Region Syddanmark
Baagøes Allé, 5700 Svendborg
Peer-medarbejder til P2, Psykiatrisk Afdeling Svendborg
Har du egne erfaringer med psykisk sygdom, som kan gøre en forskel for andre?
Vi søger en engageret og empatisk peer-medarbejder til vores psykiatriske sengeafsnit P2.
Stillingen er på 15 timer om ugen, fordelt på minimum tre dage. Du kommer til at samarbejde tæt med vores øvrige personale på afdelingen.
Hvad er en peer-medarbejder?
En peer-medarbejder har selv erfaring med psykisk sygdom og recovery og bruger sine erfaringer professionelt til at støtte andre.
Som peer på P2 bliver du en vigtig del af vores team. Du kan være med til at give patienter håb, skabe forståelse og støtte dem i deres egen recovery-proces.
Du bliver en del af et tværfagligt team med blandt andre sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter og terapeuter. Her bidrager du med den særlige viden, du har fra selv at have været patient.
Du skal have lyst og mod til at dele relevante dele af dine egne erfaringer og bruge dem på en måde, der hjælper patienterne.
Dine arbejdsopgaver
Som peer-medarbejder vil du blandt andet
- Være til stede i afsnittet og skabe nærvær og tryghed
- Have samtaler med patienter og støtte dem gennem din egen erfaringsbaserede viden
- Være med til at skabe håb og tro på, at forandring er mulig
- Støtte patienter i at deltage i aktiviteter både på og uden for afsnittet
- Bidrage til et miljø præget af ligeværd, respekt og åbenhed
- Samarbejde med det fagprofessionelle personale omkring patienterne
- Bidrage til udviklingen af peer-indsatsen på afdelingen
- Understøtte samarbejdet mellem psykiatrien og andre tilbud
- Holde dig orienteret om relevante tilbud og aktiviteter i lokalområdet
Vi søger en peer, som
- Har afsluttet 9. klasses afgangsprøve
- Har egne erfaringer med psykisk sygdom og er kommet godt videre i sin egen recovery
- Har lyst og mod til at bruge sine erfaringer professionelt til gavn for patienterne
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Kan indgå i et tværfagligt miljø med nysgerrighed og respekt
- Er bevidst om de følelsesmæssige krav, der kan være i jobbet
- Kan finde en god balance mellem at være personlig og professionel
- Gerne er bevilliget fleksjob eller modtager førtidspension
Du behøver ikke have erfaring fra psykiatrien. Det vigtigste er, at du har lyst til at bruge dine erfaringer på en positiv og professionel måde.
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt arbejde, hvor dine egne erfaringer kan blive en styrke for andre
- Et fagligt engageret miljø med fokus på recovery og patientinddragelse
- Mulighed for personlig og faglig udvikling
- Et spændende og afvekslende arbejde
- Mulighed for at være med til at udvikle peer-indsatsen på afsnittet
- En grundig og struktureret introduktion i samarbejde med de øvrige peers
- Et tæt samarbejde med både peers og det øvrige personale
Hvem er vi?
P2 er et integreret psykoseafsnit med 20 sengepladser.
Vi er et tværfagligt team bestående af blandt andre sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, terapeuter, socialrådgiver, socialpædagoger og sekretærer.
Vi arbejder ud fra en kognitiv og miljøterapeutisk tilgang, hvor patienten er i centrum.
Hos os står du ikke alene. Vi lægger vægt på sparring, debriefing og et godt kollegialt fællesskab.
Vi samarbejder tæt med afdelingens to øvrige sengeafsnit og arbejder løbende med at udvikle vores behandling og tilbud til patienterne.
Ansættelsestidspunkt
Stillingen er på 15 timer om ugen, fordelt på minimum tre dage.
Praktiske oplysninger
Ansættelsessamtaler: 6. oktober 2026
Ansættelse: 1. december 2026 eller efter aftale
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker efter gældende FOA-overenskomst.
Afdelingen er røgfri. Det betyder, at personalet ikke må ryge i arbejdstiden.
Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Louise Olsen
Tlf. 30 28 18 31
Louise.jarner.olsen@rsyd.dk
Stedfortræder Malene Hoelstad
Tlf. 51 19 01 39
Malene.nagel.hoelstad@rsyd.dk
For spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår:
Tillidsrepræsentant Therese Didriksen
Tlf. 99 44 96 20
Therese.Didriksen@rsyd.dk
Se hverdagen på Instagram:
@psykiatrisk_p2_svendborg
Vi glæder os til at høre fra dig!
Fakta
- Arbejdssted
OUH, Svendborg Sygehus -
Kontaktperson
Lone Juul Larsen
Lone.Juul.Larsen@rsyd.dk - Adresse
Baagøes Allé, 5700 Svendborg - Stillingstype
Peer-medarbejder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
236958 - Quick-nr.
496107 - Indrykningsdato
03-09-2026 -
Ansøgningsfrist
28-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH, Svendborg Sygehus - Adresse
Baagøes Allé, 5700 Svendborg -
Kontaktperson
Lone Juul Larsen
Lone.Juul.Larsen@rsyd.dk - Stillingstype
Peer-medarbejder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
236958 - Quick-nr.
496107 - Indrykningsdato
03-09-2026 -
Ansøgningsfrist
28-09-2026