Region Sjælland
Fælledvej 1, 4200 Slagelse
Overlæge til distriktspsykiatrien, Psykiatrien i Slagelse
Fast stilling med mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag og en dag i onlineklinikken.
Vil du arbejde i et velfungerende F-ACT-team med høj faglighed, stærkt kollegialt fællesskab og tydelig ledelse – og samtidig have mulighed for fleksibilitet og faglig udvikling? Så er dette måske stillingen for dig.
Hvorfor vælge os?
Stærkt, tværfagligt team
F-ACT-teamet består af speciallæge, specialpsykolog, sygeplejersker, social- og sundhedsassistent, pædagog, socialrådgiver, peermedarbejder og sekretær. Vi behandler primært patienter med psykoselidelser.
Tæt kollegial sparring og høj faglighed
• Ugentlige læge-/psykologmøder med fokus på psykopatologi, diagnostik og klinisk refleksion
• Månedlige lægemøder med læger fra distriktspsykiatrien
• Månedlige overlægemøder med alle overlæger i Psykiatrien Vest
• Faglige og sociale arrangementer: sommerfest og julefrokost
Fleksibel arbejdsdag
Mulighed for hjemmearbejdsdag og fleksibel tilrettelæggelse af arbejdsopgaver med balance mellem videosamtaler, opsøgende F-ACT-arbejde og ambulant behandling i klinikken og hjemmefra.
Udvikling i højsædet
Vi arbejder systematisk med faglig udvikling og har implementeret integreret dobbeltdiagnosebehandling i alle vores fire F-ACT-teams. Der tilbydes løbende kurser inden for rusmiddel- og substitutionsbehandling.
Dine kerneopgaver
• Journaloptagelse, behandlingsplanlægning og medicinsamtaler
• Psykopatologisk vurdering og diagnostisk udredning
• Ugentlig behandlingskonference (ca. 2 timer)
• Mulighed for at præge stillingen med forskning, undervisning eller andre faglige interesseområder efter aftale
Vi leder efter dig, som
• har interesse for og engagement i behandling af alvorlige psykiske lidelser
• trives i et tværfagligt miljø og bidrager positivt til arbejdsglæden
• ønsker at arbejde fleksibelt – både i borgerens nærmiljø og fra hjemmekontoret
Vi tilbyder
• Meningsfuldt arbejde i et engageret og velfungerende team
• Høj grad af faglig autonomi og mulighed for at præge kliniske beslutninger og udvikling
• Fagligt fællesskab med læger og psykologer i hele Distriktspsykiatrien Syd
• Klar ledelsesstruktur, højt til loftet og stærk kollegial opbakning
• Gode udviklings- og kursus muligheder
• Mulighed for forskning og akademisk udvikling i samarbejde med regionens forskningsmiljø
• Høj faglig standard i udredning og behandling
• Åben dør-politik i ledelsen med løbende sparring og tilgængelighed
Om Distriktspsykiatrien Syd
Vi behandler cirka 800 patienter fra Slagelse, Sorø og Ringsted kommuner fordelt på fire F-ACT-teams samt to regionsfunktioner (oligofreni og komplekse affektive lidelser). Teamene er placeret i Slagelse og Ringsted, og vi arbejder fleksibelt, opsøgende og intensivt, når patienten har behov for det.
Du bliver en del af Psykiatrien Vest under Midt- og Vestsjællands Hospital:
En organisation i udvikling med ca. 520 ansatte. I Vest er der hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har derudover specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og arbejder specielt tæt sammen med Holbæk og Slagelse sygehuse. Psykiatrien Vest har egen forskningsenhed med en professor i klinisk farmakologi og flere ph.d.-studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der bl.a. skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner og politi. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang og her er samarbejdet med somatikken også vigtigt. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, høj faglighed, etik og uddannelse. Dertil kommer målet med at skabe de bedst mulige læringsmiljøer for vores forskellige uddannelsesforløb for læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter m.m. samt sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for patienter og medarbejdere.
Yderligere information
Stillingen er på fuld tid og vi indbyder til samtaler i takt med at vi modtager ansøgningerne.
Har du spørgsmål eller kunne du tænke dig at komme på et uformelt besøg, er du altid velkommen til at kontakte ledende overlæge Janne-Elin Yttri eller ledende specialpsykolog Lise Mandrup Møller. Vi glæder os til høre fra dig!
Du kan her læse mere om Psykiatrien Vest.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen hører under overenskomsten: Overlæger. I forbindelse med ansættelse i Psykiatrien indhentes reference.
Ansøgning og kontakt
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Janne Yttri
jay@regionsjaelland.dk
25603440 - Adresse
Fælledvej 1, 4200 Slagelse - Stillingstype
Læge, Overlæge, Speciallæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
054961 - Quick-nr.
496098 - Indrykningsdato
02-09-2026 -
Ansøgningsfrist
30-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 1, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Janne Yttri
jay@regionsjaelland.dk
25603440 - Stillingstype
Læge & Overlæge & Speciallæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
054961 - Quick-nr.
496098 - Indrykningsdato
02-09-2026 -
Ansøgningsfrist
30-09-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Speciallæge i Psykiatri søges til tværgående team, Psykiatrien Holbæk
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Rosenvænget 15B, 4300 Holbæk
Læge | PsykiatriOpslået
27-08-2026Ansøgningsfrist
30-09-2026 -
Psykiater søges til Tværgående Psykiatrisk Team mellem psykiatrien Øst og SUH
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Sygehusvej 25, 4600 Køge
Læge & Speciallæge | PsykiatriOpslået
27-08-2026Ansøgningsfrist
31-10-2026 -
Psykiater søges til Tværgående Psykiatrisk Team mellem psykiatrien Syd og Nykøbing F. Sygehus (genopslag)
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. | Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
Læge & Speciallæge | PsykiatriOpslået
27-08-2026Ansøgningsfrist
27-09-2026