Region Syddanmark
Nordbanen 5, 7100 Vejle
Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark søger sygeplejersker til ambulatoriet i Vejle
Hvis du har interesse for udredning og behandling af børn og unge med psykiatriske problemstillinger - og du ønsker et job, som giver dig mulighed for at arbejde tværfagligt og netværksorienteret – så har vi en behandlerstilling til dig med gode muligheder for specialisering og kvalificering.
Vi søger sygeplejersker til ansættelse efter aftale eller fra den 1. november 2026 på 37 timer ugentligt.
Som behandler i teamet vil du møde børn og unge i alderen 4-17 år, som er fordelt i et børne- og et ungeteam, som er henvist til udredning og behandling af børne- og ungdomspsykiatriske tilstande (med undtagelse af spiseforstyrrelser). Vi arbejder tværfagligt i mødet med patienterne, deres familier/pårørende og netværk med henblik på sammen at lave en god tilbagemelding til eller behandlingsplan for hvert enkelt barn/ung/familie. Du vil, som behandler, have egne patientsager og samarbejde med kollegaer om sygeplejefaglige opgaver i deres sager. Der er en løbende opmærksomhed på behov for opkvalificering og tværfaglig supervision prioriteret. I opstarten vil du have en fast tilknyttet mentor, så du kommer godt i gang med de nye arbejdsopgaver og finder dig til rette i vores hus.
Om dig:
- Du er uddannet sygeplejerske og har gerne en specialuddannelse i Psykiatrisk Sygepleje
- Du har kørekort til bil
- Du har erfaring med det psykiatriske speciale, interesse for samtaler med børn/unge og deres netværk samt et ønske om at fordybe dig i udredning og behandling af psykiatriske problemstillinger hos netop denne målgruppe
- Du ser tværfaglighed som en fordel og et vigtigt supplement til egen faglighed – du trives med at løse opgaver i tæt samarbejde med kollegaer
- Du er en stærk formidler, som evner at kommunikere i øjenhøjde og gøre det komplekse let forståeligt, mundtligt såvel som skriftligt
- Du har erfaring med/er interesseret i at lære at udføre terapeutiske samtaler
- Du kan arbejde selvstændigt i en travl og foranderlig hverdag, hvor det er vigtigt at kunne bevare overblikket og strukturere egne arbejdsopgaver
- Du har et positivt sind og en veludviklet humoristisk sans.
Kommende arbejdsopgaver:
- Arbejde med udgangspunkt i teamsamarbejdet og med reference til den behandlingsansvarlige læge og psykolog, hvor du sammen med dine nærmeste kollegaer løser en række selvstændige behandlingsopgaver
- Afholde indledende samtaler og anamneser med barnet/den unge og netværket
- Fremlægge og drøfte sager på teamkonferencer
- Arbejde med inddragelse af barnet/den unge og pårørende eller andet relevant netværk i udredningen såvel som behandlingen
- Formidle udrednings- og behandlingsresultater til den unge/barnet og netværket, herunder forældre, skole, PPR, sagsbehandler i kommuner og andre relevante samarbejdspartnere
- Med udgangspunkt i udredningen - planlægge og varetage terapeutisk behandling og støttende samtaler til målgruppen
- Varetage opfølgning af behandlingen, herunder medicinkontroller
- Journalisere i den elektroniske patientjournal (EPJ Syd).
Om os:
Børne- og Ungdomspsykiatri i Syddanmark varetager det børne- og ungdomspsykiatriske udrednings- og behandlingsarbejde for de 4-17-årige i Syddanmark. Afdelingen har ca. 600 ansatte, som er fordelt på 4 matrikler (Aabenraa, Vejle, Odense og Esbjerg). Ambulatoriet i Vejle har ca. 80 medarbejdere, der arbejder tværfagligt i aldersopdelte teams.
Praktiske oplysninger:
Ansøgningsfrist: 17.09.2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 21.09.2026.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til:
Konstitueret Oversygeplejerske Laila Bitsch Hansen på telefon 2965 4870/9944 6495 eller mail laihan@rsyd.dk
Stedfortræder Louise Karlander Haug på telefon 9243 3734 eller mail lkh@rsyd.dk
Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelse og aflønning efter kvalifikationer og overenskomst med Danske Regioner og den relevante fagorganisation. Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i relevante overenskomst. Udover startlønnen kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer
Startløn for stillinger i Region Syddanmark
Hvis du ikke allerede er ansat ved Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder. Der indhentes børneattest og referencer ved ansættelse.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle -
Kontaktperson
Laura Juul Rask Aunsbak
Laura.Aunsbak@rsyd.dk - Adresse
Nordbanen 5, 7100 Vejle - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
236961 - Quick-nr.
496138 - Indrykningsdato
03-09-2026 -
Ansøgningsfrist
17-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle - Adresse
Nordbanen 5, 7100 Vejle -
Kontaktperson
Laura Juul Rask Aunsbak
Laura.Aunsbak@rsyd.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
236961 - Quick-nr.
496138 - Indrykningsdato
03-09-2026 -
Ansøgningsfrist
17-09-2026
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Drømmejobbet til dig som ønsker bedre sammenhæng mellem arbejds- og familieliv
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
SygeplejerskeOpslået
28-08-2026Ansøgningsfrist
15-09-2026 -
Sygeplejerske med interesse for psykiatri og behandling af spiseforstyrrelser søges til døgnafsnit i Børne- og Ungdomspsykiatrien
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense | J. B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
03-09-2026Ansøgningsfrist
23-09-2026 -
Sygeplejerske til afsnittet for HjemmeHæmo- og CenterHæmodialysen
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus | Sygehusvej 24, 6000 Kolding
SygeplejerskeOpslået
10-08-2026Ansøgningsfrist
15-09-2026 -
Akutmodtagelsen Kolding Sygehus søger sygeplejersker – vær med til at gøre en forskel!
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus | Sygehusvej 24, 6000 Kolding
SygeplejerskeOpslået
19-08-2026Ansøgningsfrist
06-09-2026 -
Ortopædkirurgisk Skadestue A400, Vejle Sygehus søger sygeplejerske
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus | Beriderbakken 4, 7100 Vejle
SygeplejerskeOpslået
20-08-2026Ansøgningsfrist
06-09-2026