Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C

Speciallæge til Plastikkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, hovedtjenestested i Odense

En stilling som speciallæge/overlæge i Plastikkirurgisk Afdeling, OUH, med hovedtjenestested Odense er ledig til besættelse 1. januar 2027 eller efter aftale.

Plastikkirurgisk Afdeling, OUH, er en dynamisk og spændende universitetsafdeling med de fleste plastikkirurgiske funktioner inden for hoved- og regionsfunktionsniveau samt de højtspecialiserede funktioner.

Afdelingen i Odense består af den plastikkirurgiske sektion, Brystkirurgisk Center og Universitetscenter for Sårheling. Derudover har afdelingen en sektion tilknyttet Vejle Sygehus, hvor lægerne har hovedtjenestested i Vejle. Afdelingen har desuden en meget aktiv forskningsenhed med 3 professorer, som er tilknyttet Syddansk Universitet, og flere ph.d.-studerende samt 1 klinisk lektor. Vi vægter deltagelse i både forskning og undervisning, da vi ser det som centralt for videreudvikling af det plastikkirurgiske speciale.

Afdelingen er samlet bemandet med 20 speciallæger. Sektionen indgår i den lægelige videreuddannelse med 5 hoveduddannelsesforløb og 2 introduktionsstillinger. Uddannelse og kompetenceudvikling prioriteres højt i afdelingen og afdelingen har et godt uddannelsesmiljø, som alle forventes at bidrage til.

Vi søger en speciallæge i plastikkirurgi med interesse for mikrokirurgi og den onkologiske plastikkirurgi, som har lyst til at indgå i afdelingens speciallægeteam for at udvikle afdelingens specialiserede funktioner, sikre fortsat god uddannelse og kompetenceudvikling samt bidrage til en god kultur.

Vi tilbyder kompetenceudvikling inden for de højtspecialiserede funktioner, hvor mikrokirurgien er knyttet til, samtidig med at man bevarer kompetencer bredt og fortsat udvikler sig bredt inden for plastikkirurgien.

Vi forventer, at ansøger deltager i den daglige drift med patientbehandling og det tilknyttede administrative arbejde, multidisciplinære team konferencer, uddannelse og udviklingsarbejde.

Speciallægen forventes at indgå i formaliseret rådighedsvagt fra bolig.

Vi lægger vægt på, at ansøger har gode samarbejdsevner og ønsker at deltage positivt i afdelingens høje aktivitet både internt i afdelingen og i samarbejdet med afdelingens mange tværfaglige samarbejdspartnere om komplekse patientforløb.

Ansøgningsfrist: 17. september 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 22. september 2026.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til aftale mellem Danske Regioner og FAYL/FAS.

 

Ved ønske om yderligere information kan rettes henvendelses til Vibeke Koudahl, cheflæge, på enten mail vibeke.koudahl@rsyd.dk eller tlf. 2054 6069.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Vibeke Koudahl
    vibeke.koudahl@rsyd.dk
    20546069
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Plastikkirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    236971
  • Quick-nr.
    496137
  • Indrykningsdato
    03-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Vibeke Koudahl
    vibeke.koudahl@rsyd.dk
    20546069
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Plastikkirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    236971
  • Quick-nr.
    496137
  • Indrykningsdato
    03-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-09-2026
På baggrund af dette job