Region Hovedstaden
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Vi mangler dig, der kan gøre en forskel på 15 minutter
Vi mangler dig, der kan gøre en forskel på 15 minutter
Sygeplejerske til Børne- og ungeambulatoriet på Nordsjællands Hospital
Et barn skal ind til undersøgelse.
En teenager er nervøs.
En mor har 10 spørgsmål.
Lægen har brug for din hjælp.
Og midt i det hele står du.
Du skaber overblik. Du skaber tryghed. Du møder børn, unge og familier med omsorg og omhu. Du bruger din faglighed til at få det hele til at hænge sammen, også når dagen er travl.
Det er hverdagen hos os.
Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til at blive en del af Børne- og ungeambulatoriet på Nordsjællands Hospital.
Ingen dage er helt ens, og ingen familier er ens. Det kræver faglighed, men det kræver også nærvær, omsorg, humor, nysgerrighed og evnen til at se mennesket bag patienten.
Du får en hverdag med:
Selvstændighed og faglig udvikling
Du får dine egne sygeplejekonsultationer og mulighed for at følge børn og unge gennem deres forløb. Samtidig er du også med til at sikre kontinuitet og tryghed for familierne.
Vi oplærer dig grundigt og giver dig mulighed for at udvikle kompetencer – blandt andet inden for astma.
Samarbejde
Du arbejder tæt sammen med læger, sygeplejersker, lægesekretærer og vores dygtige medhjælpere. Vi hjælper hinanden og prioriterer en kultur præget af respekt, omsorg og faglig sparring.
Variation
Du møder mange forskellige børn, unge og problemstillinger og får en arbejdsdag, hvor du bruger hele din sygeplejefaglighed.
Indflydelse
Vi er en afdeling i udvikling. Du får mulighed for at være med til at forme, hvordan vi arbejder i fremtiden.
Vi tror ikke på perfekte sygeplejersker
Vi tror på dygtige sygeplejersker, der er nysgerrige og har lyst til at lære.
Derfor behøver du ikke komme med mange års erfaring fra pædiatrien.
Måske kommer du fra et ambulatorium.
Måske har du en helt anden baggrund.
Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med børn, unge og familier – og at du kan se dig selv som en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, og lykkedes sammen.
Vi sørger for en grundig introduktion og tager udgangspunkt i det, du allerede kan.
En særlig mulighed: astma
Vi søger aktuelt en sygeplejerske med interesse for astma.
Efter oplæring får du mulighed for at varetage selvstændige sygeplejekonsultationer og opbygge din egen specialviden.
Cirka tre gange om mdr. arbejder du i vores udefunktion i Helsingør eller Frederikssund. Det honoreres med løntillæg.
Og ja – vi har også weekendvagter
Vi vil gerne være helt ærlige om jobbet.
Der er weekendvagt hver 3.eller 4. weekend i et af afdelingens akutte afsnit samt to helligdage årligt. Har du ikke erfaring fra det akutte område, sørger vi for oplæring.
Til gengæld ligger din hverdag i ambulatoriet primært mandag-fredag kl. 07.30-15.30, og stillingen er på 32-37 timer om ugen.
På sigt forventer vi udvidede åbningstider i ambulatoriet.
Hvem er du?
Du er autoriseret sygeplejerske og:
- kan lide at arbejde med børn, unge og familier
- er god til at skabe tillid og tryghed
- kan kommunikere med både et lille barn, en teenager og bekymrede forældre
- trives med selvstændighed og ansvar
- sætter pris på faglig sparring og godt kollegaskab
- er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig
- har mod på, at ikke alt er fastlagt på forhånd
Hvem er vi?
Vi er et ambulatorium i udvikling.
Vi har omkring 85 børn og unge gennem huset hver dag.
Vi er sygeplejersker, læger, lægesekretærer og medhjælpere.
Vi er forskellige.
Men vi har én ting til fælles:
Vi ønsker at møde børn, unge og familier med høj faglighed, omsorg og omhu. Vi ved, at den bedste behandling ikke kun handler om undersøgelser og medicin, men også om at skabe tryghed og gode oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet.
Og vi vil gerne have dig med.
Skal vi mødes?
Hvis det her lyder som et sted, du kunne trives, så send os din ansøgning.
Tiltrædelse: 1. november 2026 eller efter aftale
Stillingsprocent: 32-37 timer
Arbejdssted: Nordsjællands Hospital, Hillerød
Ansøgningsfrist: 23. september 2026
Vi holder samtaler løbende.
Vi håber, du har lyst til at møde os.
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital -
Kontaktperson
Gitte Majlund Seeberg
gitte.majlund.seeberg@regionh.dk - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
270432 - Quick-nr.
496134 - Indrykningsdato
03-09-2026 -
Ansøgningsfrist
23-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Gitte Majlund Seeberg
gitte.majlund.seeberg@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
270432 - Quick-nr.
496134 - Indrykningsdato
03-09-2026 -
Ansøgningsfrist
23-09-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Bliv vores nye medicinske ambulante sygeplejerske til klinik 2123 på Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
03-09-2026Ansøgningsfrist
21-09-2026 -
Brænder du for medicinsk sygepleje, udvikling og læring?
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
25-08-2026Ansøgningsfrist
20-09-2026 -
Sygeplejerske til Psykiatrisk Akutteam Psykiatrisk Center Nordsjælland, Hillerød
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
20-08-2026Ansøgningsfrist
14-09-2026 -
Vil du gøre en forskel for børn og unge i akut psykisk krise? Sygeplejerske søges til Danmarks eneste psykiatriske akutafsnit for børn og unge
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nordstjernevej 23, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
02-09-2026Ansøgningsfrist
17-09-2026 -
Sygeplejerske søges til Neonatalafsnittet på Børne- og Ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital Hillerød
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
27-08-2026Ansøgningsfrist
11-09-2026