtale til patienter, der har svært ved at finde ro om natten.
- Vurdere behov for at intervenere i tæt samarbejde med husets trisse og vagthavende læge.
Vi søger en autoriseret social- og sundhedsassistent, der:
- Ønsker at arbejde med psykiatriske patienter og har interesse for at støtte dem til ro og hvile om natten.
- Har høje faglige ambitioner og brænder for at gøre en forskel i behandlingen.
- Ønsker at være med til at reducere tvang i psykiatrien og skabe sammenhæng i patientforløb.
- Arbejder ud fra et fokus på håb, muligheder og individets behov, fremfor kontrollerende handlinger.
- Er en god holdspiller og engageret i samarbejdet med kollegaer – også når arbejdsdagen er travl.
- Er indstillet på at arbejde syv dage i træk - erfaring med natarbejde er en fordel i denne stilling.
Er du nysgerrig på at høre mere?
Ring til oversygeplejerske Sille på 2120 5122 for en uforpligtende snak. Vi tilbyder også gerne en rundvisning, så du kan få et indblik i din kommende arbejdsplads.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er i blandede vagter, med fortrinsvis fast nattevagt i en 7/7 ordning i ulige uger, med weekendarbejde hver anden uge i 8-timers vagter.
Du ansættes i henhold til overenskomst vedr. Løn- og ansættelsesvilkår for social- og sundhedspersonale - 32.03.1
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, efter aftale.
Sådan søger du
Send din motiverede ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket her på siden, senest den 20. september 2026.
Vi afholder løbende samtaler.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.
Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.
Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Cæcilie Vittrup-Jørgensen
caecilie.vittrup-joergensen.01@regionh.dk - Adresse
Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
270402 - Quick-nr.
496085 - Indrykningsdato
02-09-2026 -
Ansøgningsfrist
20-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København -
Kontaktperson
Cæcilie Vittrup-Jørgensen
caecilie.vittrup-joergensen.01@regionh.dk - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
270402 - Quick-nr.
496085 - Indrykningsdato
02-09-2026 -
Ansøgningsfrist
20-09-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Forebyggelsesinstruktør på fuld tid søges til specialiseret psykiatri på Frederiksberg, skab tryghed, forebyg tvang og gør en reel forskel for både patienter og kolleger
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Social- og sundhedsassistentOpslået
28-08-2026Ansøgningsfrist
13-09-2026 -
Medarbejder til socialpsykiatrisk døgntilbud
Den Sociale Virksomhed | Brøndbyøster 156A, 2605 Brøndby
Social- og sundhedsassistentOpslået
14-08-2026Ansøgningsfrist
07-09-2026 -
Grundet opnormering til varetagelse af akutte hjemmebesøg, udvider vi akutteamet på Psykiatrisk Center København med 3 sundhedsfaglige kollegaer
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Esther Amundsensvej 36, 2400 København NV
Social- og sundhedsassistentOpslået
31-08-2026Ansøgningsfrist
20-09-2026 -
Vil du arbejde i psykiatriens frontlinje? Sygeplejersker og social- og sundhedsassistent søges til akut-modtagelse i Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 29, 2600 Glostrup
Social- og sundhedsassistentOpslået
27-08-2026Ansøgningsfrist
17-09-2026 -
Afsnit A4 på Psykiatrisk Center København søger social- og sundhedsassistent til fortrinsvis nattevagter
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Esther Ammundsens vej 36, 2400 København
Social- og sundhedsassistentOpslået
25-08-2026Ansøgningsfrist
13-09-2026