ADA Sengeafsnit 4
Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
Udviklingssygeplejerske til Sengeafsnit 4 – Vær med til at sætte retning for den psykiatriske sygepleje, AUH
Vil du kombinere klinisk psykiatrisk sygepleje med kvalitetsudvikling, implementering og kompetenceudvikling – og have en central faglig rolle i et sengeafsnit, hvor vi prioriterer udvikling højt?
Sengeafsnit 4 i Afdeling for Depression og Angst, AUH Psykiatrien, søger en udviklingssygeplejerske på 37 timer ugentligt med tiltrædelse d. 1. november 2026.
Vi ønsker at investere yderligere i kvaliteten af vores behandling og sygepleje. Derfor søger vi en udviklingssygeplejerske, der sammen med medarbejdere og ledelse kan være med til at sætte faglig retning og sikre, at ny viden og gode initiativer bliver omsat til og fastholdt i den kliniske hverdag.
En central faglig funktion
Som udviklingssygeplejerske bliver du en faglig nøgleperson i S4. Du får ansvar for at understøtte kvaliteten af både den psykiatriske og somatiske sygepleje og for at drive udviklings- og implementeringsarbejde tæt på den kliniske praksis.
Frem til maj 2027 arbejder du som udgangspunkt i dagtid. I denne periode prioriterer vi særligt tid til kvalitets- og udviklingsarbejdet, og du vil samtidig have en understøttende funktion i forhold til souschefen, mens den anden souschef er på barsel.
Fra maj 2027 indgår du i blandede vagter og arbejder hver 4. weekend. Du vil fortsat have én fast ugentlig dag uden for plejen, som er afsat til udviklingsarbejde.
Om Sengeafsnit 4
S4 er et psykiatrisk sengeafsnit med plads til 27 patienter. Vi behandler primært patienter med affektive lidelser, men også patienter med blandt andet demens og skizoaffektive lidelser.
En del af vores patienter har samtidig somatiske problemstillinger, og somatisk observation, pleje og behandling er derfor en naturlig del af den sygeplejefaglige opgave. Det giver en fagligt bred klinisk hverdag, hvor udviklingen af både den psykiatriske og somatiske sygepleje er vigtig.
Vi arbejder tværfagligt med fokus på høj faglig kvalitet, patientsikkerhed, stærke relationer og inddragelse af patienter og pårørende.
S4 er i gang med en målrettet faglig udvikling. Vi arbejder blandt andet med systematisk risikovurdering, forebyggelse af konflikter og tvang, deeskalering, behandlingskonferencer, supervision samt introduktion og kompetenceudvikling af medarbejdere.
Som vores nye udviklingssygeplejerske får du en vigtig rolle i at fastholde og videreudvikle de indsatser, der allerede er sat i gang – og i sammen med medarbejdere og ledelse at identificere de områder, vi fremover skal have særligt fokus på.
Et stærkt fagligt miljø omkring dig
Afsnitsledelsen består af ledende overlæge Torben Devantier, ledende specialpsykolog Signe Groth Renvillard og oversygeplejerske Pia Klindt Mortensen. Pia er specialuddannet i psykiatrisk sygepleje og har tidligere været udviklingssygeplejerske. Afsnittets to souschefer er ligeledes specialuddannede i psykiatrisk sygepleje.
Du kommer dermed ind i en funktion med gode muligheder for løbende faglig sparring og med en ledelse, der prioriterer udviklingen af sygeplejen.
Du får en grundig oplæring og et tæt samarbejde med det veletablerede udviklingsteam i Sengeafsnit 9. Derudover bliver du en del af kvalitetsnetværket i Afdeling for Depression og Angst, hvor du får mulighed for faglig sparring, videndeling og samarbejde på tværs af afdelingen.
Dine vigtigste opgaver
Som udviklingssygeplejerske skal du blandt andet
- monitorere og udvikle kvaliteten af både den psykiatriske og somatiske sygepleje og identificere relevante udviklingsområder
- initiere, gennemføre og følge op på kvalitets- og udviklingstiltag
- sikre implementering og fastholdelse af faglige standarder, retningslinjer og nye arbejdsgange
- opsøge, vurdere og formidle ny viden og omsætte den til klinisk praksis
- bidrage til arbejdet med patientsikkerhed og forebyggelse af tvang
- planlægge og gennemføre undervisning og kompetenceudvikling
- understøtte faglig refleksion og læring i medarbejdergruppen
- indgå i relevante tværfaglige arbejdsgrupper og udviklingsfora.
Vi søger dig, der
er autoriseret sygeplejerske med erfaring fra psykiatrien og har specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje, relevant master- eller kandidatuddannelse eller anden relevant videreuddannelse.
Vi lægger vægt på, at du
- har en stærk sygeplejefaglig profil og interesse for kvalitet og udvikling
- kan arbejde selvstændigt og struktureret og følge opgaver fra idé til implementering
- har faglig gennemslagskraft og samtidig evner at skabe engagement og følgeskab
- kan formidle faglig viden, så den bliver anvendelig i den kliniske hverdag
- har erfaring med undervisning og kompetenceudvikling
- trives i et tæt tværfagligt samarbejde
- har lyst til både at udvikle den kliniske praksis og selv være en del af den.
Det tilbyder vi
Du får en stilling med stor mulighed for faglig indflydelse og for at præge den fortsatte udvikling af S4. Du bliver en del af et tværfagligt miljø med engagerede kolleger og får grundig introduktion, supervision og adgang til erfarne faglige sparringspartnere.
Vi ønsker en udviklingssygeplejerske, der både kan være med til at fastholde det, der fungerer godt, og udfordre os på, hvor vi kan gøre det endnu bedre.
Ansøgning og ansættelse
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse d. 1. november 2026. Ansøgningsfristen er d. 25. september 2026, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 40.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og straffeattest og en tilfredsstillende autorisation.
Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Pia Klindt Mortensen eller souschef Rikke Thomsen på tlf. 7847 2240 for at høre mere om stillingen og S4.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Pia Klindt Mortensen
PIAMOT@rm.dk
7847 2240 - Adresse
Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
66500 - Quick-nr.
496115 - Indrykningsdato
03-09-2026 -
Ansøgningsfrist
25-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien - Adresse
Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus -
Kontaktperson
Pia Klindt Mortensen
PIAMOT@rm.dk
7847 2240 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
66500 - Quick-nr.
496115 - Indrykningsdato
03-09-2026 -
Ansøgningsfrist
25-09-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Sygeplejerske til Hjerne- og Rygkirurgi på Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
28-08-2026Ansøgningsfrist
13-09-2026 -
Vi bygger videre på et stærkt hold – derfor søger vi fortsat sygeplejersker til kræft og lindrende behandling
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
27-08-2026Ansøgningsfrist
20-09-2026 -
Sygeplejerske til Sengeafsnit S7, Afdeling for Psykoser, AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
06-08-2026Ansøgningsfrist
04-09-2026 -
"Dit næste skridt? En arbejdsplads hvor faglighed møder fællesskab."
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
28-08-2026Ansøgningsfrist
28-02-2027 -
Er du sygeplejerske og brænder du for at gøre en forskel for børn og unge og deres familier? Så er du måske den, vi søger! AUH
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Søndersøparken 15, 8800 Viborg, Danmark, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
18-08-2026Ansøgningsfrist
09-09-2026